For knap og nap et år siden blev min forlovede og jeg de lykkelige ejere af en lille chihuahuahvalp. Inden for de første par timer var vi blevet hendes værger, forsørgere og opdragere. Vi var blevet hendes forældre.

Det var udfordrende, for hun var bange for alting og havde ekstremt svært ved at bevæge sig, når vi var på gaden. Når vi indimellem stødte på andre hundeforældre og emnet faldt på gå-problematikken, var der foruroligende mange, der foreslog, at vi skulle begynde at hive hende af sted. Jeg ville lyve, hvis jeg benægtede, at fristelsen var stor, og få gange blev det endda til en smule ryk.