Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er nedladende, at kvinder skal være ’formænd’

Hvem gider som ung identitetssøgende kvinde at skulle identificere sig med en titel, hvori kønnet mand indgår?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken bragte 31.7. en artikel omkring indførelse af karakterkrav på Københavns Universitet. I artiklen tituleres Mathilde Lynggaard Vinther som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Jeg mener, at en kønsbestemt titulering af denne art, som er velkendt i Danmark, skaber problemer for ligestillingen af flere årsager.

LÆS ARTIKLEN

Titlen henviser nemlig til det mandlige køn, på trods af at der i det konkrete tilfælde er tale om en kvinde.

Allerede nu vil nogle måske mene, at det er irrelevant og hyklerisk at pointere dette og ydermere tage det op til debat. Men jeg mener, at der foreligger en konkret problemstilling, som har rigtig stor indflydelse på unge pigers fremtidige karrierevalg og den generelle ligestillingsdebat.

Kønsbestemt titulering skaber nemlig en forvrænget diskurs, som i det ubevidste hentyder til, at lederstillinger og topposter primært er et område for mænd. Derfor må man som kvinde samle ekstra mod til sig for at påtage sig titlen formand.

Titlen hører fortiden til, og der er behov for en ændring i måden at omtale stillingen på. For hvem gider som ung identitetssøgende kvinde at skulle identificere sig med en titel, hvori kønnet mand indgår? Det er både nedladende og identitetsforvirrende, at kvinder skal påtage sig en sådan titel, som refererer til det modsatte køn.

LÆS ANNEGRETHE RASMUSSEN

Jeg er overbevist om, at de fleste ikke skænker det de store tanker. Men da jeg læste ovennævnte artikel, blev jeg stødt. Jeg blev forarget over, at en ung, samfundsengageret kvinde skulle omtales som mand, endda en formand, som om hun er ekstra mandlig i kraft af sin stilling.

Det synes jeg ikke er værdigt, og jeg kunne forestille mig, at en del yngre kvinder bevidst eller ubevidst undlader at søge de poster og karriereveje, hvori de modtager en titel, som refererer til dem som mænd. Dette især, hvis man er en meget feminin kvinde.

Problemet er ikke, at vi har mangel på en mere neutral titel. Man kunne med fordel anvende titlen præsident, som man ofte gør i USA, eller blot leder. Eller man skulle måske tænke i helt nye baner?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden