Forhistorien.
For at forstå spændingerne i overenskomstforhandlingerne i år skal vi tilbage til lærerlockouten i 2013. Kommunernes Landsforening (KL) ville af med lærernes arbejdstidsaftale, da KL mente, at fordelingen af undervisningstimer og forberedelsestimer var helt skæv. Den enkelte skoleleder skulle i stedet kunne disponere over lærernes tid. Det var lærerne uenige i. Parterne stod så stejlt over for hinanden, at det ikke lykkedes at nå en aftale inden deadline. Derfor blev 70.000 lærere låst ude af undervisningslokalerne. I 25 dage var landets folkeskoler de facto lukkede, tusindvis af lærere demonstrerede, mens endnu flere forældre kæmpede for at få en hverdag uden skole til at hænge sammen. Regeringen greb ind i konflikten ved at fremsætte et lovforslag, der gav skolelederne den fulde ledelsesret over lærernes arbejdstid, og imødekom dermed KL’s krav. Siden den dag har lærerne beskyldt KL og regeringen for aftalt spil. Og lærernes arbejdstid har været et konstant stridspunkt, da deres arbejdstidsaftale adskiller sig fra alle andre faggruppers ved at være bestemt ved lov.
Musketered.
Nu skal de offentligt ansatte igen lægge arm med arbejdsgiverne om løn og vilkår. I 2013 stod lærerne alene, men i år står alle lønmodtagerorganisationer bag lærernes tilbagevendende krav om en arbejdstidsaftale. Derfor gik de i begyndelsen af december med i en såkaldt musketered. Ingen organisationer ville forhandle, før der var udsigt til en ny arbejdstidsaftale.
