Hvert år skriver medierne – det gælder også Politiken – om superstudenter, drømmeuddannelser og de uddannelser, der krævede de højeste snit for at komme ind. Det, og stolte forældre på Facebook, er med til at styrke opfattelsen af, at du skal have topkarakterer for at komme ind på en videregående uddannelse.
Senest har statsminister Mette Frederiksen foreslået et karakterloft på 10 og større andel af optagelsesprøver for at »tage toppet af det karakterpres« på ungdomsuddannelserne.
Men Uddannelses- og Forskningsministeriet skønner, at det er 34 uddannelsesudbud, som vil ligge over grænsekvotienten på 10 og have flere ansøgere end pladser. For langt de fleste studenter er virkeligheden nemlig ikke et snit, der sprænger skalaen.
Sidste år havde gennemsnitsstudenten på tværs af landets ungdomsuddannelser et snit på 7,4. Politiken har regnet snittet ud på baggrund af tal for htx, hhx, stx, hf og hf-enkeltfag fra Styrelsen for IT og Læring under Undervisningsministeriet. (Eux-studenter er ikke med i regnestykket på grundet tekniske udfordringer med data). På 7-trinsskalaen gives karakteren 7 for den gode præstation, »der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler«.
