Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du forveksler et såret ego med racisme, Tarek!

Er det racistisk at ville søge det trygge? Nej, det er menneskeligt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I lørdags kunne man i her i avisen læse et indlæg af den palæstinensiskdanske debattør og jurastuderende Tarek Ziad Hussein.

I indlægget problematiserede han den skjulte og nogle gange direkte diskrimination eller racisme, for at bruge hans egne ord, der finder sted på det private boligmarked i København.

LÆS INDLÆG

Ved første øjekast tænkte jeg: Åh, nej, ikke endnu en artikel om, hvor hårdt det er at hedde Mohammed eller Tarek i dette tilfælde. Jeg magtede ikke endnu en artikel skåret over samme velkendte skabelon. Skurkerollen varierer. Nogle gange er det arbejdsgiverne, denne gang er det de private boligudlejere, men konklusionen er den samme: De er alle racister.

Som reaktion på artiklen skrev jeg en statusopdatering på Facebook, som gik i rette med artiklens præmisser og konklusion. Jeg skrev, at jeg anerkendte nødvendigheden af at tage debatten, selv om jeg er uenig i den letkøbte konklusion. Jeg er ikke tvivl om, at der foregår diskrimination, endda racisme i Danmark. Men hvordan den udmønter sig og mod hvem, skal jeg ikke kunne sige.

et fik mig til at undre mig over, om jeg selv er fri for fordomme og forudindtagethed over for andre?

Som udlejer i København har jeg selv været tilbageholdende med at udleje værelse til personer med østeuropæisk eller fjernøstligt klingende navne. Oftest har jeg valgt universitetsstuderende. Om de har været fra Østrig, Sverige eller Jylland, har ikke gjort den store forskel.

Det afgørende var, at de var fra et vestligt og sammenligneligt land. Hvorfor jeg har disse krav? Det skyldes en kombination af en enkelt dårlig oplevelse med en litauisk udvekslingsstuderende, hvor jeg skulle fungere socialrådgiver og støttepædagog. Det er en tryghed ved at have en logerende, der kender de danske spilleregler i et bofællesskab.

Er det racistisk at ville søge det konfliktfrie og bekvemmelige? Nej, det mener jeg ikke! Det er menneskeligt og måske også et udtryk for kulturel dovenskab. Alle er sin gode ret til sige nej og vælge den lejer, de føler sig tryggest ved.

At jeg hedder Mohammed har ikke været min beslutning, og det var næppe mine forældres ønske at lægge hindringer i vejen for mig. I Somalia, hvor jeg er født, er det tradition, at man navngiver sin førstefødte søn efter profeten som et tegn på kærlighed og agtelse.

I Danmark er det anderledes. Her associeres navnet Mohammed med dårlig integration, kriminalitet og konflikter. Sådan ligger landet desværre. At konstatere status quo er nemt, men at gøre noget ved det er noget helt andet.

Jeg kunne mod et gebyr på 500 kr. ændre mit navn så nemt som ingenting. På papiret ville det måske øge mine chancer for at komme lidt højere op i bunken. Men det løser intet, jeg kan stadig væk ikke løbe fra, hvem jeg er, og hvordan jeg ser ud.

Jeg vil formentlig stadig blive spurgt på skadestuen, om jeg taler dansk af sygeplejersken, alt imens jeg fører en samtale med hende – som det skete i sidste uge på akutklinikken på Frederiksberg.

Gruppen af mandlige akademikere i 20’erne med muslimsk baggrund, som Tarek og jeg tilhører, er ekstra sårbare på vegne af vores akademiske egoer. Når man bliver gjort opmærksom på, at man er anderledes, vækker det en følelse af, at man ikke bliver set som det relativt oplyste og velfungerende individ.

Med et bliver tæppet trukket væk under én, og med et forsvinder en meget omhyggeligt opbygget identitet som universitetstuderende, skribent, foodie, aktiv P1-lytter og en ivrig læser af Weekendavisens bogtillæg.

Er det, som Freud udtrykte det, de små forskelles narcissisme, der nager Tarek og måske mig, når vi bliver sat i bås med dem, der på overfladen ligner os i navn og udseende – men på alle andre områder som uddannelsesbaggrund og livsstil adskiller sig fra os?

Forveksler vi et såret ego med racisme?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden