Som beskrevet i det foregående indlæg tegner der sig efterhånden et mere og mere klart billede af den israelske hærs unødige brutalitet og bevidste drab på civile palæstinensere i Gazakrigen (jf. Israelske vidnesbyrd om israelsk terror i Gaza). Det er ikke 'blot' endnu en krig i en verden, der altid har kendt til krige, og det er heller ikke 'blot' endnu en grumset krig i et konfliktområde, hvor palæstinensere og israelere i årtier har levet i en tilstand af jævnligt tilbagevendende militante og militære konfrontationer. Det er såmænd heller ikke den eneste eller den værste krig. Men det er et symptom på et verdenssamfund, der i alt for høj grad vender det blinde øje til den israelske hærs proportionsløse magtpolitik, og som derved igen og igen genererer et utal af blodige menneskelige lidelser blandt civile palæstinensere, der som et blødende sår afføder yderligere frustration og stimulerer flere antivestlige kræfter verden over, fordi USA og Vesten ikke griber ind og lægger et utvetydige pres på Israel om at normalisere palæstinensernes liv og fjerne bosættelserne på Vestbredden. Det er ikke en religiøs konflikt, og Gazakrigen var ikke en religiøs krig - endnu - fordi den grundlæggende konflikt dybest set er udsprunget af noget så basalt som retten til selvbestemmelse, jord, vand og ressourcer i et forholdsvis lille landområde. Men radikale religiøse kræfter på begge sider gør, hvad de kan, for at fremme deres egne religiøse dagsordener og iscenesætte striden i henhold til tordnende udlægninger af helligskrifter fra tidligere årtusinder - og det lykkes desværre i stadig mere alarmerende grad. Det gælder ikke blot islamistiske kræfter blandt palæstinenserne eller de militante ortodokse jødiske kræfter, der påvirker dele af Israels militær i en foruroligende ultrareligiøs retning. Men det gælder såmænd også protestantiske zionister fra det særdeles magtfulde religiøse højre i USA, der allierer sig med yderligtgående religiøse kræfter i Israel, men ikke desto mindre betragter Israel-Palæstina-konflikten som led i et kosmisk apokalyptisk opgør, for hvis udfald de bestemt ikke regner sig på samme side som hverken muslimer eller jøder (læs: Moderne iscenesættelse af bibelsk apokalyptik og eskatologi i USA og Israel). Derfor er konflikten essentiel også for Danmark, fordi den udover at være en alt for fortløbende menneskelig katastrofefortælling i en del af verden, der er af afgørende betydning for tre verdensreligioner, også har personlig betydning for mange mennesker i Danmark - og spiller en betydelig udenrigspolitisk rolle. Derfor er Gazakrigen og dens for- og efterspil af afgørende betydning i vestlig politik i øvrigt. Og derfor er de israelske vidnesbyrd om krigens forløb og iscenesættelse, der bl.a. kommer fra tidligere elever på militærskolen Oranim, der har berettet om oplevelserne i Gazakrigen, afgørende. Her nogle udpluk, som Berlingske Tidende har oversat: