Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politisk kunst er dårlig kunst

Rasmus Jarlov
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

- i hvert fald meget ofte!



Kunstrådets afgående formand, Mads Øvlisen, har i en breside mod den samlede danske kunstverden og os kulturpolitikere efterlyst, at kunsten står mere centralt i den politiske debat.



Grunden til at kunsten ikke i samme grad som i 1970’erne dominerer den politiske debat er den simple, at kunsten ikke længere i samme grad bruges til at fremme bestemte politiske synspunkter. Fri os for at vende tilbage til den tid, hvor alle kunstnere uanset evne eller indsigt følte, de skulle træde frem som politiske orakler men blot endte med at være trækdyr for den samme punkterede venstreorienterede vogn.



Kunstnere er velkommen til at deltage i den politiske debat. Men det er et fremskridt at kunstnere i dag tænker mere over, hvor de har mest at byde ind med i stedet for automatisk at blive politiske.



I dag beskæftiger flere kunstnere sig med mere nære medmenneskelige relationer end politik. Det er der intet som helst i vejen med. Budskaber om kærlighed, jalousi, had, drømme, liv og død er ikke mindre vigtige end budskaber om Vietnam-krigen og nej til atomkraft. Kom ikke og sig, at dansk film ikke har fortalt os meget om hinanden og vores samfund de sidste år. Bænken, Festen og Den eneste ene er i den grad vedkommende for os, selvom de ikke er politiske.



Det vigtige er, at kunsten har et budskab, som er relevant. Ikke at kunsten beskæftiger sig med bestemte emner, som vi bestemmer centralt. Vi har hverken intention om at holde kunsten ude af politik eller tvinge kunstnere, som ikke har evner eller lyst til at blande sig i politik. De er velkommen, men det er ikke et krav.



Kunsten skal være fri og træde ind, hvor den selv vil. Det er en af vores vigtigste visioner for dansk kunst. Det er en anderledes vision end Øvlisens, men det bliver den ikke mindre rigtig af.




NB: Jeg er på Facebookher, hvis du vil være ven og diskutere videre











  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden