Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kønsbehåring. Det må være svært at være kvinde, når andre kvinder sætter sig til doms over, hvordan man bør indrette sig i egne trusser, skriver Mikkel Andersson.
Foto: Rune Pedersen (arkiv)

Kønsbehåring. Det må være svært at være kvinde, når andre kvinder sætter sig til doms over, hvordan man bør indrette sig i egne trusser, skriver Mikkel Andersson.

Mikkel Andersson
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Liderlige mænd og politisk kønsbehåring

Den ophedede polemik om kvinders kønsbehåring er endnu et eksempel på en kønsdebat, der i betænkelig grad nærmer sig det værste fra 70’erne, hvor alt privat også var politisk.

Mikkel Andersson
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg har en bekendt, som godt kan lide intimbarbering til kvinder.

Ikke mig, forstås. Som en både oplyst og veluddannet moderne mand vil jeg naturligvis altid fuldt ud acceptere, anerkende og æstetisk værdsætte kvinders valg i den henseende - uanset valget. Ingen tvivl om det.

Men min bekendte har det anderledes. Det er ikke, fordi det er et kardinalpunkt eller en grund til at fravælge nogen, ligesom han naturligvis heller ikke ville presse nogen til trimmeren. Men hvis man spørger, er så lidt hår som muligt det, han nu en gang finder pænest.

Derfor blev jeg da også lidt krænket – ja, krænket, kære læser! – om end selvsagt på min bekendtes vegne, da jeg læste forrige tirsdags interview med komikeren Sanne Søndergaard, hvor hun erklærer intimbarbering for både grimt og ukollegialt over for kvindekønnet.

LÆS ARTIKEL

Men intimbarbering ikke nogen ny opfindelse. Det er noget, som er blevet praktiseret i både antikkens Rom og Grækenland, som et besøg på Glyptoteket vil demonstrere. Det er heller ikke noget vestligt fænomen, hvilket man i Mellemøsten og andre steder kan bekræfte.

Men ganske som både mænd og kvinder kan have individuelle præferencer med hensyn til tatoveringer, skæg, smykker, tøj, vægt, hovedhårslængde og alt andet hos sig selv og partnere, kan man selvfølgelig også have det i forhold til kønsbehåring.

Derudover er der – har jeg hørt fra andre bekendte, der ser porno – altså forkert, at alle er glatbarberede her. Det er unægtelig de færreste aktører heri - uanset køn - som ikke slet ikke har foretaget nogen trimning af de nedre regioner. Men der er en hel del variation i både frisurer og hårlængde samt et publikum til det meste, kan jeg forstå.

I kønsdebatten er intet for småt eller banalt til at være udgangspunkt for vidtrækkende og ekstremt politiserende konklusioner om forholdet kønnene imellem

Sanne Søndergaard mener, at kvinders kønsbehåring er langt mere end et individuelt valg. Det er nærmest pligt og noget, som man ikke kan være rigtig kvinde uden. Som hun forklarer.

»Hele det der glatbarberede look ... det er, som om vi fjerner vores brynje, vores kvindelige brynje, og så bliver vi lillepigede og afpillede, og det skal vi jo ikke. Jeg synes generelt, der skal flere hår på fissen rundt omkring. Vi skal sgu da bare være kvinder og stå ved det«.

Det et citat, der maner til forundring. Hvorfor har kvinder egentlig brug for en brynje? Er de under angreb? Er mænd, hvis ansigt er barberet, så også forsvarsløse (og er de kvinder, som godt kan lidt det, så til det ’lilledrengede’ look)?

Hvorfor er det, at intimbarberede kvinder ikke står ved, at de er kvinder? Og hvad er de så?

Og hvorfor går hun egentlig så meget op i andres kønshår?

LÆS MERE

Hvis man vil blive klogere på alt det, har Sanne Søndergaard skrevet mere uddybende om emnet på sin weblog, hvor hun har publiceret intet mindre end et manifest for den behårede fisse. Her kan man blandt andet læse, hvordan Sanne forklarede avisens fotograf, at hun – på banebrydende vis - ikke ville retoucheres i Photoshop.

»Photoshop og plastikkirurgi er nypuritanismens burka. For du må gerne vise din krop frem, så længe du bare kun gør det inden for de prædefinerede rammer af, hvad der anses for smukt i vores kultur. Hvilket vil sige; blottet for alt naturligt og ægte«.

Eller, i hvert fald næsten ikke. Billedet af hende blev godt nok også kørt gennem Photoshop – men kun, som Sanne Søndergaard skriver, for at »fikse lys og niveauer og den slags«. Og så havde Søndergaard selvfølgelig også makeup på. Men en makeup, som er forenelig med det naturlige og ægte, antageligvis.

Og den naturlige kvinde har – belejligt nok i lighed med Sanne selv - i hvert fald kønshår. Måske bruger hun lidt makeup, og måske får hun også rettet lidt på niveauerne og lyset, når hun får taget billeder. Måske har hun også fået sit hovedhår klippet på en måde, som mennesker for 100.000 år siden ville have fundet overordentlig unaturlig. Men det er ok.

Sanne Søndergaards indsigter går også langt længere, end om hvordan den naturlige kvinde er. Hun kan fortælle, at mænds seksualitet er et produkt af pornobranchens luner. Er man under 30 år og udstyret med et y-kromosom, så er ens seksualitet nemlig grundlagt af porno. Ikke påvirket. Grundlagt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»…alle mænd under 30 har vel fået hele deres seksualitet grundlagt på det her glatbarberede plastikfantastiske univers. Hvis alle drenge, når de begynder at onanere, kun gør det til de her retoucherede, semi-animerede kvinder, hvordan skal de så nogensinde kunne få den op at stå sammen med en vaskeægte naturlig kvinde?«.

Mænd er nemlig en slags onani-maskiner, som man kan eksponere for hvad som helst, hvorefter de febrilsk griber deres penisser og modellerer deres fremtidige seksuelle adfærd herefter.

Hvis man fyldte pornoblade med billeder af gode råvarer i stedet for mennesker, der har sex, ville samtlige mænd på sigt ende som Adam Price eller Mik Schack og arten ville langsomt uddø. Dog med rigelig smør og luftige souffléer indenfor rækkevidde.

Om Sanne Søndergaards kønsopfattelse er mest nedværdigende for mænd eller kvinder, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men den er symptomatisk for en kønsdebat, der de seneste år er kommet til at fylde stadig mere.

Her er intet for småt eller banalt til at være udgangspunkt for vidtrækkende og ekstremt politiserende konklusioner om forholdet kønnene imellem, og om hvad staten skal gribe fat i.

Er man relativt højtudannet erhvervskvinde, men uinteresseret i en bestyrelsespost, gør man sig skyldig i en reproduktion af en strukturel ulighed, der opretholder patriarkatet.

Bliver man som kvinde enig med sin mand om at tage hovedparten af barslen, promoverer man ligeledes et uhensigtsmæssigt valg, hvorfor staten naturligvis bør krybe helt ind i privatlivet og påtvinge folk de rigtige beslutninger, når det kommer til børneopdragelse og parforhold.

Hvis man fyldte pornoblade med billeder af gode råvarer i stedet for mennesker, der har sex, ville samtlige mænd på sigt ende som Adam Price

For slet ikke at tale om kvinder, der vælger at sælge seksuelle ydelser, som på forhånd og helt grundlæggende dømmes ude af stand til at træffe valg om egen livsførelse, og derfor også må underlægges deres medsøstres bedrevidende omsorg.

For hvis de personligt føler, at sexsalg er nedværdigende og unaturligt, må alle andre naturligvis have det på samme måde. Ellers er noget galt.

Derudover er der naturligvis måden at tale sammen på kønnene imellem. For et par uger siden kunne man i Politiken læse, hvordan en kvinde blev rasende, da en mand fortalte, at hun havde pæne ben, hvilket skribenten så som et strukturelt udtryk for, at alle områder af kvindekroppen nu kunne gøres til genstand for det mandlige bliks krænkende vurderingstrang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At der kunne være tale om en velmenende og uskyldig kompliment, var slet ikke en mulighed, der så meget som figurerer i indlægget.

Det må være svært at være kvinde, når andre kvinder med en sådan selvfølgelighed sætter sig til doms over, hvordan man bør indrette sig i egne trusser og insisterer på, at selv dét er et politisk spørgsmål af afgørende betydning for alle ens kønsfæller.

Så er der ikke meget plads til, at der kan eksistere ting som intimsfære og privatliv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden