I juni i år mødtes udenrigsministre fra 57 lande i Kasakhstan for at etablere verdens første muslimske menneskerettighedskommission. Bag kommissionen står Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) - verdens næststørste interstatslige organisation, kun overgået af FN. Organisationen blev grundlagt i 1969 med det formål at styrke solidaritet blandt muslimer. I de første årtier beskæftigede den sig især med støtte til den palæstinensiske sag, beskyttelse af islamiske helligdomme og styrkelse af økonomisk samarbejde medlemslandene imellem. LÆS OGSÅMenneskerettighederne er på spil Men i 2005 vedtog man en handlingsplan for reform af organisationen, og siden da er der sket store forandringer. I dag er OIC i stigende grad involveret i områder som humanitær bistand og udviklingsarbejde, miljø og menneskerettigheder. Den nye menneskerettighedskommission er en vigtig del af denne reformproces. Kommissionen skal ifølge vedtægterne arbejde for at »fremme menneskerettighederne« og »støtte medlemslandene i deres bestræbelser på at konsolidere civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder«.
Det skal den gøre gennem rådgivning og juridisk bistand til medlemslandene, informationskampagner, forskning og samarbejde med andre menneskerettighedsorganisationer. Kommissionen skal altså ikke behandle sager om menneskerettighedskrænkelser som eksempelvis FN's Menneskerettighedsråd og de regionale menneskerettighedskommissioner, men er primært et rådgivende organ. Der er i hvert fald tre grunde til, at OIC etablerer en menneskerettighedskommission netop nu. For det første har organisationen et ønske om at blive en mere aktiv international aktør. Krigen mod terror har ikke kun resulteret i konflikter mellem Vesten og den muslimske verden; den har også, paradoksalt nok, understreget det internationale samfunds uomgængelighed. Etableringen af en menneskerettighedskommission er et konkret bevis på OIC's vilje til at være en del af dette internationale samfund. For det andet har OIC behov for at styrke sin legitimitet i medlemslandenes befolkninger. I 1980'erne og 1990'erne kendte de færreste til organisationen - og de, der gjorde, så den som en forsamling af handlingslammede stater, der kun kunne enes om endnu en fordømmelse af Israel eller en ligegyldig fatwa om teologiske petitesser. Med tiltag som etableringen af en menneskerettighedskommission håber OIC at forbedre sit image. For det tredje er menneskerettighedskommissionen et udtryk for nye magtstrukturer internt i OIC. Hvor organisationen tidligere var domineret af Saudi Arabien, spiller såkaldt moderate muslimske stater en større og større rolle - menneskerettighedskommissionen er et tydeligt eksempel herpå, båret frem af lande som Tyrkiet, Malaysia, Marokko og Indonesien. LÆS OGSÅMuslimer og afrikanere vil hjælpe sultofre Men hvad bliver den for en slags menneskerettighedskommission? Bliver det en kommission, der vil komme med uafhængig kritik af menneskerettighedssituationen i OIC's medlemslande? Eller vil den holde sig til regeringsvenlige emner som islamofobi og religionskrænkelse? Kommissionen er kun nogle måneder gammel, men set i forhold til FN's menneskerettighedssystem er der både positive og negative tegn. Først og fremmest er det positivt, at den nye menneskerettighedskommission bygger på FN's universelle menneskerettigheder frem for den såkaldte Cairo-deklaration om islamiske menneskerettigheder, lanceret af OIC i 1990. Desuden er det positivt, at kommissionens 18 medlemmer ikke er regeringsrepræsentanter, sådan som for eksempel Iran gerne ville have det, men uafhængige eksperter - nogle er civilsamfundsrepræsentanter, andre universitetsprofessorer, og atter andre diplomater, flere af dem med erfaring fra FN-systemet. Fire af de valgte eksperter er kvinder.
