Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg vil ikke lade andre udsatte grupper i stikken på grund af manglende integration«

Den økonomiske krise er erstattet af en flygtninge- og migrantkrise.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtningekrisen udfordrer os alle. Og der går nærmest ikke en dag, uden at Politiken bringer heftig kritik af Socialdemokratiet for vores håndtering. Jeg vil gerne udfordre kritikken. Det bliver nogle gange lidt for nemt at afvise de mulige løsninger. Jeg håber, der kan brede sig en større erkendelse af, hvor svært det egentlig er. At vi står i meget store dilemmaer.

Dilemma nummer 1: Vi evner ikke i tilstrækkelig grad at beskytte mennesker på flugt. Langt hovedparten af verdens flygtninge er fortsat i nærområderne. I dag har vi meget fokus på konflikten i Syrien, men både i Asien og Afrika befinder tusindvis af mennesker sig i de glemte flygtningekriser. Hvem kæmper for de internt fordrevne på Afrikas Horn, børnesoldaterne i Centralafrika. Og hvad med Asien?

Lige så rigtigt det er, at Danmark, Sverige og EU ikke kan løfte hele udfordringen i vores egne samfund, lige så rigtigt er det, at det egentlige svar på flygtningekrisen er internationalt. Mere bistand. Mere solidaritet. Mere udvikling. Det kommer til at koste. Men der er ingen anden vej – og lige nu går regeringen den forkerte vej.

Dilemma nummer 2: Alle er nu enige om, at antallet har betydning for vores evne til integration. Der er vel faktisk ikke det parti, der ikke mener, der skal være en grænse. Derfor handler diskussionen om: Hvad gør vi så? Hvilke værktøjer tager vi i brug for at begrænse antallet?

Her er det for nemt bare at afvise de forslag, vi lægger på bordet, uden at komme med realistiske alternativer. De internationale konventioner tillader f.eks. ikke, at vi opstiller et antal. Eller at vi tager flere børn og kvinder, som nogle har foreslået.

Vi har simpelthen ikke så mange arbejdspladser, som mennesker med ofte ret få kompetencer kan bestride. Og det betyder en benhård konkurrence med andre ufaglærte

Derfor er der kun få værktøjer, vi kan bruge. Eksempelvis familiesammenføring. Det er altså tvunget af omstændighederne, at vi fra Socialdemokratiet støtter en udsættelse af retten til familiesammenføring. Der er ikke andre veje. Det gør ondt. Men ingen har kunnet vise et alternativ.

Dilemma nummer 3: Selv om mange flygtninge og indvandrere lever gode liv i Danmark og bidrager positivt til vores samfund, er der fortsat store udfordringer med integrationen. Jeg er enig i, at alle solstrålehistorierne skal frem. At vi skal lade være med at generalisere negativt. At mange udlændinge og efterkommere knokler på vores arbejdsmarked. I øvrigt ofte med de dårligst lønnede job. Men den historie kan ikke stå alene. For der er alt for mange indvandrerkvinder, der ikke taler dansk. Ikke går på arbejde. Erhvervsfrekvensen for udlændinge er alt, alt for lav. Og det koster. Og vil betyde store besparelser andre steder.

Og her er svaret jo ikke bare at sige, at integrationen skal blive bedre. Jeg tror godt, vi kan blive bedre til at integrere. Især hvis vi er fuldstændig klare på ret og pligt og på at stille krav om øjeblikkelig deltagelse på arbejdsmarkedet. Men det løser ikke det hele.

Integrationsudfordringen er også bestemt af radikaliserede imamer, et forstokket syn på mænd og kvinder og kulturelle og religiøse parallelsamfund

For det første har vi simpelthen ikke så mange arbejdspladser, som mennesker med ofte ret få kompetencer kan bestride. Og det betyder en benhård konkurrence med andre ufaglærte.

Og for det andet er integrationsudfordringen også bestemt af radikaliserede imamer, et forstokket syn på mænd og kvinder og kulturelle og religiøse parallelsamfund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dilemma nummer 4: De bedst stillede har sjældent integrationsopgaver i hverdagen. Mange af dem, der anfægter den socialdemokratiske udlændingepolitik, befinder sig ikke i de dele af samfundslivet, hvor de sværeste integrationsproblemer er: i de udsatte boligområder, i fængslerne, på skolerne med for mange tosprogede børn, på den del af arbejdsmarkedet, hvor lønnen i forvejen er lav, og hvor konkurrencen er benhård.

Det er jo ikke de ufaglærte i Danmark, der har foreslået indslusningsløn. Jeg er som socialdemokrat inderligt imod enhver form for social dumping. Og indslusningsløn er ikke andet end det. Det er at sætte lønnen ned. I første omgang på lavtlønsområdet. Senere vil det ramme flere grupper.

Dilemma nummer 5: Vi skal have det til at lykkes. Men bruger tiden på symboler. Ingen debat er mere hidsig end netop udlændingedebatten. Det fyger igennem luften med myter, påstande og hårde ord. Der graves grøfter, og folk udråbes til racister. Vi må holde op. Vi må finde en vej til at diskutere problemerne ordentligt. Uden beskyldninger. Men med både humanisme og realisme i behold.

Højrefløjens svar er for spinkelt. Opstramninger uden bistand og uden ordentlig integration. Det holder ikke og løser ikke problemerne. Venstrefløjens er lige så begrænset. Det er for kortsigtet at føre en politik, der reelt vil underminere selve det skandinaviske velfærdssamfund.

Socialdemokratiet tager ansvar for den situation, vi står i. Blandt andet fordi vores klare vurdering er, at det er en varig udfordring, vi står over for. Der er ingen udsigt til, at der er færre flygtninge på vej til Europa. Tværtimod kommer også et stort antal migranter hertil med drømmen om et bedre liv. Der er altså ikke tale om, at vi skal håndtere en midlertidig situation, der snart driver over.

Derfor er løsningerne også nødt til at tage sigte på, at vi som samfund udfordres de næste mange år. Den økonomiske krise er erstattet af en flygtninge- og migrantkrise.

Socialdemokratiets opgave som opposition er selvfølgelig at udfordre regeringen. Give dem kamp til stregen, når de driver landet i en forkert retning. Men vores opgave er så sandelig også at tage ansvar for Danmark. For den samfundsmodel, vi selv har bygget op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Socialdemokratiet er det samme parti i opposition som i regering. Vi er ikke parolernes parti. Vi er det parti i Danmark, der skal finde de nuancerede svar på de sværeste udfordringer. Det gør vi i den aktuelle situation. Jeg vil gerne hjælpe og beskytte. Udvise international solidaritet. Behandle ethvert menneske ordentligt. Samtidig vil jeg kæmpe for vores samfundsmodel.

Jeg vil ikke lade andre udsatte grupper i stikken på grund af manglende integration. Min insisteren på ligestilling mellem mænd og kvinder får mig til at vende mig mod enhver form for undertrykkelse. Og jeg vil være sikker på, at jeg kan finansiere vores velfærdssamfund i fremtiden. Ellers svigter jeg min opgave som Socialdemokratiets formand.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden