0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gazakrigens ultrareligiøse og nationalistiske kræfter

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som beskrevet i det foregående indlæg tegner der sig efterhånden et mere og mere klart billede af den israelske hærs unødige brutalitet og bevidste drab på civile palæstinensere i Gazakrigen (jf. Israelske vidnesbyrd om israelsk terror i Gaza).

Det er ikke 'blot' endnu en krig i en verden, der altid har kendt til krige, og det er heller ikke 'blot' endnu en grumset krig i et konfliktområde, hvor palæstinensere og israelere i årtier har levet i en tilstand af jævnligt tilbagevendende militante og militære konfrontationer. Det er såmænd heller ikke den eneste eller den værste krig.

Men det er et symptom på et verdenssamfund, der i alt for høj grad vender det blinde øje til den israelske hærs proportionsløse magtpolitik, og som derved igen og igen genererer et utal af blodige menneskelige lidelser blandt civile palæstinensere, der som et blødende sår afføder yderligere frustration og stimulerer flere antivestlige kræfter verden over, fordi USA og Vesten ikke griber ind og lægger et utvetydige pres på Israel om at normalisere palæstinensernes liv og fjerne bosættelserne på Vestbredden.

Det er ikke en religiøs konflikt, og Gazakrigen var ikke en religiøs krig - endnu - fordi den grundlæggende konflikt dybest set er udsprunget af noget så basalt som retten til selvbestemmelse, jord, vand og ressourcer i et forholdsvis lille landområde.

Men radikale religiøse kræfter på begge sider gør, hvad de kan, for at fremme deres egne religiøse dagsordener og iscenesætte striden i henhold til tordnende udlægninger af helligskrifter fra tidligere årtusinder - og det lykkes desværre i stadig mere alarmerende grad. Det gælder ikke blot islamistiske kræfter blandt palæstinenserne eller de militante ortodokse jødiske kræfter, der påvirker dele af Israels militær i en foruroligende ultrareligiøs retning.

Men det gælder såmænd også protestantiske zionister fra det særdeles magtfulde religiøse højre i USA, der allierer sig med yderligtgående religiøse kræfter i Israel, men ikke desto mindre betragter Israel-Palæstina-konflikten som led i et kosmisk apokalyptisk opgør, for hvis udfald de bestemt ikke regner sig på samme side som hverken muslimer eller jøder (læs: Moderne iscenesættelse af bibelsk apokalyptik og eskatologi i USA og Israel).

Derfor er konflikten essentiel også for Danmark, fordi den udover at være en alt for fortløbende menneskelig katastrofefortælling i en del af verden, der er af afgørende betydning for tre verdensreligioner, også har personlig betydning for mange mennesker i Danmark - og spiller en betydelig udenrigspolitisk rolle. Derfor er Gazakrigen og dens for- og efterspil af afgørende betydning i vestlig politik i øvrigt.

Og derfor er de israelske vidnesbyrd om krigens forløb og iscenesættelse, der bl.a. kommer fra tidligere elever på militærskolen Oranim, der har berettet om oplevelserne i Gazakrigen, afgørende. Her nogle udpluk, som Berlingske Tidende har oversat:



»Enhver med øjne i hovedet ved, at disse ting skete under kampene i Gaza,« er det blevet formuleret i ét af vidnesbyrdene. Og det er jo det, der er den største tragedie, når USA's og Vestens øvrige regeringer vender det blinde øje til Israels krigsforbrydelser - det har allerede været rigeligt med vidnesbyrd herom inden Oranim.

Og det er ikke noget nyt, men intensiveringen af en tendens: »Vi har trænet vores soldater til at tænke, at palæstinenseres liv og ejendom ikke har nogen værdi overhovedet. Det er en del af en dehumaniseringsproces, som har stået på i dusinvis af år; det er frugten af besættelsen,« mener den israelske journalist og kommentator Gideon Levy.

Desværre får konflikten alt for mange tankeløse personer til at dæmonisere jøder og/eller israelere over én kam, skønt der er utallige jøder og israelere, der bekæmper israelske krigsforbrydelser og ortodokses iscenesættelse af konflikten, ligesom alt for mange andre tankeløse personer dæmoniserer muslimer og/eller palæstinensere over én kam, skønt der selvfølgelig er utallige muslimer og palæstinensere, der bekæmper radikale islamisters terrorangreb og iscenesættelse af konflikten.

Desværre er det derfor også nødvendigt at understrege, hvad burde være indlysende: En utvetydig afstandtagen fra såvel Hamas' politik og ethvert islamistisk bombeangreb mod civile israelere har intet med islamofobi at gøre, men er og bliver kun dét: En utvetydig afstandtagen fra Hamas' politik og ethvert islamistisk bombeangreb mod civile.

Og en utvetydig afstandtagen fra Israels besættelses- og bosættelsespolitik samt en konstatering af, at Gazakrigen var udtryk for regulære israelske krigsforbrydelser, som på ingen måde er 'retfærdiggjort' af de ineffektive raketter affyret fra Gazastriben, har selvfølgelig heller intet med antisemitisme at gøre. Det er og bliver netop kun og lige præcis dét: En utvetydig afstandtagen fra den israelske hærs fremfærd under Gazakrigen såvel som Israels besættelses- og bosættelsespolitik - punktum.

Og dertil burde vestlige regeringer for længst være kommet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere