Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Overlæge: ADHD-boblen bør ikke blive større

Vi skal sikre, at de rigtige får medicin, og at det kombineres med rådgivning og specialundervisning, skriver speciallæge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er enig med Lisbeth Zornig 1.10 i, at Finn Korsaa (FK) fremstår som en uoplyst lægmand i sin nedgøring af forældrene med ADHD ramte børn.

SVAR TIL PSYKOLOG

Når FK vil problematisere udviklingen af ADHD-behandlingen, ville det være væsentlig mere rimeligt og konstruktivt at se på behandlingssystemet, inklusive psykiatrien.

Det er os, der står for at stille diagnoser og se børnene som lidende af en biologisk funderet udviklingsforstyrrelse.

Der er tonstung evidens for, at medicin kan give en årelang forbedring for en lille gruppe børn. Ro i krop og hoved, færre konflikter, bedre indlæring, bedre selvfølelse.

DEBATINDLÆG

En pointe ved ADHD-diagnosen er, at den for en lille gruppe børn og unge kan bidrage til næsten dramatisk bedring i deres liv. Gad vidst, om FK nogensinde har oplevet det? Har han givet sig den chance?

Ellers ville han ikke tale så skråsikkert for ensidig psykologisk og social forståelse af disse børn.

De fleste forældre til børn med ADHD, jeg har mødt, har kæmpet og slidt i årevis, alt, hvad der er muligt, for at give deres barn god opdragelse og tryghed.

ADHD-diagnosen kan blive det vendepunkt, som gør, at barnet kan tage imod deres omsorg og undgå en hård skæbne med alvorlig risiko for kriminalitet og misbrug.

Der er tonstung evidens for, at medicin kan give en årelang forbedring for en lille gruppe børn. Ro i krop og hoved, færre konflikter, bedre indlæring, bedre selvfølelse.

Det centrale spørgsmål er, hvordan vi kan sikre, at det er de rigtige, der får medicinen, og at det altid kombineres med kvalificeret rådgivning, specialundervisning. Det er den store udfordring for børnepsykiatrien og kommunerne i disse år.

MOR TIL ADHD-BARN

Det kunne jeg ønske, at FK som psykolog brugte sin energi på. Ikke imod forældrene og psykiatrien, men i samspil.

Han ville opdage, at medicinforbruget er steget med foruroligende hast de senere år. I 2010 var det omkring 4 procent af drengene på mellemtrinnet i skolen, der fik medicin for ADHD.

Hvis det er ’de rigtige’ – dem med moderat til svær ADHD – der får medicinen, er vi tæt på det skønnede optimale niveau. Vi er mange børnepsykiatere, der er bekymrede for stigningstakten.

Nogle børn med lettere ADHD burde kunne rummes i skolen med særlig støtte uden at få medicin.

Indtil nu har vi betragtet udviklingen i diagnostik og behandling som udtryk for børnepsykiatriens succes de seneste 10 år – i samspil med psykologer, forældre og ADHD-foreningen.

Vi risikerer at få et nyt problem, hvis forbruget for denne aldersgruppe stiger yderligere. Så risikerer vi et overforbrug, for nogle decideret misbrug. En alvorlig konsekvens af dette vil være, at det kaster skygge over de mange mennesker, som har et reelt behov for medicinen.

Jo ringere specialpædagogiske ressourcer i kommunerne, jo flere børn fra gråzonen mellem svær ADHD og almindelig uro og forvirring må stille sig i kø til børnepsykiatrien.

Nogle børn med lettere ADHD burde kunne rummes i skolen med særlig støtte uden at få medicin.

Der er jeg enig med FK. Kom på banen, psykologer!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden