0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ungkonservativ voldsretorik eller sjov sangkultur?

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Åbent spørgsmål til ungdomspolitiske aktive: Det er velkendt, at ungdomsbevægelsernes politiske kultur er mere yderligtgående og skarp end moderpartiernes - efter at bloggeren Margrethe S. Hansen har henledt opmærksomheden på Konservativ Ungdoms sangbog, er det imidlertid nærliggende at spørge, om den form for voldsretorik, der kommer til udtryk i flere af disse sange, bare er en del af en helt 'afslappet og sarkastisk' politisk ungdomskultur, som findes hele vejen fra venstrefløjen til højrefløjen? Eller om der for de unge konservatives vedkommende er tale om en tradition i særklasse?

Nogle bud fra denne blogs læsere?

Konservativ Ungdoms sangbog er tilgængelig på internettet via KU-medlem og tidl. folketingskandidat for De Konservative, Andreas Boisen, og efter en række nationalromantiske sange fra den danske sangskat som Kong Christian, Der var et yndigt land og I Danmark er jeg født m.fl., følger en sangkategori, som KU kalder for »Kampsange«.

Her finder vi bl.a. sangen Det var et herligt KU-møde, hvor socialisternes død forvarsles, og skråremmen hyldes i tredje vers:



»ST-fest« er mig bekendt en forkortelse af originalens »stormtropfest«, der refererer til KU's stormtropper i begyndelsen af 1930'erne.

Ifølge KU's tidligere landsformand Kasper Hülsen synger man dog kun de to første vers i KU (jf. Journalistenonline, 17.11.2004). I 2004 vakte det således postyr, at en journalist fra Berlingske Tidende, Ole Birk Olesen, havde skrevet om KU'ere, der under et landsmøde var gået i gang med dette tredje vers, idet han tilsyneladende selv havde haft en finger med i spillet ved at opfordre hertil.

Hvis KU vil være fri for den slags historier, kunne man jo f.eks. fjerne sangen fra sangbogen – men som fremgået er 'skrårems-verset' imidlertid fortsat med i KU's sangbog i den version, som findes på nettet, og som er fra 2002.

Udeladt fra sanbogen er kun fjerde og sidste vers af den oprindelige sang fra 1930'erne, hvor det bl.a. hedder:



Første vers er imidlertid ikke meget mindre voldsretorisk, men er i modsætning til tredje og fjerde uden alt for direkte antydninger til KU i 1930'erne:



KU'erne er imidlertid også med på, at den politiske historie ikke står stille, som det fremgår af Pia-Sangen om en velkendt og særdeles nulevende politisk leder:



Også partiets egne topfolk får med grovfilen som her i en sang fra 1999, der kommenterer det dengang skandaleramte moderparti som »de forræderiske svin«:



Og om andre kendte politikere:



Heller ikke hippier hører til KU'ernes bedste venner:



Jeg skal ikke kunne sige, om det er kutyme i politiske ungdomsbevægelser at skabe et hyggeligt samvær og sammenhold for landets kommende beslutningstagere ved at forenes i fællessange af ovenstående karakter, eller om KU har en helt særlig tradition på området – måske bloggens læsere har et nærmere kendskab hertil?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere