0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg troede, jeg vidste, hvordan man opdrager en hund

Det er skræmmende at overvære, hvor mange der opdrager deres hund med skældud, råb og dominans.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ny hundejer er foruroligt over hvordan mange opdrager deres hunse. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For knap og nap et år siden blev min forlovede og jeg de lykkelige ejere af en lille chihuahuahvalp. Inden for de første par timer var vi blevet hendes værger, forsørgere og opdragere. Vi var blevet hendes forældre.

Det var udfordrende, for hun var bange for alting og havde ekstremt svært ved at bevæge sig, når vi var på gaden. Når vi indimellem stødte på andre hundeforældre og emnet faldt på gå-problematikken, var der foruroligende mange, der foreslog, at vi skulle begynde at hive hende af sted. Jeg ville lyve, hvis jeg benægtede, at fristelsen var stor, og få gange blev det endda til en smule ryk.

Det er forfærdeligt, og jeg blev ked af det med det samme, men når man kun har rykket sig 60 meter på 30 minutter med massiv motivation og støtte, bliver man desperat. Jeg understreger: Det er ikke vejen frem at hive sin hund af sted.

Vejen frem viste sig tværtimod at være gode godbidder, fortsat motivation og at ’føle’ hende. Mærke efter, hvad der virkede, og straks stoppe, hvad der ikke gjorde efter tiende gang. Med tiden blev det bedre, og nu er vi de lykkelige forældre til en chihuahua, der kan kontrollere sin frygt på gaden, der afskyr tasker, og som er ekstremt social.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter