»I dag skal vi samle op på at forlænge og forkorte brøker«, siger matematiklærer i 4. v Henrik Buchardt Kronborg. Det er mandag morgen efter vinterferien på Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København. Men eleverne er lige så friske som den luft, der får lov at sive ind gennem vinduet og ud i det lyse lokale, hvor en plakat med en isbjørn og plancher om planeter i universet giver væggene liv. Rundt omkring bliver der grinet lidt og drillet og uglet hår på hinanden. »Gruppe 3, 4 og 5 arbejder med brøker på mobilen. I skiftes til opgaverne. Der er en ad gangen, der løser en opgave, og så kører den rundt«, siger læreren efter at have opsummeret brøkregningens grundsten på den interaktive tavle.
300 skoler er med på mobilmoden Skolen er en af de cirka 300 folkeskoler i landet, der indtil videre benytter sig af matematikportalen skolemat.dk, hvor eleverne fra 4. til 9. klasse og deres lærere kan downloade matematikopgaver til deres mobiltelefoner. Tanken bag er, at mobilerne efterhånden er de kraftigste computere på skolen. I stedet for at læreren skal booke computerlokaler og kæmpe med teknik, lokaleskift og programinstallation, kan eleverne løse dagens matematikopgaver på deres mobiltelefoner gratis, hvis skolen tegner abonnement på spillene. Sjovt og anderledes I en af grupperne i 4. v sidder Alba, Misha, Lukas og Oscar og skiftes til at løse en opgave på en mobiltelefon, der går på tur. De har hver 30 sekunder til at regne rigtigt, inden telefonen overdrages til sidemanden. »Det er anderledes end almindelig matematik, fordi man får lov til at bruge mobilen. Det er sjovere, men det er også lidt svært«, siger Misha, mens glædesudbruddene lyder rundt om i lokalet, når der bliver svaret rigtigt. »Vi bruger dem i matematik cirka en gang om ugen, men jeg bruger også spillet i fritiden«, siger Lukas, der sidder skråt overfor.
Konkurrencen skærper interessen For matematiklærer Henrik Buchardt Kronborg har mobilspillene været en effektiv måde at differentiere undervisningen på i klassen: »Spillene er mest brugt som en afveksling fra de gamle velkendte opgaver på papir. Og så får børnene sat ord på matematikken, fordi de sidder i en gruppe og skal skiftes til at løse opgaverne og ikke sidder alene med et papir og deres egne tanker«, siger han. »På grund af konkurrenceelementet følger de med i hinandens opgavesvar, og der er helt klart en anden interesse, koncentration og intensitet over undervisningen. Opgaverne og mobilen kan selvfølgelig også kede i længden, men det kan bogen og filmen også«.
Professor: Nutidens svar på en grønspættebog Professor Niels Egelund ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ser mobiltelefonen som fremtidens computer. »En mobiltelefon eller en smartphone er jo nutidens svar på en grønspættebog – du kan hente al information ned på den. Og jeg tror, at mobilerne på sigt overhaler computerne«, siger han og tilføjer: »Ungernes fascination af mobilerne er fantastisk, og det, at eleverne kan arbejde sammen om opgaverne, styrker det sociale samvær«. Niels Egelund har svært ved se umiddelbare ulemper ved brugen af mobiltelefonerne som læringsværktøj i skolerne. Lige bortset fra begrænsningerne i faggrænserne: »Det virker til fag som matematik, hvor det er et fantastisk supplement til undervisningen, men det er måske knap så godt til historie«. Mobilen er en drivkraft i sig selv Ud over en styrkelse af det sociale samvær er fordelen ved mobilspillene i undervisningen i høj grad motivation, mener manden bag skolemat.dk. »Spil og mobiltelefoner udgør en væsentlig del af ungdomskulturen i dag, og det bør skolerne udnytte i undervisningen. Mobiltelefonen er så meget en drivkraft i sig selv, og ofte vil børnene kigge med, når en anden elev får et spørgsmål«, siger Stephan Stephansen, der er direktør for Mingoville, som har specialiseret sig i læringsspil. »Havde opgaverne i stedet stået på et stykke papir, ville deres motivation være mindre, men lige så snart det er en mobiltelefon, så har vi tre-fire børn, der læner sig ind over mobiltelefonen og byder ind med svaret på spørgsmålene«, fortæller han. Selv om eleverne i grupperne spiller mod hinanden på tid, er der også en følelse af holdfællesskab. Ti rigtige og ti forkerte Efter 20 opgaver, hvor en af de andre gruppers mobiltelefon har skiftet hænder 20 gange, gør den status. »Henrik, vi fik 10 rigtige og 10 forkerte«, siger en af drengene, mens han løber over og tager læreren om skulderen. Henrik sidder på hug ved et bord for at give hjælp. »Så tager I en tur mere med 10 flere rigtige«, siger matematiklæreren. Og så er det tilbage til de små taster igen.