Mange flere børn skal have muligheden for at udsætte skolestarten med et år. Det mener et politisk flertal, der har indgået en aftale om rammerne for at udvide denne mulighed, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelsen.
For nogle børn er et ekstra år i børnehave lige præcis opskriften på, at de bliver klar til skolen, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
»Vi mener, at en af årsagerne til mistrivsel er, at børn får en bumlet start på skolelivet, fordi de starter for tidligt«, siger hun og fortsætter:
»Vi kan se, at børn, der får en uhensigtsmæssig skolestart, har problemer i resten af deres skoletid«.
I det seneste skoleår skete der skoleudsættelse for 3300 børn. Med aftalen giver man plads til, at yderligere 1.800 kan skoleudsættes i fremtiden.
Aftalepartierne – Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne – vil afsætte 200 millioner kroner årligt til formålet. Pengene har man fundet i finanslovsaftalen for 2022.
Ministeren understreger, at man ikke nødvendigvis skal skoleudsætte 1.800 yderligere børn, bare fordi pengene er til det.
»Man skal gør det med de børn, hvor det er meningsfuldt«, lyder det.
Økonomisk byrde
Vurderingen sker efter dialog mellem dagtilbuddet, pædagogerne, forældrene og lederen af den modtagende skole. Det skal være med til at sikre viden om barnet i forskellige skolemæssige kontekster og viden om skolens ressourcer til at understøtte barnets behov. Hvis et barn har brug for at blive i børnehaven et år mere, skal man i dag søge om det hos den skole, barnet skulle have startet på.
Radikale Venstre er ét af de partier, der har presset på for en aftale. Partiet ville gerne have lagt hele beslutningen ud til børnehaven og forældrene.
»Med denne aftale gør vi det næstbedste - at pædagoger, lærere og forældre får mere at skulle have sagt, end de havde før«, siger børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre Lotte Rod (RV).
»Vi skal holde op med at presse børn gennem systemet og tænke på pengene, før vi kigger på, hvad det er for et barn, og hvad der vil være det bedste for børnene«, tilføjer Lotte Rod.
Årsagen til, at det er en økonomisk byrde for statskassen at skoleudsætte børn er, at et år i børnehaven er dyrere end et års skolegang.
»Det er dybt uhensigtsmæssigt, hvis man egentlig godt ved, at barnet har brug for at blive et år ekstra i børnehave, men man af økonomiske årsager vælger at starte dem i skole alligevel«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hvis aftalen skal blive til virkelighed, kræver det en ændring af dagtilbudsloven. Man forventer at fremsætte et lovforslag i år, så de nye regler kan træde i kraft fra 1. januar 2023.
ritzau
fortsæt med at læse
