Så skete det igen. En cyklist med musik i ørerne, mobiltelefonen i den ene hånd og den anden nonchalant på styret krydser en stærkt befærdet gade i et københavnsk brokvarter uden på nogen måde at ænse de øvrige trafikanter. Jeg bremser i min elektriske bil, Linje 14 bremser, en modkørende cyklist undviger gesvindt, en helt syttende dytter. Og indkasserer som tak en omgang lynild fra cyklistens øjne.
For hvad fanden bilder vedkommende sig ind sådan at give signal med lygter og horn, bare fordi man tjekker sin telefon og måske svarer på en sms, mens man er undervejs i trafikken og godt i gang med en podcast uden at give en fløjtende vis for gældende færdselsregler, medtrafikanters i forvejen flossede nerver og i øvrigt også eget ve og vel. Nej, fand’me.
