0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hadet i vor midte

Mange nordmænd deler holdninger med massemorderen, skriver antropolog.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fredag 22.7. 2011 vil for altid være ætset ind i norsk hukommelse som dagen, da lille Norge for første gang i historien blev ramt af hensynsløs og brutal terrorisme.

Støvet efter bomben i centrum af Norge og massedrabet på Utøya er vasket væk af et massivt regnvejr. Sorgarbejdet er knap kommet i gang for de mange tusinder af nordmænd, der er blevet berørt af denne tragedie.

For både politiet og offentligheden er gået i gang med arbejdet med at fortolke og analysere den efter alt at dømme enlige og ensomme terrorist.

Norge har produceret Europas første antimuslimske terrorist. Noget tyder imidlertid på, at den offentlige fortælling om ham og hans handlinger ikke vil lægge ret stor vægt på, hvad de siger om den retning, Norge som samfund har taget i islamofobiens tidsalder.

For 32-årige Anders Behring Breiviks intense had mod det multikulturelle Norge ville i sig selv ikke have været en hindring for, at betydelige dele af den norske befolkning ville have defineret ham som ’en af os’.

BREIVIKS MANIFEST

Norske meningsmålinger viser trods alt, at et overvældende flertal af de adspurgte fra et repræsentativt udvalg af landets befolkning ikke ønsker mere indvandring til Norge overhovedet, og at næsten halvdelen af de adspurgte ikke har nogen betænkeligheder ved at forbyde muslimer at bære hijab på offentlige steder i den ligestillede statsfeminismes navn.

Gennem sine terrorhandlinger er Anders Behring Breivik imidlertid blevet ’en af dem’ – et menneske, vi frit kan hade. Det er nemmere sådan. For fredslandet Norge og de fredselskende nordmænd repræsenterer i egen selvforståelse den universelle godhed, og sådan vil det altid være.

Uanset hvor mange bombetogter, norske piloter gennemfører i muslimske lande, og hvor mange uskyldige civile, der dræbes af norske soldater i de samme lande, og uanset hvor meget den offentlige debat om muslimer og islam i Norge har fået præg af kloak, så står en ting klart: Vi vil ikke se hadet i vor egen midte i øjnene.

I årevis har norske terrorforskere, der siden 2001 har etableret sig som eksperter i al-Qaeda og andre radikale islamistiske terrorbevægelser rundt om i verden, fortalt os, at hvis N