Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karakterræset er en sygdom, som præger alle elever

Den nuværende karakterskala ansporer til snæver undervisning, elevklager og taktisk spilfægteri.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) slår i Politiken 26.1. til lyd for en afskaffelse af karakterer i gymnasiet. Baggrunden er en DGS-undersøgelse, som peger på, at karakterer fylder alt for meget i elevernes bevidsthed, hvilket har den konsekvens, at mange elever ikke får nok ud af undervisningen – de tør simpelthen ikke deltage af frygt for at fejle og score ’dårlige’ karakterer.

DGS-undersøgelsen har begrænsninger, men mange gymnasielærere genkender kun problemet alt for godt. Ja, eleverne er blevet mere karakterfikserede, og ja, det har følbare negative konsekvenser for såvel den enkelte som for selve studiemiljøet.

Det drejer sig ikke bare om de fagligt svage elever, hvilket måske kunne være en behagelig tolkning for de politikere, som gerne vil indføre karakterbaserede adgangsbegrænsninger til gymnasiet. Karakterræset er en sygdom, som præger hele elevgruppen.

Det kommer ikke kun til udtryk ved, at en del af eleverne ikke tør deltage i undervisningen; det viser sig også ved, at kontakten fra elev til lærer i stigende grad har et ødelæggende karakterfokus.

Vi er gået fra, at karakterer er en nødvendighed, til, at de er selve formålet

Uddannelsesforsker Noemi Katznelson beskriver det i Politiken 26.1. som en ubalance, hvor »karakterbenet« spænder ben for »læringsbenet«. Deri ligger den korrekte betragtning, at motivation for karakterer ikke nødvendigvis resulterer i positiv motivation, hvilket ellers er en kongstanke i visse politiske kredse.

Udbytterig undervisning baserer sig på et tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og elever, som levner rum for åbenhed, nysgerrighed og risikovillighed, og en ægte interesse og respekt for faget som mere end bare en karaktermaskine.

LÆS OGSÅ

Det, jeg og mange kolleger oplever, er, at flere og flere elever efterspørger monkey see – monkey do-undervisning. De forundres ikke, de efterspørger ikke faglig viden, de vil ikke udfordres og udvikles i bred forstand, men have modeller for, hvordan de klarer tests og får højere karakterer. Og det skal helst være simple, skudsikre modeller for et direkte aflæseligt avancement på karakterskalaen. Vi er gået fra, at karakterer er en nødvendighed, til, at de er selve formålet.

Lærer-elev-relationen præges af karaktersnak og taktisk spilfægteri. Karakterklager er et reelt arbejdsforhold i gymnasiet. Det er nemt at sige, at man som professionel bare skal håndtere dette, men det er en gratis omgang – presset er reelt og øget. Og når statens nedskæringer på gymnasierne betyder afskedigelser af lærere og Undervisningsministeriet ’holder øje’ med skolernes løfteevne, vil en del kolleger nok – bevidst eller ubevidst – føle en vis tilskyndelse til at holde ryggen fri og reducere undervisningen til eksamenstræningen, hvor man ikke tager chancer og flytter elevernes fokus fra karakterer.

Lærer-elev-relationen præges af karaktersnak og taktisk spilfægteri

Der er som skrevet i Politiken flere årsager til elevernes karakterfokus, spændende fra elevernes egen opslugthed af en overdreven præstationskultur til politikernes konkurrencestatslige ditto, indførelse af karakterer på grundskoleniveau, absurd høje adgangskrav til visse videregående uddannelser osv. Et element, som Politikens artikel ikke nævner, og som har været fraværende i den foreløbige debat om karakterræs, er selve karakterskalaen.

Jeg mener, den nuværende karakterskala i sig selv er en del af problemet, og at de negative effekter, som karaktererne har på elevernes adfærd, kun forstærkes af selve skalaens indretning. Den såkaldte 7-trins skala blev indført i 2006, angiveligt for at gøre danske karakterer mere internationalt kompatible.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi fik en ny skala, som pædagogisk set er noget makværk. Hvor de fleste elever før 2006 befandt sig i et fagligt felt, som kunne udtrykkes med flere karakterer, som lå tæt sammen (6-7-8-9-10-11), så er de fleste af disse elever i dag bakset ind i færre karakterer som ligger mere spredt (02-4-7-10).

Det betyder mindst to ting: For det første, at lærerne har begrænsede muligheder for at vise elevernes progression igennem en forandret karakter.

Der er ganske enkelt færre karakterer at give. Og for det andet, at eleverne helt naturligt og korrekt oplever, at der kun er få høje karakterer, og at der står meget på spil for dem i skiftet fra en karakter til en anden, hvilket blot ansporer til yderligere karakterhysteri. Som et pædagogisk værktøj er 7-trins skalaen helt til rotterne.

En afskaffelse af skalaen med disse tåbelige spring mellem karaktererne i sammenhæng med den kommende gymnasiereform ville derfor give mere mening end de tossede karakteradgangskrav til gymnasiet, som regeringen pønser på, og som kun vil øge karakterhysteriet. En mere pædagogisk anvendelig skala er en overkommelig opgave.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden