Flygtningekrisen udfordrer os alle. Og der går nærmest ikke en dag, uden at Politiken bringer heftig kritik af Socialdemokratiet for vores håndtering. Jeg vil gerne udfordre kritikken. Det bliver nogle gange lidt for nemt at afvise de mulige løsninger. Jeg håber, der kan brede sig en større erkendelse af, hvor svært det egentlig er. At vi står i meget store dilemmaer.
Dilemma nummer 1: Vi evner ikke i tilstrækkelig grad at beskytte mennesker på flugt. Langt hovedparten af verdens flygtninge er fortsat i nærområderne. I dag har vi meget fokus på konflikten i Syrien, men både i Asien og Afrika befinder tusindvis af mennesker sig i de glemte flygtningekriser. Hvem kæmper for de internt fordrevne på Afrikas Horn, børnesoldaterne i Centralafrika. Og hvad med Asien?
