Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Peter Løhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er jeg et rigtigt menneske?

Alle ved, at ingen gør alt, hvad de kan, for at redde mennesker på flugt. Hvad gør vi?

Peter Løhr
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1939. Skibet M.S. St. Louis krydser Atlanten med 907 jødiske flygtninge ombord. Først siger Cuba nej til dem. Så vender USA dem ryggen. Og til sidst afviser Canada dem også, så de opgiver og sejler tilbage til Europa, hvor en stor del af dem ender deres dage i koncentrationslejre.

2015. En gammel canadisk mand står i den havn, som skibet St. Louis forgæves søgte hjælp i. Han er omgivet af sine børn, børnebørn og tipoldebørn, mens han står og kigger på den skulptur, som arkitekten Daniel Libeskind har skabt som en skamstøtte over Canadas afvisning af skibet med de jødiske flygtninge. Han kniber øjnene sammen og læser navnene på de mennesker, som han og hans samfund var med til at sende tilbage i døden. Han skammer sig.

LÆS KRONIK

I Danmark taler vi om et skift i folkestemningen, at vi nu bevæger os tilbage mod at blive en humanistisk nation af politifolk, der leger med flygtningebørn på motorvejene, og venligboere, der har hjerterum nok til alle, der kommer til vores land.

Men virkeligheden er, at majoriteten af os danskere ikke er i nærheden af at gøre en substantiel indsats for flygtningene. Vi giver selvfølgelig en brøkdel over skatten. Og mange donerer personligt et beløb. Men kun af en størrelse, hvor vi er sikre på, at det ikke har nogen som helst indflydelse på vores eget liv. Ellers gør vi intet.

Vi siger næsten intet, allerhøjst hvor forfærdeligt og forvirrende det hele er, og de fleste er ikke engang i nærheden af at like noget flygtningepolitisk på facebook. Men det er okay. Hvor meget verden end brænder, så har vi jo først og fremmest ansvar for vores eget travle liv.

Majoriteten af os danskere er ikke i nærheden af at gøre en substantiel indsats for flygtningene

Debatten har handlet meget om haters på motorvejsbroerne og lovers på hovedbanegården.

Nu er det på tide, at den begynder at handle om den stille majoritet. Gruppen af danskere, der passivt sidder og ser til med røven tungt placeret på de afgørende stemmer, der skal til, hvis vi seriøst vil starte en ny, ikke bare folkestemning, men folkebevægelse, der skal tage substantielle skridt hen imod et samfund, der yder sit maksimale for ikke at ende med at skamme sig over for de kommende generationer.

Den stille majoritet er forvirret mellem »selvfølgelig skal vi hjælpe mennesker i nød« og »men vi kan jo ikke redde hele verden, hvis vi selv bukker under imens«. Denne forvirring bliver en passiverende undskyldning for ikke at gøre noget.

LÆS DEBAT

Den stille majoritet orker snart ikke at læse mere om flygtninge, også selvom der bliver flere af dem. Og når interessen er væk, er al potentiale for handling væk.

Og farligst af alt. Den stille majoritet støtter gensidigt hinanden i ideen om, at »vi er for travle med vores eget liv, og med de donationer, vi har bidraget med, har vi jo gjort alt, hvad vi kan.«

Men selvfølgelig gør vi ikke alt, hvad vi kan.

Den stille majoritet er forvirret mellem »selvfølgelig skal vi hjælpe mennesker i nød« og »men vi kan jo ikke redde hele verden, hvis vi selv bukker under imens«

Vi ved udmærket godt, at vi lever i en tid, hvor vi i fællesskab stiltiende accepterer, at vi kun kræves at gøre noget for andre, så længe det ikke i betydelig grad koster os noget, hvor det personlige offer ikke længere er den størst tænkelige gerning, men en handling set på som selvdestruktiv, idiotisk og endda klam at flashe med.

Vi ved godt, at den nuværende ide om »at jeg gør alt, hvad jeg kan« er en løgn, måske i bedste fald et godmodigt dække over, at jeg måske i virkeligheden er et dumt svin.

Den stille majoritet er uden handling, men ikke uden den indre samvittighedsfulde, men forvirrede stemme: »Er jeg et svin, når jeg ikke rigtig ofrer noget for at hjælpe, eller er jeg et menneske, fordi jeg er for travl med mit eget liv til at gøre noget for andre mennesker i nød?«

I denne samvittighedsfulde stemme ligger håbet. Og i vores tids egoistiske forfængelighed ligger potentialet for handling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBATTØR

Hvor forvirrede vi end er, ved vi i hvert fald alle sammen, at vi må nægte at blive den, der om 76 år står og skammer sig foran sine egne børn.

Så hvad skal vi gøre for ikke at ende som den gamle canadiske mand?

Vi kan i det allermindste begynde med at åbne munden og gøre det helt klart for vores politikere, at vi ikke vil have, at de kræver mindst muligt af os borgere, men mest muligt.

Vi vil, når alt kommer til alt, gerne tvinges til at ofre os, om ikke for andre menneskers fremtid, så i hvert fald for vores egen.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden