Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Roald Als

Robert Høgh
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor er mine danske helte?

Som ung mand kan jeg ikke finde nogen helte at se op til i dagens Danmark.

Robert Høgh
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som ung mand har jeg behov for helte, jeg kan idolisere og se op til. Når jeg ser mig omkring i dagens dødsyge Danmark, er der ingen.

Google offentliggjorde for nylig danskernes mest søgte personer i 2015. Blandt de 10 mest søgte kvinder var Nikita Klæstrup, en letpåklædt instagrampige og ungdomspolitiker. Skuespiller og komiker Søs Egelind. Vild med Dans-deltageren Sharin Foo og -vinderen Ena Spottag. Pornoskuespillerinde Nicole Brøggler. Charlotte Juul, som er psykoterapeut og afdøde liebhavermægler Jan Foghs enke, samt tidligere statsminister og løftebryder Gucci-Helle Thorning-Schmidt med flere. Ikke just noget at råbe hurra for.

På mændenes top 10 var det endnu værre. Her var blandt andet forhenværende festabe, stofmisbruger og Vild med Dans-stjerne, skuespilleren Robert Hansen. TV2s utro og nu daværende nyhedsdirektør Michael Dyrby. Sangfuglene Sebastian og TopGunn. Uffe Elbæk, der som kulturminister øsede offentlige midler i kærestens arbejdsplads og den bundkorrupte, afgåede forsvarsminister Carl Holst.

I jagten på inspiration er unge mænd nødsaget til at vende blikket mod historien for at finde helteskikkelser, der kan forføre og forblænde

Kort fortalt: Pøblens mest populære personer i 2015 er totalt ligegyldige. Produkter af Velfærdsdanmarks overfladiske åndelige hysteri, hvor alle er bange for det at være menneske og derfor bedøver sig i nydelsessyge og overforbrug.

Hvor nedvurderingen af menneskenes verden tiltager proportionalt med en overvurdering af tingenes verden, og hvor ingen kan drages til ansvar for noget som helst. Hverken for sit væsen, sine motiver, sine handlinger eller sin indflydelse.

Natklub efter natklub skyder op i Indre By. Værdiløse realityshows som X-Factor og Paradise Hotel brager afsted for Gud-ved-hvilken sæson i træk.

Spotifys førende pophit hedder ”Love Yourself” af Justin Bieber, og danskerne slog sidste år verdensrekorden i slikforbrug.

Historiens største ånder har ganske vist altid været tæt forbundne med deres samtid, men også hævet over den. Det sidste er ingen af disse eller for den sags skyld nogen andre danskere.

GRY INGER REITER

I jagten på inspiration er unge mænd nødsaget til at vende blikket mod historien for at finde helteskikkelser, der kan forføre og forblænde. Der er noget særligt ved historiske romaner om antikkens romerske republik. Ikke blot beretningerne om erobreren Julius Cæsar, men fordi så mange usædvanligt store mænd sjældent er gået hen over historiens scene i så tæt rækkefølge, at de har kendt hinanden i levende live. Personer som Marius, Cicero og Pompeius den Store var alle kendt af Cæsar og formede ligesom andre berømte, historiske skikkelser som Cato og Sulla sit livsforløb i en brutal og farlig, men yderst civiliseret tid.

Det var sande helte, der hævede sig over masserne og påvirkede historiens gang. »…hvad vil historien have at sige om mig om 600 år? Det er noget, jeg frygter mere, end den intetsigende sladder hos nulevende mænd«, skrev Cicero.

Om andre helte som Columbus, Frederik den Store og Napoleon, men også intellektuelle skikkelser som Sokrates, Nelson Mandela og Martin Luther King ved man, at de ligeledes satte sig ud over deres egen tid.

Vi lever i en tid, hvor ingen vover noget for sin overbevisning, fordi ingen tror på noget fast. Ikke engang sig selv

Hvor mange af nutidens forpestede pauseklovne, pornoskuespillerinder, overtatoverede Nicklas Bendtner-typer og Vild med Dans-deltagere tænker mon det samme? Hvor mange af nutidens uambitiøse bilagsfikserede politikere stræber reelt efter at blive husket, at gå over i historien?

LEKTOR

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fortidens fortællinger har vist, at det at blive husket ikke nødvendigvis (men helst!) kræver filantropi, velgørenhed og gode intentioner. I stedet tæller dramatik, kompromisløshed, succes og ambitioner, der tilsammen lader indehaveren hæve sig over sin samtid.

Jeg erkender, at denne type helte nemt forveksles med mennesker a la filosoffen Nietzsches overmenneske, der alene næres af viljen til magt og deraf udøver vold, krig og tilintetgørelse uden skrupler. Det er ikke hensigten.

Jeg tænker snarere på Nietzsches danske forgænger Søren Kierkegaards Assessor Vilhelm, der finder den evige sandhed i sit eget indre, som tør være menneske, handle derefter og træffe egne valg.

Jeg erkender desuden, at der findes danskere, som reelt er beundringsværdige. Mine egne favoritter er for tiden den syriske læge Haifaa Awad, Pia Kjærsgaard og Naser Khader, men selv disse tre lader til at have mere travlt med Facebook end med deres sjælekald, de er ikke virkelige verdensånder. Ingen har som Kierkegaard en »Idee, for hvilken jeg vil leve og døe«, som filosoffen skrev i en af sine journaler.

Vi lever i en tid, hvor ingen vover noget for sin overbevisning, fordi ingen tror på noget fast. Ikke engang sig selv. Hvor er mine helte?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden