Under coronavenlige forhold blev Politikens Pædagogpris 2020 afholdt i Politikens Hus tirsdag den 17. november. Temaet var udflytterbørnehave, hvor bordene var dækket med grønt græs, og aftenens middag blev serveret i portionsanrettede picnickurve.
Aftenen stod både på grin og gråd, da de syv vindere af årets priser blev hyldet sammen med de nominerede og resten af landets hårdtarbejdende pædagoger.
Fra LAN-party til rumpenissejagt: Her er vinderne af Politikens Pædagogpris 2020De nominerede, der var med i opløbet om priserne, bliver hyldet først. Under store klapsalver går Anna Amiri Melcior fra Bernadotteskolens SFO Legestuen i Hellerup, Nicolai Broksø fra Lyngbakken i Roskilde, Nanna Hilton Markussen fra Rumraketten på Rådmandsgade Skole i København og Tine Steensgaard Bach fra Skovbørnehaven Tvedholm i Gistrup på scenen for at blive hyldet for deres pædagogiske arbejde.
10 er nominerede til pædagogprisen: Er din pædagog på listen?Sarah Falster vinder specialprisen på 50.000 kroner, som gives til en pædagog inden for social- eller specialpædagogikken. Sarah Falster vinder for sit arbejde i Gadepulsen på Nørrebro i København.
Specialpris: »Sarah er bare kvarterets bonusmor, hende, der gi’r omsorg«.25-årige Cecilie Trebbien vinder en særpris for sit arbejde som konstitueret leder i udflytterbørnehaven Høbjerg i Vedbæk.
Nomineret til Politikens Pædagogpris: »Man kan godt sætte nogle krav, men det skal være sjovt imens«Karina Hedegaard har arbejdet i børnehaven Stenurten på Nørrebro i København i 17 år. Hun vinder blandt anden en særpris for altid at være nysgerrig efter mere pædagogisk viden.
Fra betonlegepladser på Nørrebro til rumpenissejagt i HareskovenMette Christensen vinder hovedprisen på 75.000 kroner i dagtilbud-kategorien. Hun arbejder som vuggestuepædagog i Villa Bohème på Amager.
Vuggestuepædagog: »Man skal tage legen alvorligt«Klub Tempeltræets team af skolepædagoger vinder en særpris i skolefritidstilbud-kategorien for deres implementering af nye linjer i folkeskolen efter skolereformen i 2014. Klubleder Helene Bech er på scenen for at modtage prisen på vegne af hele teamet, som efterfølgende bliver hyldet med store klapsalver.
Nomineret pædagogteam måtte genopfinde deres klub efter skolereformenKristina ’BIF’ Hansen Jessen giver en rørende tale med digtoplæsning og er også selv tydeligt rørt af at modtage en særpris til Politikens Pædagogpris 2020. Hun modtager prisen for sit lokalforankrende arbejde i Skads fritids- og ungdomsklub udenfor Esbjerg.
Nomineret til Politikens Pædagogpris 2020: »I vores klub kan de unge snakke om pik, patter og politik«Charlie Kongsø modtager hovedprisen på 75.000 kroner i skolefritidstilbud-kategorien for sit arbejde i klubben Poplen i Jyllinge uden for Roskilde.
I Charlies Kongsøs musiklokale er der propfyldt med unge og fællesskabfortsæt med at læse