Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Roald Als

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Politikerne har lukket sig inde i den ghetto, der kaldes Christiansborg

Måske burde vi i stedet insistere på, at de grænsebommene, der nu er stillet op ved grænsen til Tyskland, skulle flyttes til Christiansborg

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad os starte med et mindre tankeeksperiment: Forestil Dem en ø eller en landsby med 500 beboere, der får en enkelt – altså én eneste – ny indbygger. Ville denne enkelte nye beboer true det lille samfunds stabilitet og de 500 beboeres fællesskab og kultur?

Eller ville de 500 beboere måske knap nok mærke, at der var flyttet en ny til og hurtig optage vedkommende i fællesskabet?

At en eneste ny indbygger kan true hele eksistensen af et lokalsamfund med 500 beboere, er det, som vores politikere i det meste af et halvt år har forsøgt at bilde os ind.

De kalder det flygtningekrise og foregøgler os, at flygtningene først og fremmest er migranter, der alene kommer her for at nyde godt af den velfærd, som danskere har betalt med deres dyrt opsparede skattekroner. Og at mange af dem ydermere er muslimer, betyder ifølge den politiske konsensus, at de jo alle er potentielle terrorister.

Det er dog lidt af en tilsnigelse at fremstille den udfordring, som vi aktuelt står over for, med de flygtninge, som i disse måneder kommer til Europa, som en decideret krise. For faktum er, at der i 2015 er kommet en million flygtninge til et EU, der har 500 millioner indbyggere, hvad der altså svarer til en flygtning for hver 500 EU-borgere.

Derfor dækker ordet flygtningekrise alene over politikernes uduelighed og manglede mod til at tage et reelt ansvar.

Dertil er ordet flygtningekrise også en hån over for de flygtninge, der netop er flygtet fra krig og nød, for det er jo deres liv, der har været i så ekstrem krise, at det har fået dem til at tage det drastiske skridt, som det jo er at flygte over hals og hoved fra ens fædreland.

Det, som de har gået igennem, først i krigszonen i hjemlandet, dernæst på en farefuld færd gennem en række lande, er hinsides, hvad de fleste af os kan forestille os. Og at det skulle være dem, der udgør krisen, og ikke den krig og terror, der præger de lande, de kommer fra, må for dem at se være komplet uforståeligt.

Ordet flygtningekrise dækker alene over politikernes uduelighed og manglede mod til at tage et reelt ansvar

At vore politikerne ikke har mod til at tage ansvar, handler ikke om, at de ikke tør lukke grænsen eller tage de sidste værdigenstande fra folk, der allerede har mistet det meste i krig og nød. Det kræver hverken mod eller visioner.

Det er i stedet et ansvar, der handler om at se konflikten i et europæisk perspektiv og arbejde for en europæiske løsning ved at lægge seriøst pres på de lande, der ikke lever op til deres del af ansvaret.

Hvis vi formåede at arbejde sammen – og ikke lukke os inde med en grænsekontrol eller skræmmekampagner, som hverken gør fra eller til – ville Danmark kun være forpligtet til at tage halvt så mange asylansøgere, som faktisk er kommet til landet i 2015.

I det lys kan det undre, at den indvandrerkritiske fløj i dansk politik, der efterhånden strækker sig fra Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne, ikke mener, at EU bør tage teten i koordineringen af flygtninge.

Ja, man skulle næsten tro, at de gerne ville have så mange flygtninge til Danmark som muligt, fordi de ved, at de på denne konto kan score nogle billige politiske point.

Måske er det også derfor, de er så ivrige efter at sikre, at de flygtninge, der kommer til Danmark, ikke bliver integreret, men placeres i barakker, der leder tankerne hen på lande, vi normalt ikke vil sammenligne os med. Idet flygtningene ikke integreres, har disse partier jo sikret, at den manglende integration også bliver et hot emne rent politisk i de næste mange år.

Desværre passer disse ord kun alt for til den politiske situation i Danmark, når det kommer til flygtninge og asylansøgere. Og det i sig selv er både trist og tragisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske burde vi i stedet insistere på, at de grænsebommene, der nu er stillet op ved grænsen til Tyskland, skulle flyttes til Christiansborg. Her skal politikerne dog ikke tvinges til at aflevere deres værdigenstande, hvis de fra Borgen vil ud i den virkelig verden.

Nej, i stedet skal de tvinges til at lægge den kriseretorik bag sig, som de har brugt til at piske stemningen op og nægte at gøre noget reelt ved problemet. Dernæst kan vi internere dem i barakker med deres europæiske kolleger og først lade dem komme ud, når de er nået frem til en fælles løsning.

Indtil det sker, kan vi da godt tale om en flygtningekrise, hvis begrebet altså alene dækker over en politisk krise, hvor de folkevalgte har lukket sig inde i et parallelsamfund i den ghetto, der kaldes Christiansborg, uden kontakt til virkelighedens verden.

Og derfor er det da også fristende, når det kommer til den danske flygtningedebat, at ty til de berømte ord som Joseph Welsh sagde under McCarthy-høringerne i det amerikanske Senat: »You've done enough. Have you no sense of decency, sir? At long last, have you left no sense of decency?«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden