I nat fældes dommen over 91.231 håbefulde unge, når de klokken 0.01 får at vide, om de har fået en studieplads.
Men allerede nu viser en undersøgelse fra tænketanken DEA, der baserer sig på de samlede optagetal fra den Koordinerede Tilmelding (KOT) fra 2010, at både køn, alder og bopæl spiller ind på sandsynligheden for at få en studieplads.
Er du for eksempel kvinde, 40 år, søger ind på en sundhedsfaglig uddannelse og har bopæl på Bornholm, ser det ekstra sort ud.
Martin Junge er forskningschef hos DEA og medforfatter til undersøgelsen. Han mener ikke, at tendenserne har fra 2010 har ændret sig i dag:
»Søgemønsteret vil i høj grad være det samme, selvom der er endnu flere, der søger ind på en videregående uddannelse i år«, siger han.
I alt har 91.231 søgt ind på en videregående uddannelse gennem KOT.
Flere unge vælger studie efter udsigt til jobOg det er i høj grad dem, der har søgt ind på en lang videregående uddannelse på universitetet som for eksempel statskundskab, jura og medicin, der har størst chance for at få et afslag, viser DEA-undersøgelsen.
Mens der næsten er 18 procents risiko for at få afslag på en studieplads på en lang videregående uddannelser, er der kun 5,2 procents risiko på en kort videregående uddannelse.
»På de lange videregående uddannelser er de største adgangskrav. Så derfor vil der være flest afslag der. Der er mange erhvervsakademi- og professionsuddannelser, hvor der slet ikke er nogen adgangsbegrænsning, og der derfor ikke nogen, der bliver afvist. De lange uddannelser er også der, hvor der er nogle rigtig populære uddannelser, og man derfor skal have et meget højt gennemsnit for at komme ind«, siger Martin Junge.
Mændene slår kvinderne
Også når man kigger på ansøgernes køn, er der forskel på, hvem der får afslag, og hvem der får et brev med en positiv besked, viser undersøgelsen.
DEA’s beregninger viser, at kvinder i højere grad end mænd bliver afvist. Det gælder dog ikke for de korte videregående uddannelser.
Og forklaringen på det skal findes i den måde, det danske uddannelsessystem i høj grad er kønsopdelt på, mener Martin Junge.
»Piger og kvinder vælger i høj grad sundhedsfaglige og humanistiske uddannelser. Drengene vælger oftere de tekniske uddannelser, og der er adgangskravene lavere, og derfor er der flere kvinder, der bliver afvist«, siger han.
Minister: Vi mangler talenter og naturvidenskabsfolkOg faktisk er de kvindelige ansøgere selv med til at skabe den tendens, forklarer forskningschefen:
»Man kan se, at den konkurrence, der er i gymnasiet om at få de gode karakterer, især slår ud blandt kvinder, som ofte kæmper hårdt i gymnasiet for at få de gode karakterer, fordi de ved, at de senere hen skal konkurrere om pladserne på især de sundhedsfaglige uddannelser, og på den måde holdes snittet oppe«.
Og det er især på de sundhedsfaglige uddannelser, hvor ansøgere risikerer at få et afslag. Faktisk er der 18,2 procents risiko for at få et afslag, hvis man søger ind på for eksempel medicinstudiet.
Derimod er der kun 5,8 procents risiko for afslag, hvis man søger ind på en naturuddannelse.
Jo ældre, des værre
Selve undersøgelsen har også lavet beregninger over hvornår i livet, ansøgere har størst og mindst chance for at få en studieplads. Her kan man se, at risikoen for afslag bliver større og større, jo ældre en ansøger bliver.
Det kan forklares med noget så simpelt, som at flere ældre studerende søger studieplads gennem kvote 2, hvor hver enkel ansøger bliver målt og vejet på en række individuelle kvalifikationer alt afhængigt af studie.
»Der er ingen indikationer af, at de ældre søger uddannelser, der er sværere at komme ind på, som for eksempel sundhedsfaglige uddannelser. Men de bliver måske diskriminerede på deres alder i deres kvote 2-ansøgning. Afhængig af hvilke studier, de vælger, er det jo forskellige parametre, der bliver målt på i kvote 2«, siger Martin Junge.
Uddannelsesanalyse: Unge vælger studie med hjernenNår selve optagstallene offentliggøres i nat klokken 00.00, er der tradition for, at særligt gennemsnittene på uddannelser i Aarhus og København er særligt høje. Derfor har ansøgerens bopæl på ansøgningstidspunktet også indflydelse på, hvor stor chancen er for afvisning eller optagelse, viser undersøgelsen.
»Hvis man ikke er særlig mobil, men søger der, hvor man bor, som vi ser hos mange ansøgere, så er der størst risiko for at blive afvist, hvis man har bopæl i København, Aarhus eller Bornholm. Hvis man bor i Nordjylland og også søger lokalt, så er der større chance for at komme ind, fordi adgangskravene ikke er lige så høje som i København«, siger Martin Junge.
fortsæt med at læse
