»Lad os endelig beholde karaktererne og præstationerne – fjerner vi dem, vil de unge først for alvor gå ned med flaget, den dag de præsenteres for krav og forventninger i den virkelige verden«.
Det skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA) i et debatindlæg i Politiken.
Undervisningsminister: Fjerner vi karakterer og fokus på præstationer, vil de unge for alvor gå ned med flagetSvaret på skolevægring, angst, psykologbesøg og generel mistrivsel blandt børn og unge skal ikke findes i skolerne, men uden for skolerne, i relationerne til mor, far og vennerne, mener undervisningsministeren.
Sarah Gruszow Bærentzen, formand for Danske Skoleelever, som er en organisation for skoleeleverne i Danmark, er ikke enig.
»Hun fralægger sig sit ansvar som undervisningsminister, når hun siger, at svaret på mistrivsel skal findes uden for skolen«, siger formanden.
Undervisningsministeren henviser i debatindlægget til Børnerådets seneste undersøgelse fra maj 2018, som viser, at mange unge føler sig pressede og bekymrede. Hver femte af de unge i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden, og over halvdelen er pressede en gang imellem. Undersøgelsen viser, at de pressede unge lider under symptomer på fysisk, psykisk og social mistrivsel.
Overbeskyttende forældre er årsagen
Børnerådets undersøgelse viser dog også, at 61 procent af de unge i undersøgelsen peger på, at presset kommer fra skolen.
Men ifølge Riisager skyldes de unges mistrivsel i stedet overbeskyttende forældre og voksne og mangel på struktur.
Børn og unge skal have nogle »knubs« en gang imellem:
»Prøv at tage en tur på en legeplads i nutidens Danmark. Her kan man finde velmenende og bekymrede forældre, der sidder med helt nede i sandkassen og vogter over, at Emil ikke får sand i øjnene, eller de løfter Sofie over alle forhindringer«, skriver Merete Riisager i debatindlægget.
Gymnasieelev: Afskaf alle karakterer i gymnasietDet er ikke kun overbeskyttende forældre, der alene skal have skylden for mistrivslen blandt unge, mener formanden i Danske Skoleelever.
Perfekthedskulturen er den store synder.
»Eleverne rækker sjældent hånden op i timerne, fordi de er bange for, at svaret er forkert. Man giver ikke sig selv lov til at fejle, selv om det netop er det, som gør os robuste«, siger Sarah Gruszow Bærentzen, som mener, at det også er skolernes ansvar at gøre eleverne robuste og ikke yderligere sårbare.
Stemmer ikke overens med politik
At skolerne ikke skal fjerne karakterer og præstationer, stemmer ikke overens med resten af den politik, Merete Riisager fører, pointerer Sarah Gruszow Bærentzen.
»For tre dage siden meldte undervisningsministeren ud, at hun synes, at trivselsmålingerne skal være frivillige. Det er altså også struktur, som hun siger mangler. Der er altså helt klart noget, som ikke stemmer overens i hendes politik«, siger hun.
Gymnasieelev: Afskaf alle karakterer i gymnasietElev-formanden er dog enig i, at karaktererne ikke skal fjernes, da de er med til at give gode rammer. Men Riisager skal have fat i det store billede. Stressdebatten bør handle om meget mere end karakterer og tests. I stedet for at skyde skylden for mistrivsel på manglende struktur og overbeskyttende forældre, savner Danske Skoleelever konkrete løsninger fra undervisningsministeren.
Mulige løsninger fra Sarah Gruszow Bærentzen lyder på; handlingsplaner for stressramte, penge til individuel vejledning til alle skoler, og så klasselærerne tilbage igen.
Og hvis det ikke er nok løsninger, så lover formanden i Danske Skoleelever at komme op med en masse initiativer, som kan øge trivslen blandt børn- og unge.
»Ministeren kan bare give et kald«, siger Sarah Gruszov Bærentzen.
fortsæt med at læse
