Lokal, stærk og selvstændig! Sloganet med de tre sælgende tillægsord står stadig i vinduet hos Tønder Bank i Storegade i Tønder. For ti dage siden blev det ellers åbent for enhver, at kun det første tillægsord var sandt. 18.000 sønderjyske bankkunder mistede deres 99 år gamle lokale bank og måtte erkende, at det var så som så med det stærke og selvstændige i den bank. Modsat de øvrige bankkrak har banken ikke været igennem et synligt sygdomsforløb, hvor røde tal og lamper kunne have advaret kunderne, så de havde haft en mulighed for at undgå at se deres investeringer i bankens aktier blive vasket ud i Vadehavet. LÆS OGSÅOverraskende bankkrak sår tvivl om danske bankers sundhed Det er naturligvis fejt, at banken på den måde har spillet et falskt her-går-det-godt-skuespil over for kunderne. Men det er direkte bekymrende, at især revision, men også Finanstilsynet har kunnet lade sig forføre af skuespillet. Det danske kontrolsystem med finanssektoren er igen blevet afsløret som værende alt for stormasket - ekstra bekymrende er det, at det sker på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet ellers burde være oppe i det høje bankkrak-gear, da det desværre er 11. gang på fire år, at en dansk bank må give op. Derfor er det ekstra svært at forstå, at Tønder Bank har formået blot at score anerkendende flueben og nik fra både Finanstilsyn og bankens revisionsfirma. Man skulle tro, at alle kontrolindsatser var blevet vækket af tryghedssøvnen og havde skærpet deres kritiske blikke på bankernes forretninger, så en så risikabel bankførelse som den, der foregik i Tønder Bank, ville være blevet afsløret, inden fanden var sluppet helt løs i Storegade. LÆS OGSÅRevisionen i Tønder Bank kulegraves Det er et held for omfanget af krisen, at Sydbank har valgt at overtage alle bankens kunder, ellers havde vi som samfund stået med en stor bankoprydningsregning og et omdømme i udlandet, som kan koste os dyrt. Også Tønder Kommune og dermed dens 39.000 borgere ville være havnet i en alvorlig situation med tab, der nemt var endt på den forkerte side af 100 millioner. For naturligvis havde kommunen valgt den 'lokale, stærke og selvstændige' bank, som i seneste udbudsrunde på alle parametre overbød både Sydbank og Danske Bank - i hvert fald i evnen til at male skønmalerier og love høje renter.
Tønder Bank har officielt optrådt på listerne over sunde banker. Da Finanstilsynet kom på kontrolbesøg 1. oktober, var det 5 år siden, der havde været kontrolbesøg - et besøg, der hurtigt afslørede en dødssyg bank. I 2010 havde Finanstilsynet ellers skældt banken ud for vildledende markedsføring, da banken ikke gjorde opmærksom på, at der var risici forbundet med at investere i bankens kapitalbeviser. »Påtalen tager jeg stille og roligt«, sagde en kæk bankdirektør, Mogens Mortensen, dengang til JydskeVestkysten og omtalte i øvrigt salget af kapitalbeviser som en succeshistorie. Måske skulle Finanstilsynet have læst bankens trækken på skuldre over påtalen som en advarsel om en flosset moral og derfor ikke have ventet yderligere mere end to år med at aflægge et besøg i Storegade. LÆS OGSÅBankaktier er en risikabel investering Det er kun to måneder siden, at banken gentog 'succeshistorien' med at sælge kapitalbeviser for 30 millioner uden at bruge krudt på at underholde bankkunderne om risikoen ved investeringerne. 480 personer købte beviserne i god tro til deres stærke bank. Stort set samtidigt rykkede Finanstilsynet ind i Storegade og fandt en virkelighed, der var langt fra det billede, reklameteksterne tegnede. For ti dage siden blev den ægte virkelighed kendt, og samtlige kapitalbeviser var med et slag værdiløse. Sydbank har dog for nogle dage siden valgt at sætte plaster på denne del af kundernes sår. Ofte er tillid bedre end kontrol. Men i en fase, hvor der er behov for at få genskabt tilliden til bankverdenen, er øget kontrol helt nødvendigt. Derfor er det ubegribeligt, hvorfor den erkendelse ikke er nået ind til Finanstilsynet. Tilsynet afviser blankt Dansk Aktionærforenings forslag om, at banker mindst skal have besøg hvert andet år. En optrapning af kontrolbesøg ville ellers være et signal til forbrugerne om, at ingen skal kunne lege ufornuftigt med deres penge, og det ville cementere, hvor afgørende et kritisk blik på bankledelsernes bankdrift er. Kun på den måde kan vi undgå, at den syge banktillid i Tønder smitter til resten af banklandskabet.
