Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Flugt. Det er nu et halvt år siden, Mosul og Nineveh-sletten blev indtaget af IS, der fordrev kristne og andre minoriteter og gjorde området til en del af deres nyudråbte kalifat.
Foto: Mustafa Keri(Arkiv)

Flugt. Det er nu et halvt år siden, Mosul og Nineveh-sletten blev indtaget af IS, der fordrev kristne og andre minoriteter og gjorde området til en del af deres nyudråbte kalifat.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen fejrer jul i Mosul

Trods et halvt års militær aktion hersker IS stadig over Mosul.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I denne tid fejres den ortodokse jul også i Mellemøsten, men for første gang i mere end 1.500 år bliver julen ikke fejret i millionbyen Mosul og på Nineveh-sletten i Nordirak.

Området er bogstaveligt talt tømt for kristne og andre minoriteter, der nu lever i kolde og regnfulde flygtningelejre i det kurdiske selvstyreområde, som var de ’den hellige familie’, Maria, Josef og Jesusbarnet, på flugt fra Herodes.

Situationen for de internt fordrevne, som har søgt tilflugt i byerne Dohuk, Kirkuk og Erbil, er meget slem. Flygtningene bor i telte og ufærdige bygninger, helt afhængige af nødhjælp og uden mulighed for at vende hjem.

De ønsker sig væk og ser kun Nordirak som en mellemstation på vej videre, på vej ud af landet. De ser ingen kristen fremtid i Irak, hvis tusindårige kristne kultur og historie hermed forsvinder.

Engang var Mosul mangfoldig og rig på forskellige etniske og religiøse grupper, og byen blev set som det historiske og kulturelle hovedsæde for den kristne kultur i Irak.

I dag er al forskellighed væk. Islamisk Stat (IS) har indtaget området, og alle, der ikke abonnerer på IS’ brutale ideologi, anses for en fjende, der skal udryddes.

For IS er der ingen forskel på kristne, shiamuslimer, de evigt forfulgte yazidier eller selv sunnimuslimer, som ikke er enige med IS.

Mosul, Iraks andenstørste by, er i dag lukket land for minoriteter, som på afstand kan se deres huse, kirker og hellige steder blive indtaget eller ødelagt af IS’ brutale krigere.

Man må også spørge: Hvad sker der med de andre initiativer, som den danske regering fik vedtaget?

Virkeligheden og hverdagen i Mosul står i skærende kontrast til det billede, man får i IS’ seneste propagandavideo, hvor det britiske gidsel John Cantlie – som en anden Michael Palin i et rejseprogram – fortæller om en fredelig, idyllisk og travl storby, hvor livet går videre på trods af vestlige jagerfly.

Minoriteterne nævnes naturligvis ikke, og der vises ingen billeder af nedbrændte kirker eller sønderbombede helligdomme, som gravpladsen for profeten Jonas, der var hellig for såvel kristne som muslimer.

Det er nu et halvt år siden, Mosul og Nineveh-sletten blev indtaget af IS, der gjorde området til en del af deres nyudråbte kalifat.

Den hurtige erobring af Mosul kom som en overraskelse for mange, der kunne se en talstærk irakisk hær overgive sig uden kamp og flygte over hals og hoved.

Denne forfærdelige hændelse kunne verden naturligvis ikke sidde overhørig, og man reagerede ved at indsætte militærstyrker, der skulle kæmpe mod IS sammen med kurderne og den irakiske hær.

En dansk militær indsats blev vedtaget af Folketinget 27. september og fulgt op med beslutningen om at sende F-16-fly nogle dage senere. Det var et kraftigt og omfattende svar, som naturligt nok affødte en vis forventning.

Men til trods for et halvt års militær aktion hersker IS stadig over området.

Og man må undrende spørge, hvorfor en kæmpestor irakisk hær sammen med en veltrænet og motiveret kurdisk hær bakket op af højteknologisk og kraftfuld luftstøtte ikke har kunnet fjerne IS-krigerne fra Mosul og derved give de fordrevne mulighed for at vende hjem, som målet vel var?

Og hvorfor er det ikke lykkedes at tilbageerobre de småbyer på Nineveh-sletten, hvor bl.a. de kristne boede?

Der er flere spørgsmål, der bør rejses, og som ikke mindst det danske folketingsflertal bag beslutningen bør forsøge at få besvaret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem arbejder vi sammen med, og hvilke interesser har disse grupper? Hvad er kurdernes dagsorden i Irak? Hvilken interesse har de i at tilbageerobre Nineveh-sletten, og hvorfor går det så langsomt for den irakiske hær?

Det virker, som om den militære strategi baserer sig på et mudret partnerskab med et uklart mål. Man må også spørge: Hvad sker der med de andre initiativer, som den danske regering fik vedtaget?

Hvad er der blevet af den civile indsats for at bringe parterne til en fælles forståelse? For selv om det skulle lykkes militært at besejre IS-krigerne, sikrer det alene ikke en varig fred i Irak.

Et fremtidigt fredeligt Irak har behov for sine kristne og andre minoriteter, hvis landet skal udvikle sig til et demokratisk og sekulært samfund byggende på menneskerettigheder og medborgerskab.

Danmission arbejder med dialog mellem forskellige religiøse ledere i Irak og med nødhjælp gennem kirkelige partnere.

De kristne og andre i Irak, vi har talt med i den forbindelse, er langtfra tilfredse med Vestens svar på IS’ indtog og fordrivelsen af minoriteter.

Mange af de internt fordrevne irakere ser den vestlige intervention blot som symbolsk og forventer, at situationen i Nineveh vil forblive uforandret i lang tid.

De vurderer, at de vestlige magter udelukkende er interesserede i at fastholde den skrøbelige sunni-shia-balance i hele regionen, og i den forbindelse er de irakiske minoriteters skæbne mindre vigtig!

Et fremtidigt fredeligt Irak har behov for sine kristne og andre minoriteter, hvis landet skal udvikle sig til et demokratisk og sekulært samfund byggende på menneskerettigheder og medborgerskab.

I moderne tid har kristne irakere og andre minoriteter spillet en særlig rolle i opbygningen af en sekulær arabisk identitet og nationalisme.

Falder Irak fra hinanden og bliver opdelt i mindre, etnisk eller religiøst ensartede områder som resultat af ekstremisme og sekterisk uro, risikerer minoriteterne helt at blive udstødt fra landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er det så vigtigt, at der skabes alliancer og gode relationer mellem minoriteterne og de moderate muslimer. Kun derved sikres minoriteterne en fremtid i Mellemøsten.

F-16-fly alene løser ikke problemet. Der er behov for støtte til initiativer, der skaber et inkluderende, interkulturelt medborgerskab i Irak med respekt og plads til minoriteter.

Hvis det gror frem, er der en fremtid for minoriteterne – herunder de kristne.

Sker det ikke, er det tvivlsomt, om der nogensinde igen bliver mulighed for at holde jul i Mosul.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden