Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er rystet over det pres, der venter mig som sygeplejerske

Som næsten færdiguddannet står jeg nu og må yde noget, der minder om omsorgssvigt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da jeg for tre år siden besluttede mig for at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, var det et valg baseret på et kald. Jeg ville være noget for mennesker.

Desværre viste virkeligheden sig at være en anden, og jeg står nu næsten færdiguddannet og må sammen med mine sygeplejerskekolleger yde noget, der minder om omsorgssvigt. Det tager hårdt på en, der oprindeligt ønskede det stik modsatte.

Jeg er færdiguddannet om et halvt år og er nu i min sidste praktikperiode. På dette tidspunkt i uddannelsen varetager jeg opgaver på næsten lige fod med en færdiguddannet sygeplejerske – dog kun halvdelen af arbejdsbyrden, idet jeg stadig er tilknyttet en klinisk underviser og har fri en dag om ugen til læsning og refleksion.

Det er kontrasten mellem virkeligheden og teorien, der gør mig desillusioneret. Igennem praktikperioderne har jeg fået kendskab til det kæmpemæssige bureaukratiske monstrum af et system, der skal kvalitetsudvikle og effektivisere vores hospitaler, men i mine øjne gør det stik modsatte.

Skemaerne og tallene leverer deres egen virkelighed: kliniske retningslinjer, ernæringsscreeninger, tryksårscreeninger, smertevurderingsskemaer, patienttilfredshedsskemaer og meget mere. Der kommer hele tiden nye udviklingsforslag til implementering, som personalet så skal bruge tid på at lære at bruge, men som alle har samme resultat: længere tid væk fra patienterne, omsorgen og plejen. Jeg har allerede oplevet grelle eksempler på, at måltallene og virkeligheden ikke hænger sammen.

Jeg burde ellers have alle forudsætninger for at kunne klare presset. Jeg er en dygtig og passioneret studerende, jeg har fået 10- og 12-taller hele vejen gennem mit studie, jeg er sund, rask og stærk

Der er enorm afstand mellem dem, der lægger strategierne, og dem, der skal løbe stadig stærkere ude i marken for at kunne leve op til de stigende krav. Alt dette i en kombination med færre hænder. Der varsles nu fyringer på hospitalerne – en ny og endnu større besparelse. Det er penge, der skal tages fra personalestaben, altså sygeplejersker, som er den største gruppe.

Det, jeg ser i min hverdag, er sygeplejersker, der svedende, pressede og udbrændte prøver at leve op til de organisatoriske krav. Og tid, der tages fra patienterne. Der er efterhånden opfundet en ny form for gang blandt sygeplejersker: kig ned i jorden, se travlt optaget ud og gå i kapgang. På den måde kan du komme hurtigt fra a til b uden at blive forstyrret af utilfredse patienter, der ligger på gangen og har brug for din hjælp.

Hvornår bliver der grebet ind over for den systembyrde, der er i gang med at kvæle vores hospitaler?

Når jeg kommer hjem, lægger jeg mig på sofaen og har mest lyst til at sove resten af dagen væk. Jeg er ikke engang sygeplejerske endnu. Men jeg er rystet over, hvad der venter mig. Vi har to unge sygeplejersker på afdelingen, som inden for det første år af deres arbejdsliv gik ned med stress, og de er først for nylig vendt tilbage. Jeg er bange for, at det også rammer mig.

Jeg burde ellers have alle forudsætninger for at kunne klare presset. Jeg er en dygtig og passioneret studerende, jeg har fået 10- og 12-taller hele vejen gennem mit studie, jeg er sund, rask og stærk .

Jeg har oplevet, hvordan systemet reagerer, hvis man deler sig bekymring over, hvordan tingene fungerer. Så bliver man mødt med et ’pas på, du ikke bliver udbrændt!’, og problemet personificeres. Det er dig, der ikke kan tåle presset, på trods af at der er slukkede øjne og svedende pander over hele linjen.

Hvornår bliver der grebet ind over for den systembyrde, der er i gang med at kvæle vores hospitaler? Er det først, når vores eget system afliver sig selv, og det at komme på hospitalet er forbundet med større fare end gavn? Vi er godt på vej. Velkommen til virkeligheden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden