Der eksisterer i dag en spirende elite blandt min generation, der er skabt af uddannelsesinstitutionernes og erhvervslivets fokus på talentpleje – i en grad, der ikke er set før i det danske samfund. Dette nye fokus er skabt af den finansielle krise. Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel: Når der er få job, går de til de bedst kvalificerede. For at forstå min generation er det derfor en vigtig faktor at erkende, at vi indtræder på arbejdsmarkedet under recessionens konkurrenceorienterede vilkår. Det er i det lys, at elitens banebrydende fremkomst skal ses. Denne elitære tankegang truer i dag kernen i vores velfærdssamfund. Min generation er blevet fremstillet som forkælede, udisciplinerede og krævende. Disse negative billeder giver associationer til en generation af nassere på velfærdssamfundet – som en generation, der angriber samfundet med deres dovenskab og krævementalitet. Dette standardbillede er over den sidste måned kun blevet mere synligt i medielandskabet. Iøjnefaldende har særligt været de debatindlæg, der har handlet om unge studerendes klager over deres få studierelevante jobmuligheder. Dem er jeg godt og grundigt træt af.

DEBATINDLÆGGiv mig nu et job!