Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sexisme er nærmest officiel retorik i Liberal Alliance

Hvorfor er I Danmarks sexistiske parti, spørger Zenia Stampe LA's Merete Riisager, der svarer igen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Zenia Stampe, MF (R): Er LA Danmarks sexistiske parti, Merete Riisager?

»Feminister er ligesom en trafikulykke. Spændende at observere på afstand, men vores samfund kan ikke fungere, hvis der er for mange«. Sådan skrev næstformanden for Liberal Alliances Ungdom forleden på sin facebook-profil. Dagen derpå beklagede han bemærkningen og undskyldte med, at han nok havde »været lidt for kæk i en fart«.

Men næstformanden har det ikke fra fremmede. For Liberal Alliance har længe lagt billet ind på rollen som Danmarks sexistiske parti.

Partiets ideologiske spydspids, Ole Birk Olesen, åbnede allerede ballet i 2011 med et 7-punkts anklageskrift mod kvinder, hvor han bl.a. beskyldte kvinder for at være »i deres følelsers vold og uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand« og »ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig menneskelig civilisation«.Men så er det jo heldigt, at vi har kloge mænd som Ole Birk Olesen til at fortælle os, hvordan verden hænger sammen. Det nød jeg selv godt af for nylig i en debat i Deadline, hvor Ole Birk Olesen bedrev højkomik med denne sætning: »Jeg belærer dig ikke. Jeg fortæller dig bare, hvordan tingene hænger sammen«.

Jeg har tidligere siddet i selvsamme studie over for Henrik Dahl (LA), der har glimret ved at bruge det klassiske sexistiske skældsord ’blank’ om vores statsminister. Anledningen var et facebookopslag, hvor han kaldte mig »bimbo«. Og da vi mødtes i studiet til en debat om integration, var han fuldkommen uinteresseret i at diskutere politik, men ville hellere bare sidde med et smørret grin og kalde mig »sjov«.

Men det er ikke kun de liberale mænd, der strør om sig med slidte kønsklicheer. For en uge siden skrev Merete Riisager (LA) en blog under titlen ’Kvinder, der vrøvler’. Her anklagede hun en række navngivne kvinder – bl.a. mig selv og Birthe Rønn Hornbech (!) – for »ammestuesnak«.

LÆS DEBAT

Og sådan udstiller sexismen jo ofte sig selv. Og derfor plejer min rygmarvsreaktion at være: Vis overskud, flyt fokus, og kom videre. For jeg ved, at man gør sig sårbar for en verden af latterliggørelse, hvis man afslører sin irritation og siger fra. Men jeg ved også, at ingenting ændrer sig, hvis ingen siger fra. Og jeg ønsker, at ting ændrer sig.

For når jeg ser på min datter, håber jeg, at det er en anden verden, der møder hende, når hun en dag træder ind i de voksnes samtale. Hun skal have ret til at tage ordet uden at blive latterliggjort med kønsspecifikke nedsættende formuleringer. Hun skal have ret til at deltage i den offentlige debat uden at blive kaldt bimbo eller blank, uden at blive udsat for patroniserende og hånlig retorik, uden at blive hånet med anklager om ammestuesnak. Blot fordi hun er en kvinde.

Derfor siger jeg fra. Nogle gange. For eksempel nu.

For jeg ved, at den retorik, som vi politikere bruger, spreder sig. Når sexismen bliver en almindelig del af den politiske debat, bliver den også en del af samtaleformen i samfundet. Så rammer den ikke kun trænede debattører som mig selv. Så rammer den alle. Også dem, som er knap så hårdføre.

Tilsyneladende vurderer Zenia Stampe det ene køn, mit og hendes eget, som værende svagere og mindre i stand til at modtage verbale tæsk end mænd

Jeg siger fra for min datters skyld og for alle de mange yngre pigers skyld, som trykker sig og er nervøse for at tage ordet. Og jeg undrer mig over, at de, der mener, at ’den gode tone’ hæmmer ytringsfriheden og fører til selvcensur, ikke kan se, at ’den dårlige tone’ gør det samme.

Resultatet er, at den demokratiske samtale overlades til de groveste, mest vulgære, nedladende, hånlige og uhøflige. Og så selvfølgelig de mest hårdhudede, der har lært at tåle kosten.

LÆS KRONIK

Men er vores demokrati virkelig bedst tjent med det?

Kære Liberal Alliance: Det er ikke jer alle, der er vanemæssigt sexistiske. Jeg har for eksempel haft adskillige debatter med Joachim B. Olsen og Simon Emil Ammitzbøl, og ingen af dem benytter de lavthængende sexistiske klicheer, som så mange andre i jeres parti plukker af ved først givne lejlighed.

Men undtagelserne ændrer ikke ved det primære billede: Sexismen har i jeres parti næsten fået lov til at udvikle sig til officiel partiretorik. Det kan I ikke være tjent med. Gør nu op med det, det er fjollet og gammeldags.

Merete Riisager, MF (LA): Er kvinder for svage til verbale tæsk, Zenia Stampe?

Zenia Stampe har kaldt en navngiven mandlig journalist for »et beviseligt dumt svin«. Hun har beskrevet en mandlig politisk kollega med ordene »komisk selvpromoverende«. Hun har kaldt Dansk Folkepartis medlemmer af Folketinget for »svinehunde« og hele den borgerlige opposition fik den lidet flatterende betegnelse »rotter«.

Det er derfor med nogen undren, jeg modtager Zenia Stampes anklage om, at jeg og andre medlemmer af LA ødelægger ’den gode tone’ i politik, og at vi tilmed, ifølge Stampe, er sexister.

Anledningen er blandt andet, at Zenia Stampe mener, at jeg har udvist sexistisk adfærd ved at anvende ordet ’ammestuesnak’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg brugte ordet til at beskrive den adfærd, en række kvindelige debattører udviser, når de skal diskutere og tage stilling til udfordringen fra den globalt voksende islamisme. Jeg kalder disse kvinders forsøg på bortforklaringer af truslen mod frihedsrettighederne for ammestuesnak.

Ammestuesnak er som bekendt en aktivitet, hvor selve objektet for samtalen forsvinder, mens følelser og fornemmelser tager over. Jeg mener, at præcis denne adfærd er meget betegnende for debatten om dette emne, og jeg kan ikke finde et bedre ord for det. I øvrigt er der også mænd, der ynder at begive sig af med ammestuesnak, hvad jeg også nævner i indlægget.

Det gør mig i Zenia Stampes øjne til sexist, og jeg er ikke alene. Den ret voldsomme anklage gælder også flere af mine partikolleger, deriblandt Henrik Dahl, der ifølge Stampe har benyttet sig af det ifølge Stampe klassiske sexistiske skældsord ’blank’.

Det kan vel diskuteres, hvor sexistisk ordet ’blank’ er, og hvis Zenia Stampe havde fulgt min kollega, ville hun vide, at han uddeler drøje hug til alle politikere, uanset køn, der svigter deres opgave og ikke udfylder den rolle, de har påtaget sig. Men ordet ’blank’ blev brugt om en kvinde, nærmere bestemt vores statsminister, og det kan hun og andre kvinder dårligt holde til, hvis vi spørger Stampe.

Nu skal jeg ikke kunne sige, om Zenia Stampe selv er sexist. Så godt kender jeg hende faktisk ikke. Men jeg kan sige så meget, at hun tilsyneladende vurderer det ene køn, mit og hendes eget, som værende svagere og mindre i stand til at modtage verbale tæsk end mænd. Ellers ville hun ikke have rettet så tungt et skyts mod sine moddebattører og samtidig kræve, at man fremover farer med større lempe, rent kommunikativt, når det kommer til kvinder.

Zenia Stampe forklarer, at hun har en datter, og at det er for hendes skyld, hun går i krig for en bedre tone. Jeg har også en datter. Og jeg gruer for hendes fremtid, hvis den islamisme, jeg skrev om i blogindlægget, får magt, som den har agt.

Liberal Alliance har længe lagt billet ind på rollen som Danmarks sexistiske parti

Islamistiske foreninger som eksempelvis Hizb ut-Tahrir kæmper imod demokratiet, og de modarbejder systematisk kvinders frie rettigheder.

Ser vi ud i verden, er det hævet over enhver diskussion, at der, hvor islamister sætter dagsordenen, reduceres helt almindelige kvinders frihed og rettigheder til det rene ingenting. Alligevel er der debattører, der undgår problematikken og den udfordring, den repræsenterer. Og når de debattører selv er kvinder, ja, så brokker jeg mig over deres ammestuesnak.

For det er i særdeleshed kvinder, der lider under ekstremisternes ageren, og jeg gruer for, at de 1.000 mænd, en forening som Hizb ut-Tahrir kan samle en almindelig søndag i Nørrebrohallen, skal få større indflydelse på unge kvinders liv i civilsamfundet i Danmark. Den slags optager mig.

Det lader ikke til at bekymre Zenia Stampe. Hun er mere bekymret for tonen. Hun ønsker at beskytte kvinder i den politiske elite mod sobre analyser, politiske kommentarer eller humoristiske indspark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv opdrager jeg min datter til, at hun er lige så værdig som mænd – præcis som flertallet af forældre gør det i Danmark. At hun er lige så stærk.

Resultatet er, at den demokratiske samtale overlades til de groveste, mest vulgære, nedladende, hånlige og uhøflige

Når hun bliver større, vil jeg fortælle hende, at hun skal glæde sig over og kæmpe for de frihedsrettigheder og de love, der betyder, at hun kan forme sit liv, som hun ønsker det, og forfølge sin egen lykke. Og at hun ikke skal bekymre sig, hvis enkeltpersoner nedvurderer hende eller kalder hende ukvemsord, der ikke har rod i virkeligheden.

’Der vil altid være mennesker, der regner kvinder for mindre værd eller mindre stærke end mænd’, vil jeg sige til hende. ’Det skal du ikke tage dig af. Du og jeg ved, at kvinder kan gøre det, de sætter sig for, og at de kan vælge deres egen vej i livet’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden