Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ny hundejer er foruroligt over hvordan mange opdrager deres hunse. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg troede, jeg vidste, hvordan man opdrager en hund

Det er skræmmende at overvære, hvor mange der opdrager deres hund med skældud, råb og dominans.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For knap og nap et år siden blev min forlovede og jeg de lykkelige ejere af en lille chihuahuahvalp. Inden for de første par timer var vi blevet hendes værger, forsørgere og opdragere. Vi var blevet hendes forældre.

Det var udfordrende, for hun var bange for alting og havde ekstremt svært ved at bevæge sig, når vi var på gaden. Når vi indimellem stødte på andre hundeforældre og emnet faldt på gå-problematikken, var der foruroligende mange, der foreslog, at vi skulle begynde at hive hende af sted. Jeg ville lyve, hvis jeg benægtede, at fristelsen var stor, og få gange blev det endda til en smule ryk.

Det er dybt dobbeltmoralsk, når danskerne stejler over ideen om, at en landmand har sex med sine søer, men samtidig køber buræg og grisens skuldersår i hakket form til 30 kr. pr. halvkilo. Kilde: Politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

Det er forfærdeligt, og jeg blev ked af det med det samme, men når man kun har rykket sig 60 meter på 30 minutter med massiv motivation og støtte, bliver man desperat. Jeg understreger: Det er ikke vejen frem at hive sin hund af sted.

Vejen frem viste sig tværtimod at være gode godbidder, fortsat motivation og at ’føle’ hende. Mærke efter, hvad der virkede, og straks stoppe, hvad der ikke gjorde efter tiende gang. Med tiden blev det bedre, og nu er vi de lykkelige forældre til en chihuahua, der kan kontrollere sin frygt på gaden, der afskyr tasker, og som er ekstremt social.

Jeg har ikke altid været så nuanceret i min problemløsende tilgang. Hver gang udfordringerne blev uoverskuelige med hende, stod min gamle negative dimension om hundeopdragelse på lur.

Da jeg var 11, fik mine forældre en hund til familien, og der gik ikke længe, før jeg lærte, hvordan man opdragede en hund. Det troede jeg i hvert fald. Med hård hånd, prompte konsekvens og ignorering ved hundens fejltrin blev han taget imod af familien. Med masser af kæl, klap og opmærksomhed, når han gjorde det godt.

Hvad han fik af verbale og psykiske tæsk flere gange dagligt, modsvarede han med en kærlighed og loyalitet, som kun en hund kan formå

Da jeg var 13, fortalte en daværende kammerat om, hvordan hans overbo kun opdragede sin hund med ros og kærlighed. Da jeg var vant til, at det var almindeligt, at hunden fik råbende udskæld, syntes jeg, det var vattet. Dominans og hierarkisk undertrykkelse var hverdagen.

Vores hund kunne ikke gå uden at trække, så jeg fik lært, at jeg skulle flå, så hårdt jeg kunne, tilbage i snoren, der sad i halsbåndet, for så ville han finde ud af, at han ikke skulle trække. Problemet var bare, at han ikke kunne fortolke, som vi håbede, så han fortsatte sin hurtige gang uden ændring. Han var en fantastisk hund, umådelig sympatisk og rolig. Hvad han fik af verbale og psykiske tæsk flere gange dagligt, modsvarede han med en kærlighed og loyalitet, som kun en hund kan formå.

Men da jeg var 14, bed han førnævnte kammerat i brynet – af i situationen uransagelige grunde og umiddelbart umotiveret. Imidlertid kan jeg dog i dag med meget stor sandsynlighed godt fortælle hvorfor. Der var meget snak om aflivning, men fordi han aldrig havde givet anledning til frygt for angreb på mennesker før, og fordi det ikke var i nogen af de involverede parters interesse, skete det heldigvis ikke.

Han var dårlig socialt og ville meget tit op at toppes med næsten samtlige hunde, der krydsede hans vej. Hvem end der gik med ham den pågældende dag, måtte handle, som hver mand havde lært, og han fik svar på tiltale for sin reaktion. Først da jeg blev ældre, turde jeg åbne øjnene for fortiden og reflektere. Først da turde jeg tage imod skamfølelsen.

Det første, min forlovede og jeg stadfæstede i vores opdragelse, var, at den gamle ideologi med opdragelse igennem ros, og, bevares, korrigering, skulle bestå. Fordi vores chihuahua er så social, nyder vi at gå steder, hvor hun kan løbe frit og være sammen med mange andre hunde. En længere tur i Søndermarkens hundeskov er en obligatorisk del af vores hverdag.

Det er ubeskriveligt ubehageligt at se en hund blive uretfærdigt behandlet. Men der er nogle, der flår eller slår deres hund fremad, hvis ikke den går lige med det samme, sådan som ejeren vil have det

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ulykkeligvis bliver jeg her plaget af et vindue til fortiden. Voksne såvel som unge, sågar børn, praktiserer fænomenet ’den gamle hundeopdragelse’. Den, jeg også var opvokset med. Jævnfør, hvem børnene har lært det af. Hvis der er noget, jeg har erfaret, så er det, at man med den gamle metode lærer hunden det, som den skældes ud for.

Det er ubeskriveligt ubehageligt at se en hund blive uretfærdigt behandlet. Men der er nogle, der flår eller slår deres hund fremad, hvis ikke den går lige med det samme, sådan som ejeren vil have det. Hunde kigger jo altså efter hinanden og er nysgerrige, og så stopper de op, vil hilse eller løber om kap.

Man kan med det samme spotte, hvilken ejer der er hård, og hvilken sød. Det er måden, de kommunikerer på, det ligger i deres kropssprog. Måden, deres tonefald lyder, når de snakker med deres hund.

Det er forrykt, at man skal være bange for at give anledning til, at en uskyldig hund er i risiko for udskæld.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden