DEN LIGE adgang til behandling i det danske sundhedsvæsen er et lovfæstet grundprincip, de fleste er enige om. Det er den enkelte borgers behov for behandling og ikke borgerens betalingsevne, der skal styre behandlingsindsatsen. Når vi har et offentligt finansieret sundhedsvæsen, er en væsentlig begrundelse, at vi i Danmark gerne vil afkoble betalingsevne fra adgang til og kvalitet af behandling, og at dette samfundsøkonomisk fører til en effektiv ressourceudnyttelse.
Med det udgangspunkt bliver det en af sundhedsvæsenets store udfordringer at håndtere den ulighed i sundhed, som er velbelyst gennem lang tid. Forskellige befolkningsgrupper har forskellig sygdomshyppighed og dermed forskelligt behov for behandling. Mens det som nævnt er velbelyst, at der er ulighed i sundhed, er der ikke megen viden om og fokus på, om den danske behandlingsindsats formår at ' få alle med' og sikrer, at patienter uanset socioøkonomisk baggrund modtager relevant og tilstrækkelig behandling. Med andre ord ved vi ikke, om der oven i udfordringen med ulighed i sundhed er ulighed i behandling.
