Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Paradoks. »Israel fremhæves ofte som det eneste demokrati i Mellemøsten, og derfor burde en baggrund i en menneskerettighedsorganisation gøre det nemt for sådan en som mig at rejse ind i den demokratiske stat Israel«, skriver Ditte Bloch Noer.

Paradoks. »Israel fremhæves ofte som det eneste demokrati i Mellemøsten, og derfor burde en baggrund i en menneskerettighedsorganisation gøre det nemt for sådan en som mig at rejse ind i den demokratiske stat Israel«, skriver Ditte Bloch Noer.

Debat

Israel har stemplet mig som terrorist

1. marts landede jeg i Ben Gurion Lufthavn i Israel. 29 timer senere sad jeg igen om bord på et fly - nu på vej tilbage til Danmark - stemplet som terrorist af Israel.

Debat

Jeg blev stemplet som terrorist i Tel Avivs lufthavn og ligesom mange andre danskere nægtet indrejse i Israel. Med min baggrund som forkæmper for demokrati og menneskerettigheder er det paradoksalt at opleve, at det netop er den demokratiske stat Israel, der giver mig det stempel.

Flere måneders planlægning og spænding skulle til at kulminere, da jeg søndag 1. marts landede i Ben Gurion Lufthavn i Israel. 29 timer senere sad jeg igen om bord på et fly – nu på vej tilbage til Danmark.

Mit pas havde fået et Entry Denied-stempel, og jeg selv var stemplet som terrorist. Inden flyveturen tilbage til Danmark var jeg igennem 10 timers skiftende afhøringer og måtte desuden tilbringe 19 timer i et immigrationsfængsel. De 19 timer var det tætteste, jeg i denne omgang kom på Israel og de mennesker, jeg havde set så meget frem til at besøge.

Lidt om min baggrund for, hvorfor det virker helt absurd, at Israel stempler mig som terrorist og ikke vil lade mig komme ind: Hele vinteren har jeg forberedt, at jeg skulle tilbringe tre måneder i Israel og på Vestbredden.

Jeg skulle blandt andet være rejseleder på to korte studieture, deltage i mit første maraton i Betlehem, indsamle empiri til mit speciale om menneskerettighedsbaserede uddannelser for unge på Vestbredden og – ikke mindst – se de venner, som jeg gennem de seneste par år har opbygget tætte forhold til.

Jeg er langt-fra den eneste dansker, som bliver nægtet indrejse i Israel med en usaglig begrundelse

Siden 2012 er jeg rejst ind og ud af Israel flere gange både som privatperson, studerende og i arbejdsøjemed. Det har aldrig været en behagelig oplevelse at skulle gennem paskontrollen, da det altid har medført mistænkeliggørelse, et hav af spørgsmål om min baggrund og mit arbejde samt grænseoverskridende kropsvisiteringer uden tøj på. Selv det semester, hvor jeg studerede på universitetet i Tel Aviv, skulle jeg igennem de omfattende forhør og nedværdigende kropsvisiteringer.

Som ansat og frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke har jeg gennem de seneste godt syv år arbejdet for udbredelsen af demokrati og en styrkelse af folks rettigheder. Jeg har blandt andet rejst i flere lande i Mellemøsten.

En del af dette arbejde er at bruge mine oplevelser og mit netværk fra Israel og Vestbredden til at bygge bro og være rejseleder samt dele de historier, som jeg har hørt palæstinensere og israelere fortælle.

Her i påsken skulle jeg have været rejseleder for Mellemfolkeligt Samvirkes studietur Next Stop Israel og Palæstina, hvor en gruppe danskere får mulighed for at komme bag mediedækningen og have en dialog med de mennesker, som det hele drejer sig om.

Heldigvis kunne turen stadig blive afviklet med mig som konsulent fra Danmark. I år var studieturen bundet op omkring Palestine Marathon 2015, der er arrangeret af gruppen Right to Movement. Løbet er helt særligt, fordi det sætter fokus på retten til at bevæge sig i et område, hvor befolkningen netop ikke selv kan bestemme over deres bevægelser. Hvor deres dagligdag er præget af den 8 meter høje mur omkring Betlehem, af flygtningelejre, der har eksisteret siden 1948, og af israelske checkpoints og soldater, der kontrollerer folks bevægelsesfrihed.

Israel fremhæves ofte som det eneste demokrati i Mellemøsten, og derfor burde en baggrund i en menneskerettighedsorganisation gøre det nemt for sådan en som mig at rejse ind i den demokratiske stat Israel. Det forholder sig dog lige modsat.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra at være én turist ud af mange i lufthavnen blev jeg peget ud, og alle mine planer blev ødelagt af skiftende forhørsledere. Gentagelser af de samme spørgsmål, hvor jeg måtte forklare igen og igen, hvorfor jeg har stempler i mit pas fra Syrien og Libanon. Hvorfor jeg har været i Israel tidligere, og hvad jeg har lavet. Hvad jeg arbejder med på deltidsbasis, og hvordan det hænger sammen med at være studerende. Utallige gange gik jeg det igennem med forskellige forhørsledere.

Det sidste forhør eskalerede efter en halv times tid, da forhørslederen ville have udleveret min mobil og gennemgå alle mine venners kontaktinfo. Nogle af dem er mennesker, der bor på Vestbredden og enten er studerende eller arbejder hårdt for at forsørge deres familier. De er født på Vestbredden og tvunget til at leve under den israelske besættelse. Mennesker, der er mine personlige venner.

Da jeg gav forhørslederen min mobil, men nægtede at udlevere mine venners kontaktoplysninger, fik jeg min nye titel som terrorist

Hvis jeg gav deres kontaktinfo til en aggressiv israelsk forhørsleder, var jeg usikker på, hvilke konsekvenser det kunne få for dem. Det sidste, jeg ønsker, er at sætte mine i forvejen klemte venner i søgelyset på grund af mig.

Da jeg gav forhørslederen min mobil, men nægtede at udlevere mine venners kontaktoplysninger, fik jeg min nye titel som terrorist. Herefter fulgte 19 timer i immigrationsfængslet og altså en ende på min rejse, inden den var begyndt.

Denne rejse til Israel var min første i 2015. Og den sidste. Jeg får først lov til at rejse ind igen om fem år. Siden jeg kom tilbage til Danmark, har jeg ad flere omgange kontaktet den israelske ambassade i København og forsøgt at få svar. Svar på, hvad der fik immigrationsmyndighederne i lufthavnen til at stemple mig som terrorist og nægte mig indrejse i Israel. Svaret blæser i vinden.

Jeg er langtfra den eneste dansker, som bliver nægtet indrejse i Israel med en usaglig begrundelse. Derfor krævede udenrigsminister Martin Lidegaard tilbage i september en forklaring af israelerne på, hvorfor så mange danskere årligt nægtes indrejse. Både BT og Information citerede sidste år Lidegaard for, at spørgsmålet skulle bringes op, næste gang det konsulære forhold mellem Israel og Danmark skulle drøftes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er på tide at stille israelerne spørgsmålet igen. Når Danmark insisterer på at være så gode venner med Israel og støtte op om deres demokrati, må Israel også tage det konsulære forhold mellem landene alvorligt og give Lidegaard svar på, hvorfor så mange danske statsborgere nægtes indrejse i Israel.

Dette vil forhåbentlig medføre, at andre danskere ikke skal udsættes for de samme 29 timer som jeg og ende med det samme stempel, som jeg fik. Både stemplet i mit pas, der nægter mig indrejse og stemplet som terrorist.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce