Debat

»De borgerlige drømmer om flere fattige«

Borgerlige ønsker, at de lavest lønnede får mindre i løn og ringere adgang til et godt liv, mener analytiker.

Debat

De vil nødig indrømme det. Men det er en borgerlig målsætning, at de lavest lønnede skal have mindre i løn og ringere adgang til et godt liv.

Når de ikke kan komme uden om at tale om det, pakker de det oftest ind i snak om konkurrenceevne og sikringen af fremtidens velfærd og velstand. Om hvordan Danmark skal klare sig i den globale verden, hvad vi skal leve af, og om der er råd til plejehjem og hjemmehjælp om ti eller tyve år.

Ikke desto mindre skinner det tydeligt igennem: Borgerlige politikere har hede drømme om et Danmark, hvor lønudviklingen for dem i bunden går i stå, og springet op til alle andre øges.

Sker det, vil vi få en ny underklasse af ’arbejdende fattige’. I den fulde version af den borgerlige drøm vil denne underklasses fattigdom i kroner og ører gå hånd i hånd med afsavn på sundhedsområdet og i forhold til deres sociale sikkerhed.

Det er hårde anklager. Men de gennemsyrer Venstres, Konservatives og Liberal Alliances politik.

At være i arbejde og være fattig lyder umiddelbart selvmodsigende. I Danmark er det da heller ikke så stor en del af arbejdstagerne, for hvem det er tilfældet.

Det anslås, at 4 procent er i risikozonen for at blive fattige, sådan som det måles statistisk, selv om de stadig er i arbejde. Men i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, er arbejdende fattige et stærkt voksende fænomen.

I EU udgjorde andelen af arbejdende fattige allerede 8 procent inden krisen, og i USA vurderes det, at mere end en fjerdedel af alle arbejdende familier er tæt på fattigdomsgrænsen.

Det skulle man ikke tro var noget, som danske politikere ønskede at kopiere. Men det er det.

Søren Pind og Bertel Haarder har på disse sider givet udtryk for, at de mener, at den danske lønstruktur – i modsætning til den amerikanske – er »som en stige, hvor de nederste trin mangler«. De vil, død og pine, have flere lavtlønsjob herhjemme.

PIND OG HAARDER

På samme vis har regeringens Vækstforum i flere omgange forsøgt at stadfæste, at den danske lønudvikling i fremtiden skal ligge under vore naboers – selv om det blev mødt af højlydte protester fra fagbevægelsen.

Netop fagbevægelsen har igennem længere tid understreget, at billige østeuropæiske arbejdere uden overenskomst er den største trussel mod de ufaglærtes lønninger.

Rockwool Fonden har da også vurderet, at de laveste lønninger allerede inden ophævelsen af den såkaldte østaftale – som følge af konkurrencen fra arbejdere fra de nye EU-lande – lå 5,5 procent lavere end den ellers.

Men regeringen har, med de konservative i spidsen, afvist enhver form for lovgivning, der kunne sprede de overenskomstfastsatte lønniveauer til eksempelvis de polakker, som arbejder for 30 kr. i timen. Lovgivning, der ellers er anvendt med succes i Norge.

Når de borgerlige igen og igen – og selv i en situation med udsigt til knap 200.000 arbejdsløse de kommende år – taler for at øge arbejdsudbuddet, handler det også om løn. Flere folk på arbejdsmarkedet og højere ledighed holder nemlig lønningerne nede.

Det betyder ikke, at der ikke er fordele ved at folk arbejder mere og længere. Men det forklarer den borgerlige besættelse af lige netop at afskaffe efterlønnen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Et godt bolværk mod faldende lønninger, og noget, der generelt understøtter en positiv lønudvikling, er et højt niveau for arbejdsløshedsunderstøttelse og andre offentlige ydelser samt stærke fagforeninger.

Utallige studier viser, at de flere lavtlønnede og den større økonomiske ulighed, der er i USA end i Europa, skyldes, at disse ’arbejdsmarkedsinstitutioner’ er meget svagere i USA.

Men også her har den danske regering hvæsset knivene og øget amerikaniseringen: Den har indført starthjælp, forringet dagpengeordningen og reduceret fagforeningsfradragene. Alt sammen tiltag, der vil presse de laveste lønninger, og som gør det mere usikkert og utrygt at være blandt de dårligst lønnede i Danmark.

De vil et samfund, hvor et nyt arbejdende proletariat muliggør et fortsat stigende overforbrug blandt de rigeste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Så er der de velfærdsydelser, der gør det muligt at leve et, i Danmark, almindeligt liv – men som man i andre dele af verden, hvor det ikke er alle, der har dem, ser som et tegn på, om man er en del af middelklassen eller ej.

Sundhed er det område, der springer mest i øjnene. Her har regeringen allerede startet udviklingen mod et A- og et B-hold. Det skete med skattefordelene til de private sygeforsikringer og overpriserne til de private sygehuse.

De konservative vil gå videre og have brugerbetaling på lægebesøg. Men de overgås af Liberal Alliance, der under sloganet ’Åbne grænser, lukkede kasser’ vil kræve, at alle indvandrere køber en privat sundhedsforsikring, de første fem år de opholder sig i landet. Ellers får de ingen opholdstilladelse.

Og snart kommer regeringens udspil om optjeningsprincipper. Det forventes at indeholde forslag fra alt om, at børn af udlændinge ikke automatisk kan gå gratis i gymnasiet til en øgning af tiden, man skal have levet i Danmark for at kunne få fuld folkepension.

En sådan samfundsindretning vil give flere mennesker mindre adgang til afgørende velfærd. Det vil i sig selv give dem fattigere liv. Men det kan også give os et helt nyt omfang af illegale indvandrere, der ikke tør tage på skadestuen, hvis de kommer til skade, og som tvinges til at tage underbetalt arbejde. Det vil så igen sætte pres på alle andre lavtuddannedes lønninger.

Det er dette dystopia, de borgerlige bevæger Danmark mod, når de lancerer tiltag og reformer for ’konkurrenceevne’ og ’varig velstand’.

For mange af de borgerlige er det ikke bare en uheldig bivirkning ved en nødvendig udvikling, men en målsætning i sig selv. De vil et samfund, hvor et nyt arbejdende proletariat muliggør et fortsat stigende overforbrug blandt de rigeste.

Og det på trods af de sociale udfordringer, det vil skabe, og at det langtfra – som det ellers påstås – er den eneste måde, Danmark kan klare sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce