Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg vil gerne opfordre alle til at sige fra over for diskrimination. Skrid til handling, hvis I er vidne til det, og stå sammen om det. Stiller en person sig op og siger fra, har I andre pligt til at bakke op om vedkommende. Kilde: politiken.tv / Foto: Jakob Kyed. Klip: Henrik Haupt

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Diskrimineret i S-toget: Er det virkelig nødvendigt for en ung pige som mig at gå med peberspray?

Jeg føler mig ikke længere sikker på at kunne få hjælp af mine medmennesker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en helt almindelig lørdag nat. Jeg står på Nørreport Station med en pose chili cheese tops og en cola og er på vej hjem efter en aften i byen.

Jeg stiger på S-toget og sætter mig bag tre bredskuldrede tatoverede fyre. De er meget højrøstede og råber, at muslimer skal skride ud af Danmark. De stinker af øl og er tydeligvis berusede.

Pludselig vender den ene sig om mod mig og råber, at jeg er »en fucking perker«, som skal skride tilbage, hvor jeg kommer fra. Mit hjerte stopper et sekund. Før jeg ved af det, har han slået ud efter mig. Han strejfer mig. Det gør ikke ondt. Ikke fysisk i hvert fald.

En gammel mand beder pænt drengene om at slappe af, men han får at vide, at han skal holde sin kæft. Med en følelse af chok og vrede farer jeg op og begynder at diskutere med drengene. Resten af den fyldte togkupé holder vejret. Ingen siger noget. Ingen gør noget. Nogle kigger endda den anden vej.

Aldrig før har jeg følt mig ekskluderet fra mit eget land, mit eget folkefærd

Jeg ved ikke, hvad der chokerer mig mest – episoden med drengene eller det faktum, at ingen reagerer. Kan det være rigtigt, at man ikke kan føle sig tryg i sin egen by? Kan det være rigtigt, at man ikke kan tage S-toget to stop uden konstant at skulle kigge sig over skulderen? Bør det være nødvendigt for en ung pige som mig at gå med peberspray? Nej, nej og nej. Men det er det desværre.

Jeg føler mig ikke sikker på at kunne få hjælp af mine medmennesker. Jeg føler mig ikke tryg ved at færdes alene i byen. Derfor bryder jeg nu loven. Jeg har nemlig anskaffet mig en peberspray efter denne episode.

LÆS DEBAT

Jeg nægter at tro, at passagererne i S-toget syntes, at episoden var acceptabel. Så hvorfor var der ingen, der gjorde noget? Er det dansk at vende det døve øre til en situation som denne?

Jeg ved, at jeg langtfra er den eneste, som har oplevet diskrimination på tæt hold. Dette er et reelt problem, og det forsvinder ikke ved, at man tier det ihjel. Tværtimod. Siger vi ikke fra over for disse typer, vil diskrimination og vold i offentligheden blive endnu mere almindeligt, end det allerede er.

Så hvordan stopper vi denne udvikling? Sig fra. Bland dig. Både på internettet og i virkeligheden. Vi er alle sammen nødt til at træde ud af vores comfort zone og sige fra.

Siger vi ikke fra over for disse typer, vil diskrimination og vold i offentligheden efterhånden blive endnu mere almindeligt, end det allerede er

Jeg kan forstå, at det kan være skræmmende at stille sig op og bede nogen om at opføre sig pænt, men det er ikke desto mindre nødvendigt. Du skal selv sige fra, hvis du er vidne til diskrimination, og du skal bakke op om de mennesker, der siger fra, så vedkommende ikke står alene i situationen.

SE TV

Alle optagelser og klip er lavet af Ala'a Mohsen.

Klippet her viser de uddrag af optagelserne, som Politiken har modtaget.

Læs hele debatindlægget her: Apartheid stortrives i det københavnske natteliv

Kilde: Ala'a Mohsen

Toget stoppede på Nordhavn, og jeg steg af med en tom følelse indeni. Aldrig før har jeg følt mig ekskluderet fra mit eget land, mit eget folkefærd.

Ganske vist er mine forældre ikke født i Danmark. Men det er jeg. Her har jeg rod, herfra min verden går. Men hvad skal der egentlig til, før jeg er dansk nok? Skal jeg sy dannebrogsflag fast på mit tøj eller sørge for at gnaske på stegt flæsk, hver gang jeg befinder mig i offentligheden?

Det ærgrer mig, at jeg var nødt til at opleve det på egen krop, før jeg indså, hvor alvorligt et problem diskrimination er. En ung pige burde ikke føle sig nødsaget til at bryde loven for at føle sig tryg. Vi skal føle os trygge ved at lade vores børn, venner og familie færdes på gaden alene. Både i dagtimer og nattetimer. Så min bøn til jer alle er: Sig fra og bland jer! Lad os passe på hinanden.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden