Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Mikkel Andersson
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Løkke har begået et karakterselvmord

Problemet for Venstre er ikke Ekstra Bladet - det er Lars Løkke.

Mikkel Andersson
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For øjeblikket er der blandt flere Venstre-medlemmer og sympatisører ved at blive opbygget en dolkestødslegende om Lars Løkke Rasmussens stadig nærmere fald.

En fortælling, som går ud på, at danske medier i uskøn forening har snuppet udsigten til en velfortjent sejr fra en politisk hædersmand på baggrund af en kombination af ikke-historier, kampagnejournalistik og ondskabsfuld vinkling.

Det har de ikke. Hvis Lars Løkke falder, har han kun sig selv at takke.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan tænkes at være både ond vilje og politiske motiver på spil hos den/de, der lækkede og trykte Løkkes bilag, ganske som der i forbindelse med Thornings skattesag nok også var en og anden, som agerede ud fra andet end idealistisk hensyntagen til gennemsigtighed i forvaltningen.

LÆS KOMMENTAR

Men selv hvis Bjarne Corydon havde sendt bilagene til Ekstra Bladets Poul Madsen sammen med et gavekort til en rejse til Mallorca og instruktioner om at trykke det kort før EU-valget, ændrer det ikke på, at Lars Løkke faktisk har brugt 152.000 kr. på tøj, og at der med hans gentagne sager tegnes et billede af en mand, der gerne bruger andres penge, men er særdeles ærekær, når det komme til hans egne.

Ingen anfægter det faktuelt korrekte i afsløringerne, og uanset hvorfra de kommer, mener mange i Venstres bagland og blandt partiets vælgere, at det er udtryk for lemfældig omgang med partimidler, hvilket er i modstrid med Venstres værdier og altså udtryk for en uønskværdigt dårlig dømmekraft.

Suzanne Bjerrehuus artikulerer mest fyndigt kritikken af medierne i et indlæg, hvor hun direkte taler om 'et pressemord'. Hendes pointe er for det første, at sagen ikke vedkommer vælgerne, som ganske enkelt skal undlade at mene, at den siger noget om Løkkes integritet og moral. LÆS Susanne Bjerrehus indlæg

Den linje kan man naturligvis godt anlægge, men jeg tror helt oprigtigt, det bliver meget svært at overbevise landmændene fra Viborg og Ikast om, at det er nødvendigt med et tøjbudget på 12.500 kr. månedligt. Kan man forsvare det, har Venstre muligvis den helt rigtige leder, men ikke desto mindre en del vælgere, som værdimæssigt åbenlyst ikke hører til der.

LÆS KOMMENTAR

At flere også højlydt undrer sig over, at en fynsk lokalpolitikers telefonregninger eller Margretes Aukens mulige misbrug af EU-midler i sin valgkampagne ikke trækker lige så stor opmærksomhed som en aspirerende statsminister, virker mest af alt påtaget naivt.

På websitet Kommunikationsforum forsøger en adjunkt i journalistik endda at hævde, at der er tale om kampagnejournalistik, primært på baggrund af en række avisoverskrifter om, at Løkke er presset og i krise.

Et grundlæggende sært ræsonnement, da det ubestrideligt var og er virkeligheden, da overskrifterne blev trykt. Tilsyneladende kan nøgtern videreformidling af kendsgerninger også være kampagnejournalistik med et politisk mål for øje. En spændende konklusion. LÆS indlæg i Kommunikationsforum

Enkelte Løkke-støtter benægter ikke blankt, at der legitimt kan forekomme Venstre-vælgere, som mener, at den er helt gal med Løkkes dispositioner.

Søren Pind har i Jyllands-Posten begået et patosladet indlæg om, hvordan hans egne livslangt Venstre-stemmende bedsteforældre ville have fundet et sådant pengeforbrug opulent.

Men under en generel henvisning til en professionalisering af politik og en specifik henvisning til, at Uffe Ellemann Jensen i 1998 manglede en partibetalt bil og derfor angiveligt naivt modtog et lift af en journalist, som bevidst fejlciterede et udsagn om, hvor Uffes kat opholdt sig ('Den er hjemme'), håber Pind, at bedsteforældrene alligevel ville have accepteret det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så grunden til, at Ekstra Bladet i dag kan afsløre forhold om Løkke, som mange Venstre-medlemmer og vælgere finder kritisable, er åbenbart, at man skulle bruge flere penge for at forhindre skandaler i Ekstra Bladet. Den strategi har tydeligvis ikke virket. LÆS kronik i Jyllands-Posten

Problemet for Venstre er ikke Ekstra Bladet. Det er Lars Løkke. Hvis der er et problem med kommunikation, er det også kun Venstres eget. Lars Løkke kunne have tømt alle skeletter i skabene ved sin maratonpressekonference i forbindelse med GGGI-sagen i 2013, hvor han netop gik efter at vende hver sten og undskylde sine dyre vaner. En strategi, som kan virke glimrende, men kun virker en gang. Der er grænser for, hvor mange gange man kan undskylde samme adfærd.

Det valgte Løkke ikke at gøre. Enten tænkte han og hans kommunikationsfolk ikke på, at tøjregninger på 152.000 kr. og rygning på ikkerygerværelser kunne blive et problem, eller også fortiede han det bevidst.

I hvor høj grad man synes, at enten den første eller anden mulighed er udtryk for dårlig moral, kan den enkelte afgøre, men at kommunikationen er defekt, er hævet over enhver tvivl.

Det mest tragikomiske er imidlertid den mimoseagtige tilbageholdenhed, som kommer til udtryk hos dem, der nu klynker over, at pressen fremlægger kendsgerningerne om Løkkes forbrug. Sagen om Lars Løkkes forhold til økonomi minder i høj grad om Helle Thorning-Schmidts skattesag i 2011.

Kort inden et valg eksploderede også her en sag, der handlede om personlig moral frem for politik. Jeg erindrer ikke megen, om nogen, hændervridende problematiseren af mediernes forsider og prioritering fra dem, som nu så salvelsesfuldt beskylder selvsamme medier for heksejagt og karaktermord.

LÆS KOMMENTAR

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det problematiske i forhold til kritikken af Ekstra Bladet og dækningen generelt er, at man gør sig til dommer over, hvilke kendsgerninger pressen legitimt må bringe. Fordi mediekritikerne personligt anser beløbene for undseelige og rimelige, beklikker de medierne for at formidle viden om disse forhold, selvom mange medborgere er dybt uenige i kritikernes vurdering af beløbene og finder dem relevante som grundlag for politisk stilingtagen.

Hvis ingen mente, at disse oplysninger udgjorde et problem, ville der ikke være en sag, uanset hvor mange forsider Ekstra Bladet & Co. end trykte.

Så medmindre man hos de borgerlige er venligt stemte over for en socialdemokratisk regering og dens udsigt til genvalg, kunne det være, at man skulle bruge denne lejlighed til at overveje, hvorfor det at fremlægge Løkkes prioriteringer kan føre til massiv utilfredshed i baglandet og vælgerflugt i stedet for at skyde budbringeren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden