Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Du aner ikke, hvad du taler om, Korsaa

Det kan da umuligt være forældrenes skyld, at deres børn har en sygdom, mener Lisbeth Zornig Andersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

ADHD er en boligboble, der snart vil gå over, siger Finn Korsaa. Lisbeth Zornig Andersen - er du enig?

»Nej, det er jeg bestemt ikke, og det skyldes, at der faktisk er mange børnefamilier i Danmark, der daglig er berørt af ADHD. Så når Finn Korsaa siger, at det er en konstrueret sygdom, så tager han for det første grusomt fejl, og for det andet gør han også en stor gruppe mennesker kede af det. Jeg ved, at han med sin kritik har såret en del mennesker, der har ADHD tæt på livet. ADHD er det mest udskældte handikap i debatten, så kritikken er ikke ny. Det er altid ADHD-børn, der bliver banket på, fordi de for alle andre fremstår som larmende og irriterende. Det er et handikap med meget lidt prestige i«.

Hvad er der i vejen med kritikken?

»I stedet for at kritisere systemet vælger han at gå efter familierne, som daglig kæmper en kamp for at få hverdagen til at hænge sammen for deres børn. Han provokerer mig helt vildt med sin kritik, som jeg ikke rigtig ved, hvor han vil hen med. Det er et besynderligt og et ubegavet lægmandsindlæg«.



Hvorfor?

»Ja, for hvis han blot havde bidraget med et personligt bidrag til debatten uden at kloge sig på noget, han ikke ved særlig meget om, så ville det være fint. Så kan vi få holdningerne frem og diskutere dem. På mange måder repræsenterer han en holdning, der er meget typisk for folk, der hverken har kendskab til ADHD eller sygdommen tæt på kroppen. Men netop fordi han er den, han er, kan sådan et indlæg være meget farligt«.

Farligt?

»Farligt, fordi han er psykolog. Han bruger sin autoritet som legitimitet for at sige, som han gør. Man tillægger ham en ekspertstatus og tager ham seriøst. Det er der, han gør størst skade. Forestil dig, hvis skolelærerne, børnehavepædagogerne og skolepsykologerne indretter sig efter Finn Korsaas udmelding om, at ADHD blot er en boble. Det er der, han gør mest skade«.

Men har Finn Korsaa ikke ret i, at antallet af diagnosticeringer er steget de seneste år?

»Han har ret i, at antallet af diagnoser er steget med årene. Det er et faktum, men han går helt forkert i byen, når han retter kritikken mod familierne. Det er tydeligt, at han ikke ved noget om ADHD«.

Hvor tager Finn Korsaa fejl?

»Det gør han, når han siger: Hvis vi dropper ADHD som sygdom, kan der blive plads til dem, der lider af en medfødt personlighedsforstyrrelse. Men ADHD er ikke en personlighedsforstyrrelse som eksempelvis autisme. ADHD er i en helt anden kategori, da det er en opmærksomhedsforstyrrelse. Han ved ikke, hvad han taler om. Han sårer rigtig mange mennesker med sine ord. Især når han siger, at forældrene har fejlet gennem opdragelsen af børnene. Det giver ikke mening«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han stempler og stigmatiserer en forældregruppe, som i forvejen har det hårdt



Har han ikke en pointe i, at forældre i dag alt for hurtigt griber til medicinering af deres børn?

»Jo, det kan han have ret i, men det er også, fordi forældrene til børn med ADHD ikke har mange valgmuligheder, når det kommer til behandlingen. Han burde rette sin kritik mod systemet og ikke forældrene, der skal igennem et helvede bare for at få det daglige til at køre rundt. Finn Korsaa gør det sværere for dem med sin kritik, idet de skammer sig mere«.

Hvordan er det systemets skyld?

»Lad mig give et eksempel. Sidste år klemte min datter Tea to af sine fingerspidser af i en dør. To timer efter lå hun på operationsbordet, fik syet fingrene sammen, og behandlingen var helt i top. Det var dybt professionelt. Efterfølgende fik hun daglige kontrolbesøg af samme sygeplejerske og et program hos ergoterapeuten til genoptræning. Det var et godt forløb, hvor vi følte os velinformerede hele tiden«.

Pointen er?

»Ja, helt anderledes er det, når en knægt på syv år, bliver diagnosticeret med ADHD. Der er flere års ventetid, før barnet kan få en diagnose. Jeg kender til en sag, hvor der gik næsten to år, fra mistanken opstod, til diagnosen forelå. Efter et par år får de stukket en recept på ADHD-medicin i hånden. De fik ikke anvist et terapiforløb, en håndbog eller skabeloner som hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. De fik ikke en liste over forældregrupper og legegrupper eller forslag til, hvor man kan melde sig til fritids- og træningsaktiviteter for børn med ADHD og autisme. Det er det, mange familier står over for, når de får mistanke om ADHD. Det tror jeg ikke, Finn Korsaa er klar over. Han stempler og stigmatiserer en forældregruppe, som i forvejen har det hårdt«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden