Ordet etik kommer af det oldgræske ’ethos’, som betyder sædvane eller skik.
Etik handler om færdselsregler i menneskelige trafikkryds, og medmindre man er dogmatisk troende eller pligtetiker af den gamle skuffe, så kommer man næppe uden om, at selv etikkens mest sakrosankte kernepensum er et produkt af historiske processer og indfiltret i kulturens foranderlige væv. Tag nu forbuddet mod drab som eksempel. Ved første øjekast en indiskutabel paragraf 1 i enhver etisk grundlov, men jo også en bydeform med mere eller mindre accepterede undtagelser:




























