0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ensomhed er en del af alt for mange ældres tilværelse

En gang i fremtiden vil jeg gerne bo i et hus med fællesskab mellem unge og ældre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en stor gammel kasse af et hus i København. Fra hovedtrappen kan man gå ind i den store fællesstue, der har udgang til en have med træer og buske. På hver etage er der rummelige badeværelser, og så er der ellers først og fremmest små lejligheder, der er beboet af en masse unge og ældre.

Ingen af dem er de største skattebetalere. De unge kvinder modtager SU. De ældre får pension. I samfundets øje er de unge fremtiden, og de ældre er fortiden.

Det er de unge borgere, der kan få jobs og børn og blive morgendagens skattebetalende forbrugere. De ældre var gårsdagens. Ingen efterspørger en 70- eller 80-årig til stillinger som pædagog i en SFO eller vært på Deadline.

POLITIKEN MENER

Som pensionist er det, som om man ikke længere er så attraktiv i samfundets optik. Og tilhører man den store gruppe af enlige ældre, kan man godt komme til at føle sig usynlig i den store sammenhæng i de sidste år af sit liv, hvor man hverken reproducerer eller producerer.

Til trods for at man netop i de år har en hel masse livserfaring og viden at give videre, medmindre helbredet forhindrer det. Og selv om den erfaringsmasse vokser i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger.

Ingen efterspørger en 70- eller 80-årig til stillinger som pædagog i en SFO eller vært på Deadline

Når man frem til den alder, hvor man er usynlig for samfundets ivrige hjul, er man ellers netop i stand til både at se ud over dem og skue mange år tilbage i tiden. Og så er man måske allerbedst i stand til at hjælpe yngre generationer med at give grundlæggende livsværdier perspektiv. En af de muligvis få fordele ved at blive gammel er, at man ved noget om, hvad det vil sige at være menneske.

KRONIKEN

Den store, skrammede kasse af et hus, jeg kender, er et af de steder, hvor erfaringerne bliver givet videre fra ældre til unge. Sådan var det, da jeg boede der som studerende for mange år siden. Der var altid et klogt, gammelt menneske at vende vejr og liv med, og kneb det indimellem for en af de ældre at få indkøbt noget tungere, var der unge til at hjælpe.

Sådan er det stadig. I dag bor en af mine veninder i det hus. Hun er en brandintelligent og sommetider udmattende energisk kvinde i begyndelsen af 80’erne med en særlig evne til at være noget for andre, og det gælder både de ældre og de unge, hun bor dør om dør med.

Rundt omkring i byen og på landet findes boliger, som minder om det grå hus med de ældre og unge kvinder. Men der findes også rigtig mange veje og opgange med ensomme ældre, hvis store menneskelige værdier ingen rigtig efterspørger længere.

UFFE ELBÆK

Selv om organisationer, ikke mindst Ældre Sagen, gør et stort arbejde, er ensomhed og fraværende agtelse en del af alt for mange ældres tilværelse. Det kan se ud, som om en generel holdning til ældre danskere er værre end den, man for 100 år siden i 1910’erne havde til børn: De skulle ses, men ikke høres.

Ældre i dag skal sådan set ikke nogen af delene. Det er en grund til, at jeg engang i fremtiden rigtig gerne igen vil bo et sted som i den gamle kasse med fællesskabet mellem unge og ældre.