Ifølge FN vil en ny lov i Afghanistan reelt legalisere voldtægt inden for ægteskabet. Landets præsident, Hamid Karzai, har underskrevet loven, som gælder shiamuslimer, og som også kan begrænse kvinders ret til at forlade deres hjem uden en mand. Lederen af et af Afghanistans Shia-partier, Ustad Akbari, forsvarer sig med, at loven "beskytter kvinder" og afviser, at den strider mod landets forfatningssikrede ligeret mellem kønnene, mens et medlem af det afghanske underhus kalder loven for "værre end under Taleban" ( Information, 1.4.2009). Det er sigende for udviklingen i Afghanistan, at efter 7½ års vestlig krigsførsel er Taleban stadig væk ikke nedkæmpet, men har tværtimod genvundet betydelig magt og nødvendiggjort, at 140 talebanere ifølge udenrigsminister Per Stig Møller nu kan blive slettet af terrorlisten, hvis de er parat til at nedlægge våbnene og forhandle med regeringen - hvilket naturligvis ikke bliver vanskeligere, hvis regeringen af sig selv 'talebaniseres'. Karzais voldtægtslov har med andre ord yderligere understreget alvoren af den kritik, som den afghanske kvindebevægelse har ytret mod den generelle tilnærmelse til Taleban (jf. Politiken.dk, 1.4.2009). Indlysende nok har alle vestlige politikere taget afstand fra denne brutale kvindeundertrykkelse, men jeg er helt uenig i den prioritering, som bl.a. Dansk Folkepartis Søren Espersen og Socialdemokraternes Mogens Lykketoft i henholdsvis Information og Politiken giver udtryk for ved denne lejlighed - her med Lykketofts ord: "Vi er i Afghanistan af andre årsager, end hvad den afghanske regering gør. Vi er der i høj grad, fordi det er et internationalt problem, hvis de bliver overtaget af terrorister." ( Politiken.dk, 1.4.2009). Det er et Anders Fogh-ræsonnement, der hverken er klædeligt eller holdbart. Hvis Taleban atter kommer til magten i Afghanistan (eller landet 'talebaniseres' af andre), er det vitterlig ikke risikoen for terrorrisikoen mod Vesten, der bør være første prioritet - dertil er den reelle sandsynlighed for gennemførte terroraktioner i Vesten ganske enkelt generelt for perifer - men derimod den langt mere udtalte normalisering af en dagligdagsagtig brutalisering, der reducerer landets kvinder til en status à la indespærrede husdyr! Derfor bør ethvert engagement i Afghanistan i allerhøjeste grad også være et spørgsmål om, "hvad den afghanske regering gør", ellers er vestlige tropper blot en livvagter for en regering, der måske ikke er Taleban af navn, men gradvis bliver det af gavn.