0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kroniken: Når skjult kamera bliver en del af virkeligheden

I seks måneder har Eva været ansat i Bocentret Ringbo for at lave hemmelige tv-optagelser. Det er en dybt problematisk journalistik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kære Eva

Vi er tre psykologer, der arbejder i socialpsykiatrien. To af os på det socialpsykiatriske bocenter Ringbo. Vi udtaler os ikke på vegne af hverken socialpsykiatrien, Ringbo eller Københavns Kommune. Kroniken består af personlige refleksioner.

Vi skriver til dig, Eva, fordi du har lavet skjulte optagelser i Ringbo. Optagelser af beboere og medarbejdere, som i søndags, 10. februar 2008, blev vist i DR’s ’21 Søndag’.

Vi kender dig ikke, vi ved end ikke, hvordan du ser ud. Vi ved ikke engang, hvilke tanker du gjorde dig, inden du skjulte et kamera på dig selv og blev vores kollega, men din tid i Ringbo har konsekvenser, der går dybere, end vi tror, du forestiller dig. Det vil vi gerne fortælle dig om.

Det er vores håb med det her åbne brev, at du som spirende journalist bliver opmærksom på de problemstillinger, skjulte optagelser afstedkommer i det socialfaglige arbejde.

Personalet i det hus, hvor du har været ansat, siger, at du har været en værdsat medarbejder, og at du også har været dygtig til at træde ind i forhold til de mennesker, der bor i huset, på en tillidsvækkende måde. Fra beboerne selv ved vi, at du har fået dem til at åbne sig og fortælle meget personlige ting. Ideen om at gøre en indsats i forhold til arbejdet med sindslidende er god. Det er dejligt med ildsjæle – vi tænker endda på os selv som sådanne. Men hvis du virkelig gerne vil hjælpe med at løfte den kæmpe og komplekse opgave, det er at arbejde med alvorligt sindslidende i socialpsykiatrien, så skulle du ikke have brugt skjulte optagelser.

Du skal nemlig vide, at der i kølvandet på denne historie er sket følgende: Vi har som psykologer ydet krisehjælp til både beboere og personale i det pågældende hus.

Vi har talt med grædende medarbejdere og afmægtige beboere. Du skal vide, at beboere, du har haft en tæt relation til, er blevet indlagt på lukket afdeling som følge af det dobbeltspil, du har ført. Det må i sig selv give dig og journalistikken stof til eftertanke.

I vores øjne har en menneskelig relation en meningsopbyggende karakter. Vi er hermed delagtige i hinandens liv og i hinandens psykiske op- og nedture, og du har i en periode været med til at holde disse beboeres liv i din hånd, og så gav du slip.

Dine handlinger har tilført et meningstab for medarbejdere og især for beboere. Spørgsmålet er, om du egentlig har nået at tænke over, hvilke interesser du tjener med disse skjulte optagelser.

Med de skjulte optagelser har du luret nogle sårbare borgere, for hvem gennemskuelighed og åbenhed er afgørende for deres trivsel og mulighed for at komme sig. Den dobbelthed og perspektivforvikling, du producerer, er et af deres største problemer og har haft direkte og synlige konsekvenser for de beboere, du har haft med at gøre. En beboer, som har oplevet sig særlig tæt på dig, fortæller, at han efter det, der er sket, aldrig igen kan stole på nogen.

Du og Bastard Film, som står bag, har skudt for