Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Debat

Eliten pisser på Dansk Folkepartis vælgere

Lad nu være med at dæmonisere DF’s vælgere som værende bøvede, platte og racistiske bonderøve, lyder opfordringen fra bådebygger og forfatter Peder Frederik Jensen.

Debat

»De veluddannedes reaktioner på DF’s valgsejr har rystet mig. »Nu flytter jeg til udlandet«, skriver mange på Facebook i disse dage. Men den der fuck-jer-jeg-har-ikke-respekt-for-jer-I-er-latterlige’-tilgang er endnu et eksempel på veluddannede storbyborgeres dæmonisering af en hel samfundsgruppe, som selvfølgelig kun får én konsekvens: at endnu flere bliver tiltrukket af DF. Kan storbyeliten slet ikke se, at den skaber en kæmpe kløft ved at pisse endnu mere på de her mennesker?«.

Sådan siger den 36-årige bådebygger og forfatter Peder Frederik Jensen, der har skrevet bøgerne ’Læretid’ og ’Banedanmark’ og været med til at lave TV2-serien ’På røven i Nakskov’.

»Det er sindssygt vigtigt at føle sig set og anerkendt. Desværre er der en stor gruppe mennesker, som aldrig bliver set, til trods for at deres hverdag er truet. I film, tv-serier og bøger er den kreative klasse optaget af sig selv og af parforholdskriser i storbyerne, men ingen fortæller om arbejderes problemer med at miste jobbet til østeuropæere i provinsen. Når der en sjælden gang fortælles om arbejderen, er det et pilskævt klichefyldt billede, der tegnes. Som i DR-serien ’Borgen’, hvor man midt i et persongalleri af sympatiske fornuftige politikere præsenterer DF-politikeren som en bøvet, brovtende og lattervækkende mandsling«.

LÆS OGSÅ

Hvorfor er det sådan?

»Eliten interesserer sig for Manhattan og gode restauranter i Barcelona, men den mangler fuldstændig interesse for, hvad der sker blandt mennesker i Kalundborg og i Tønder. Hvor er nysgerrigheden? Gone! Man lever i sin egen galakse. Derfor fremstiller man i film, bøger og aviser den faglærte arbejder fra provinsen som en kliché; brovtende, plat og lettere racistisk, sexistisk og homofobisk. Det er ikke det bedste udgangspunkt for en dialog. Det kan kun gå galt. Og det er gået galt«.

De oversete mennesker

Peder Frederik Jensen har selv praktiseret den nysgerrighed, han beskylder andre i den kreative klasse for at mangle. Han blev født ind i et højskoleforstanderhjem med to teologforældre, men som 19-årig droppede han ud af gymnasiet og tog til Kalundborg for at blive bådebygger.

Når man rider tolerancens hest, er det ærgerligt, at man ikke selv kan vise tolerance

»Jeg har altid haft en nysgerrighed i forhold til at forstå det Danmark, der ikke er mit eget. Derfor tog jeg til Kalundborg i 1998 og blev udlært som bådebygger i 2002. Min erfaring er, at de fleste af de mennesker, der dæmoniseres, er ordentlige og socialt indstillede. Mange af de mestre og svende, jeg har arbejdet med, løfter et kæmpe lokalt socialt ansvar. De passer på hinanden. Jeg har igen og igen oplevet, hvordan mennesker, der ikke har været skarpe og ville være faldet igennem her på Politiken, er blevet løftet og anerkendt af de små håndværksmestre. De små håndværksmestre spiller en uhyre væsentlig rolle i Danmark. De er totalt overset af den kreative klasse«.

Men du kan ikke komme uden om, at der også er racisme ...

»Sjovt nok er der meget humor i en lille håndværksbiks, der består af DF’ere. Man griner meget. Jeg har oplevet en ret god stemning blandt disse mennesker, der har et virksomt liv på Jord, men som også føler sig presset og truet. Jo, der er en del af dem, der er racister, sexister og homofober, og det vil jeg ikke forsvare, min erfaring er, at der er tale om en kultur, hvor der er plads til alle, hvis man bare selv er et ordentligt menneske, der kommer til tiden og yder en indsats. Og det er ikke indvandreren i landsbyen, der er problemet, det er den abstrakte ’indvandrer’«.

Men vil du ligefrem forsvare, at de stemmer på Dansk Folkeparti?

»Jeg kan forsøge at forklare det, men ikke forsvare det. Vi taler om en gruppe, der er udsat for et stærkt pres: konkurrence fra østeuropæere, udflytning af arbejdspladser, masser af bureaukrati og styring fra det, de opfatter som Akademiker- og Skolelærerdanmark. Lad mig give et eksempel: Mange håndværksmestre, der binder mange lokalområder sammen, har svært ved at betale løn til en svend eller en lærling. Det er simpelthen blevet for dyrt og bureaukratisk. På den måde mister de en væsentlig del af deres selvforståelse, det, der giver deres liv mening. Nemlig at være vigtig for den by, som de bor i. Når de reagerer i trods, forstår jeg dem, selvom jeg ikke sympatiserer med DF. Men der er sket et skred«.

Et skred?

»Ja, på bare 10 år – fra 2002 til 2012 – oplever jeg et skred vest for Holbæk. Jeg forlod Kalundborg i 2002, men 10 år senere tog jeg tilbage til min gamle mester, Henry, og tilbragte et år på havnen. Der bemærkede jeg, at der var sket en markant forandring. Opbakningen til DF var nu 100 procent entydig. Og den var totalt out in the open, overhovedet ikke gemt væk. Alle stemte DF. Da der var europaparlamentsvalg, talte alle om, at nu skulle de stemme på Morten (Messerschmidt, red.). Det var nærmest en selvfølgelighed«.

Men DF-vælgerne kan da ikke føle sig overset, som du siger? Præcis i perioden efter 2002 var Socialdemokraterne og SF optaget af at få ’Blå Bjarne’ – arbejderen fra provinsen – tilbage. Man ændrede signaler i udlændingepolitikken og appellerede til dem, »der smører leverpostejmadder om morgenen«?

»Arbejdere i provinsen er ikke dumme. De kan sagtens gennemskue, når politikere med afsæt i analyseafdelinger, fokusgrupper og meningsmålinger forsøger at skrue en retorik sammen, der skal ramme Blå Bjarne-segmentet. De kan godt mærke, når der bliver talt om dem som nogle, der skal fiskes hjem. Højdepunktet var, da den unge Thor Möger fra direktørhjemmet talte om »mennesker, der smører leverpostejmadder om morgenen«. Det ved han da ikke en skid om. Der er masser af disse mennesker, der ikke er til klicheen om Stryhns, men tager på vinrejser til Sydfrankrig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først var problemet, at politikerne ikke lyttede, men da de så lyttede, var det også galt?

»Sagen er, at DF ikke taler ’om folket’ og ikke er nødt til at bruge fokusgrupper til at pejle sig ind på folket. DF er folket. Der er masser af arbejdere i folketingsgruppen. Her kan f.eks. være en, der har oplevet, at en fætter har mistet jobbet på slagteriet på grund af østarbejdere. Det er præcis forskellen. Tulle fremstår som en af vores egne. Et ordentligt menneske, der holder ord, og som forstår arbejderne. Han kender virkeligheden – føler arbejderne og de små selvstændige i Kalundborg. Derfor stemmer de på ham. Jeg tror ikke på DF’s løsninger, der er reaktionære og urealistiske, men jeg forstår, at mange stemmer på partiet«.

Det virker, som om det hele handler om kommunikation?

»Nej. DF’s vælgere har bestemt noget reelt at være bekymret over. Da Helle Thorning-Schmidt under valgkampen sagde, at krisen er overstået, tabte mange danskere underkæben – især i de yderområder, hvor DF fik et stærkt valg. Her er man nemlig presset i bund af arbejdsløshed, udflytning af arbejdspladser, østeuropæere, håndværksmestre på deroute og ressourcestærkes flugt mod byerne. Det er helt ned i detaljen. Bemærk, hvilke toglinjer der har nye og gamle tog, det siger nemlig rigtig meget. Til Lolland og Vestsjælland? Gamle tog. Til Aarhus, Odense og Nordsjælland? Nye! De tog, der kører ud til alle de idioter, som byeliten latterliggør, er noget gammelt lort, ikke? Det er jo et billede på det, man oplever derude. Arbejderne i provinsen er i kroner og øre og arbejdspladser de store tabere. Når eliten i storbyerne latterliggør DF’erne ved at fyre grimme generaliseringer af om dem – uden at kende dem – er det på mange måder lige så slemt, som når DF’erne dæmoniserer indvandrerne. Når man rider tolerancens hest, er det ærgerligt, at man ikke selv kan vise tolerance, ikke«.

Hvad skal der ske?

Ifølge Peder Frederik Jensen ligger ansvaret for en forandring hos de veluddannede i byerne.

»Der skal en forandring til, og den skal komme fra de veluddannede i byerne, som er dem, der er ovenpå, selvom de græder i disse dage. Eliten skal insistere på en politik, der gør noget ved udflytningen af arbejdspladser, ressourcestærkes flugt mod byerne osv. Men det handler også om, at eliten skal ud af osteklokken, være nysgerrig og blande sig«.

Nysgerrig og blande sig noget mere?

»Den væsentligste årsag til kløften i disse år er, at vi i stigende grad lever adskilt fra hinanden i sociale ghettoer i både toppen og bunden af samfundet. Når vi ikke mødes på tværs af skel, opstår der mistillid og myter og foragt mellem samfundets grupper. Storbyeliten dæmoniserer de dårligt uddannede bonderøve. Og arbejderne i provinsen oplever storbyeliten som mennesker, der kører frihjul og uddanner sig til langt op i 30’erne. Det er også en stereotyp. Vi må da have en helt ny og gennemgribende bolig- og bypolitik, der skaber flere blandede boligområder. Vi må mødes på tværs af skel. Derudover tror jeg, at et progressivt landbomiljø med udgangspunkt i bæredygtighed og menneskelighed kan skabe mere lokalkultur, der er tiltrækkende for ressourcestærke mennesker«.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og så må kultureliten ud af byen og ud i Danmark og skrive om de skæbner, der findes der, og filme og dokumentere! Jeg har selv gjort det for nylig, da jeg skrev speaks til i dokumentaren ’Nakskov på røven’ på TV 2, som blev set af ca. 500.000 seere, og hvor deltagerne var yderst begejstrede for at blive set og portrætteret«.

Så kulturpolitik skal også bygge bro over kløften?

»Ja, da. Man skal ikke undervurdere det billede, vi skaber af hinanden i medierne og i kulturen. Vi savner også en opdateret ’Matador’, der kan rumme alle de grupper, der lever i vores samfund nu. Alle samfundsgrupper har følt sig set og forstået i den serie. Den må vi da kunne lave igen med afsæt i det moderne Danmark. Og her må kultureliten ikke forfalde til klicheer og fordomme om det arbejdende folk. Hvis Danmark skal hænge sammen igen efter DF-valgsejren, må kultureliten i København meget gerne tage det første skridt hånd i hånd med politikerne og det DF, der nu er nødt til at begynde at tage ansvar i stedet for kun at være utilfredse«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce