Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PRIVATLIV. Tegning: Per Marquard

PRIVATLIV. Tegning: Per Marquard

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Snart skal vi betale dyrt for vores eget privatliv

Fremtiden byder på tilkøbsordninger i privatliv, men hvorfor sikrer politikerne ikke vores rettigheder?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens største teleselskab har lanceret et nyt privatlivsprodukt: Betal 200 kroner ekstra om måneden, så stopper selskabet med at overvåge dit digitale liv. Det er et spørgsmål om kort tid, før danskerne står over for samme valg: Vil du betale ekstra for at undgå at blive overvåget? Spørgsmålet er ikke blot et dilemma for den enkelte forbruger.

Vi er som samfund nødt til at tage stilling til, om privatliv skal være en vare eller en rettighed. Det er teleselskabet AT&T, der som de første tilbyder sine amerikanske kunder den service at begrænse sin overvågning. De sælger denne type internet- og mobilabonnement som et premieroffer.

De fleste kunder har indtil videre valgt standardproduktet. De sparer pengene og lader sig overvåge. Det vil ændre sig, mener man både i og uden for branchen.

Allerede her i 2016 vil forbrugernes bekymringer toppe og skabe basis for et enormt nyt marked for privatlivsbeskyttelse, forudser en rapport fra det amerikanske analyseinstitut Forrester Research.

Derfor er alle de store virksomheder som eksempelvis Google på vej med produkter, som er gratis i dag, men som du skal betale for i fremtiden, hvis du vil undgå overvågning og målrettede reklamer.

I dag ved de fleste af os, at uoverskueligt mange virksomheder følger med i vores digitale liv, og vi har vænnet os til tanken med et magtesløst træk på skuldrene: Hvad kan man gøre ved det?

Nu kommer så den nemme løsning: Vi kan købe os til et privatliv. Løsningen er selvfølgelig nemmest for dem, der har pengene til det, men vi må nok se i øjne, at i fremtiden er privatlivet for de privilegerede og velpolstrede.

Helt i tråd med tendenserne i udlandet har Danmark også netop set sin første tænketank, der arbejder for at fremme dataetiske produkter og tjenester. De kalder sig DataEthics.eu og holdt sit første møde her i marts.

Vi kunne sikre retten til et privatliv ved at forlange, at EU og den danske stat beskytter vores eksisterende rettigheder

Mødets talere var internationale iværksættere med produkter inden for privatlivsbeskyttelse, f.eks. den såkaldte Blackphone, der koster næsten 5.000 kr. Personligt gik jeg fra mødet med en fornemmelse af, at i fremtiden er privatliv noget, som jeg skal købe af nogle smarte forretningsfolk.

Det er dog ikke sådan, at forretningsfolkene inden for privatlivsfremmende produkter præsenterer sig selv. De markedsfører deres produkter som løsningen på et demokratisk problem. »Do you feel out of control?« stod der i den danske virksomhed Privacores præsentation.

De vil give dig kontrollen tilbage med en reklamefinansieret browser, som ikke kan overvåges. Det er ikke udsædvanligt inden for denne branche, at varer pakkes ind i demokratiretorik.

De bruger flittigt ord som demokrati, rettigheder, krænkelser af privatlivet, og så kan de kan godt lide at nævne Edward Snowden, som de påstår at dele formål med. Det er komisk, for Snowden er ikke en forretningsmand med et produkt, men en whistleblower med et princip.

Og det er tragisk, fordi de nye iværksættere sammen med de eksisterende giganter som Google i sidste ende kan undergrave de rettigheder, som de påberåber sig at beskytte.

I dag sikrer vores grundlov vores rettigheder. Formålet er at beskytte alle borgere, også de truede, de svage og dem, der ikke har penge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke svært at se det sympatiske i de nye privatlivsprodukter, og der er intet i vejen med at tjene penge og et godt formål samtidig. Problemet er, at når vi overlader det til den enkelte borger selv at købe sig til beskyttelse, så udvandes selve grundprincipperne i vores demokrati.

Der er også en anden løsning. Vi kunne jo sikre retten til et privatliv ved at forlange, at EU og den danske stat beskytter vores eksisterende rettigheder. Det kan gøres gennem lovgivning, der gør det ulovligt, at digitale produkter og services overvåger brugerne.

Dermed slipper den enkelte borger for at blive stillet i det dilemma, om de bør betale for deres privatliv, Derudover viser vi som samfund, at rettigheder ikke er en vare, men er til for at beskytte alle, uanset hvor mange penge, vi har på kontoen.

Det er en lidt mere bøvlet løsning at sikre fælles rettigheder ved lov end at overlade det til den enkelte at beskytte sig selv. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, men tilliden til, at vi er beskyttet af grundloven, vil falde, hvis vi i praksis oplever, at vi selv skal købe os til produkter, der beskytter os.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden