0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Angrebet på Libyen er den rene parodi

Danmark er havnet i en hovedløs militarisme, og det er uoverskuelige indrepolitiske problemer, der er den virkelige årsag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Militært. Danmark deltager i Libyen-krigen med seks fly. Tegning: Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man skulle tro, det var løgn, men det er det ikke! Nu er danske politikere endda for fjerde gang og nu i samlet flok gået ind i en angrebskrig i Mellemøsten. Hvad pokker er det, der foregår? Hvordan kan det være, at Danmark er havnet i en så hovedløs militarisme?

Ved militarisme forstår man den misforståelse, at det er muligt at løse problemer – politiske, økonomiske, sociale, kulturelle – ved hjælp af militær voldsanvendelse. Det kan ikke lade sig gøre, så derfor udvikler militarismen sig på den måde, at den første uoverlagte militære aktion nødvendigvis må bliver efterfulgt af den næste med det formål at aflede opmærksomheden fra den forriges fiasko.

Når det er så vanskeligt for militarismen at holde op, er det ikke mindst, fordi militaristerne ikke kan forklare invaliderne og de efterladte, hvad det, der er sket, skulle gøre godt for – hvorfor deres mænd, børn, kærester, venner er slået ihjel eller lemlæstet. Det er ikke til at sige til en ung mand, der kommer hjem fra Afghanistan i en rullestol, at det var en smutter, så det må han da meget undskylde.

Så er der ikke andet at gøre end at fastsætte en eller anden exitdato og håbe på, at der ikke er for mange, der hænger sig i resultatet. En ny aktion kan måske bortlede opmærksomheden fra den forrige fiasko?

Gaddafi og Libyen kommer ind som sendt fra ... derfra, hvorfra sådan noget bliver sendt.

Krigen i Libyen er karakteristisk og typisk for den fremskredne militarisme derved, at de besluttende politikere kun kender til forholdene der, hvor den kommende krig skal udkæmpes, fra hvad de har set på tv eller læst i populære aviser.

Derfor har det ikke været muligt for dem at fastsatte noget mål for indsatsen, og derfor kan det heller ikke angives, hvor stor den skal være, eller hvor længe den skal vare.

Den er til at begynde med anlagt som en luftkrig, for det har hidtil ikke været muligt at finde tilstrækkelig anvendelse for flyvevåbnet, og nu skal man snart til at bestemme sig for, hvilken slags nye krigsfly man skal til at anskaffe – en situation, som danske militaristiske politikere deler med kolleger i andre NATO-lande, f.eks. Tyskland.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere