Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Roald Als

Noa Redington
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Magten i dansk politik er svag som aldrig før

Alt det, som er nødvendigt for at drive Danmark fremad, er svækket og mismodigt. Det starter fra toppen.

Noa Redington
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad er Danmarks største problem? Antallet af fattige børn, flygtningestrømmen, patienter på gangene eller konkurrenceevnen?

Jo, der er skam rigeligt til at fylde vores nyhedsudsendelser og aviser med bekymringer og uenigheder. Nok til at holde samfundsdebatten i gang som et møllehjul af elendighed og dommedagsprofetier.

Men hold nu op. Lad os tale om det rigtige. Lad os tale om det, som skal forstyrre vores nattesøvn, og det, der for alvor skaber utryghed for vores børns fremtid. Nemlig, at magten er svag og skrøbelig som aldrig før i nyere dansk historie.

Ja, De læste rigtigt. Ikke noget udenomssnak eller fine ord om deltagerdemokrati, inddragelse og processer. Danmarks største problem er, at magten er svag. Punktum. Og her tænker jeg ikke på konsulens, lægens, oberstens eller bankdirektørens autoritet og alle de andre øvrighedspersoner fra vores fælles fortid i Matadorland.

Jeg tænker på den hårde centralmagt. Den af granit, marmor og egetræ. Den, som ingen venner har, og som igen og igen bliver gennempryglet af offentligheden som en hund, der får slag med en våd avis. Magten til at træffe upopulære beslutninger. Magten til at gå op imod de bedst organiserede interesser. Magten til at skære igennem og prioritere. Magten til at tåle modvind i mere end et par dage. Magten til at give en ’gave’ uden at få noget igen.

Alt det, som er nødvendigt for at drive Danmark fremad, er svækket og mismodigt. Det starter fra toppen.

Danmark ledes af en Venstre-regering med sølle 34 mandater bag sig. Resten skal findes hver dag året rundt.

På papiret burde det nok gå an. Det er set før, og vi skal være glade for vores mindretalsregeringer. Men der lækkes fra interne regeringsmøder på en måde, så den forrige regering fremstår som det rene Fort Knox. Hvad jeg personligt kan forsikre, at det ikke var.

Ikke noget udenomssnak eller fine ord om deltagerdemokrati, inddragelse og processer. Danmarks største problem er, at magten er svag. Punktum

Forholdet til det parlamentariske grundlag er så dårligt, at selv spørgsmålet om, hvorvidt en skattereform skal forhandles i juni eller september, udløser en krise. Væk er al den lumre hygge og historier om, hvordan Lars Løkke Rasmussen serverer store bøffer og rødvin for blå blok i sine private gemakker. Tilbage er rygende uenighed og nid og nag.

Folketinget er tynget af mindreværdskomplekser i en grad, så det ikke tør bevilge sig selv en marginal, men fair og gennemskuelig lønfremgang. Så hellere sjakre videre i mørket med et horribelt og eksorbitant pensionssystem, som selv folketingsmedlemmerne skulle have en kommission til at forklare værdien af.

Ved valget i sommer ville kun tre partier i regering. Spørgsmålet er, om vi til næste folketingsvalg har bare et enkelt parti, der tør.

LÆS DEBAT

DJØF’erne er udråbt til at være en plage for Danmark, der kun overgås af de ødelæggelser, som ramte det gamle Egypten. Bare ordet New Public Management udløser dummebøder og sherifstjerner i den politiske skolegård. Ikke et ord om, at produktiviteten i sundhedsvæsenet stiger år efter år, netop fordi anonyme og gråmelerede djøf’ere skruer på de rigtige skruer. Nej, djøf’erne skal holde deres stikkelsbærarme for sig selv.

Hvad betyder det, når magten er svag? Det betyder, at folkeskolereformen stille og roligt bliver pillet fra hinanden. Presset fra lokale interessegrupper er stærkere end det overvældende flertal af partier, der stod bag reformen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Argumentet er angiveligt, at eleverne ikke er tilfredse. Men hvordan i alverden skulle de også være tilfredse, hvis de dagligt får at vide, at skolereformen er et misfoster, som piner deres lærer halvt ihjel?

Danmark ledes af en Venstre-regering med sølle 34 mandater bag sig. Resten skal findes hver dag året rundt

Vi er blevet et samfund, hvor magten er så skrøbelig, at den ikke kan stå fast på en afgørende reform i mere end et par år. Vi bøjer os som siv i vinden.

Men det stopper ikke her. I denne uge mødtes lønmodtagerne og arbejdsgiverne med statsministeren i de såkaldte trepartsforhandlinger. En god klassisk model, som år efter år har malet som en kværn i fremskridtets navn. Ansvarlige lønstigninger, barsel og arbejdsmarkedspensioner for helt almindelige mennesker, for bare at nævne nogle milepæle. Nu er det integrationsudfordringen, der skal løses. Held og lykke.

Fagbevægelsen er dybt splittet mellem ufaglærte og faglærte. Mellem offentligt ansatte og konkurrenceudsatte i den private sektor. Medlemmerne siver. År efter år. Et fald i tilbagegangen fejres som en sejr. Nu frygter fagbevægelsen et for ensidigt fokus på flygtninge, for som LO’s formand Lizette Risgaard sagde til Ritzau:

»... vi har allerede en kæmpe udfordring i, at der står rigtigt mange danskere, etnisk danskere og unge uden for arbejdsmarkedet«.

Sidste år fik 31 asylansøgere et arbejde. Næppe en trussel mod etniske danskere, der har svært ved at finde et job i en økonomi med en bruttoledighed på 4,5 procent.

Arbejdsgiverne er på papiret stærke som aldrig før. De skal bare sige ’konkurrenceforvridende afgift’, så ryster partierne fra Socialdemokraterne til Liberal Alliance i bukserne. Alle vil kramme vor tids pandabjørn, en iværksætter, og have ros af erhvervslivet. Men arbejdsgiverne aner ikke, hvad de skal bruge deres styrke til, andet end at presse lønmodtagerne.

Vi er blevet et samfund, hvor magten er så skrøbelig, at den ikke kan stå fast på en afgørende reform i mere end et par år. Vi bøjer os som siv i vinden

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regeringens bidrag til trepartsfesten har foreløbigt været at lægge fine lokaler til og sige, at nationen bryder sammen om lidt, hvis ikke man finder en løsning på integrationsudfordringen. Hvem talte om lederskab?

Jo, magten er svag og ramt af rådvildhed. Og det er et problem. Lad os være ærlige over for hinanden. Vi har brug for nogen, som tager beslutninger og står ved dem. Også dem, vi ikke altid er helt enige i. Vi har brug for magten til i fællesskab at løse vores udfordringer. Fremskridt kommer ikke af sig selv.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden