Betegnelsen ’kulturradikal’ benyttes både som hadeord og som hædersbetegnelse. Mest som det første. I hvert fald i politisk sammenhæng, hvor Socialdemokraterne og de borgerlige partier er enige om at afsky alt, der smager af kulturradikalisme.

Efter Klaus Rifbjergs død kunne man i nogle af medieomtalerne ane en vis lettelse over, at nu var der ikke flere kulturradikale tilbage.