Debat

Vores politikere er landsforrædere

Løgne om Irak-krigen, landbrugspakken og foræring af befolkningens penge til en amerikansk investeringsbank er blandt Skyggebjergs anklager.

Debat

Ordet ’landsforræderi’ er endnu en gang blevet moderne. Det er tilbage i radioen. Det er kommet med de nye flygtningestrømme.

Som eksempel kan nævnes partiet Nye Borgerliges brug af udtrykket om foreningen Venligboernes arbejde. Det er et pompøst og malerisk udtryk, der kan kastes efter hvad som helst, som man ønsker at give en blodrød beskrivelse.

Det er et meget voldsomt udtryk. Det er ikke til at misforstå. Det peger i retning af de mest utilgivelige handlinger. Mord i familien, utroskab og dobbeltliv. Det kunne være interessant at kaste det efter nogle af de ting, der ellers rører sig i dansk politik.

For det er landsforræderi, når politikere træffer falde-på-halen-beslutninger, der kun har til formål at foregøgle et i befolkningen populært standpunkt, der resulterer i de mest mærkværdige, dog selvfølgelige konsekvenser, som alle erfaringer og eksperter fra starten havde peget på.

Det er landsforræderi, når man som statsminister på forhånd garanterer sit lands deltagelse i en krig med henblik på at eskalere situationen i Irak og herefter forsøger at lyve sig til nationens gunst med opremsning af et fiktivt bombastisk arsenal, der skulle være i den såkaldte fjendes besiddelse, for så at haste sin krig igennem i et sjovt nok halvtomt Folketing.

Det er landsforræderi at vride landets lovgivning, der ellers er udtænkt for at kunne undgå den slags sager

Det er landsforræderi, når man overtager statsministerposten og så, som en anden afrydder, fejer forgængerens rester ind under gulvtæppet. Nedlæggelse af Irak-kommissionen og efterfølgende tab af databaser. Det lyder næsten som noget fra en folkekomedie. »Sjusk i denne størrelsesorden er tilsigtet«, skrev Hunter S. Thompson om tabet af Nixon-optagelserne vedrørende Watergate-skandalen.

RASMUS BRYGGER

Det er landsforræderi, når man hen over hovedet på landets befolkning gennemfører en så godt som hemmeligholdt handel med infrastruktur og herved kort sagt forærer milliarder af befolkningens fælles opsparede kroner til en amerikansk investeringsbank, der er notorisk berygtet for at drive rovdrift på investeringsmarkedet, for umiddelbart efter at stikke af til en topstilling i den virksomhed, der har rådgivet en i denne handel.

Det er landsforræderi, når en minister, hvis opgave det blandt andet er at varetage og forsvare landets naturlige miljø, næsten inden at have sat sig i stolen på sit nye ministerkontor gennemtrumfer en landbrugspakke udarbejdet af en lobbyorganisation, hvis hovedinteresse er at fritage netop landbruget for alle miljøhensyn.

Det er landsforræderi at mørklægge stort set al information i de dokumenter, man i henhold til landets lovgivning giver pressen indsigt i.

Det er landsforræderi at vride landets lovgivning, der ellers er udtænkt for at kunne undgå den slags sager. At man som folkevalgt, og dermed som landets repræsentant, voldtager landets lovgivning for egen vindings skyld og dermed imod landet.

Som ovennævnte sag om salg af infrastruktur, hvor den skyldige med et smil forsvarede sig: Vi har overholdt alle regler. Det er et bizart udslag af landsforræderi, når mørklægningen af sådanne sager forsvares med, at denne sker af hensyn til stat og skatteydere.

Det er landsforræderi at trække samfundet fra hinanden med en plan, der har til sigte at sikre de rigeste mere og de fattigste mindre, fordi uligheden ætser sammenhængskraften i et samfund. Man får landet til at falde fra hinanden. Det er landsforræderi at ødelægge leveforholdene for landets befolkning.

Det er landsforræderi, når man alle vegne skærer og barberer med fatale småtteribesparelser

Man udsletter de sidste rester af det fællesskab, samfundet skulle forestille at udgøre. Man bygger en mur ned gennem samfundet, med nogle på den ene side og nogle andre på den anden side, og det er nu mindretallet på den ene side, der har magten.

Men giver det mening, at samfundet indrettes efter et mindretals velbefindende? Når man taler om demokrati og folkevalgte, taler man vel (i teorien, ja) om et styre, hvor folket er repræsenteret, så en lille elite ikke skal kunne puge det hele sammen under sig på bekostning af befolkningen? Når man netop ved, at det særegne for ens land ikke kun er den stegte flæsk, men også og i måske endnu højere grad den forholdsvis lave ulighed.

Har man ikke set de hjemløse familier i Paris?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

At man så samtidig på forhånd fremsætter lovforslag om øjeblikkelig fængsling for tiggeri – man må ikke stjæle, man må ikke tigge – hvad gør man så, hvis de er de eneste muligheder, man har? Kunne vi eventuelt hive nogle eksperter på banen?

Det er landsforræderi at afskedige en tredjedel af medarbejderne ved Skat, så der ikke er overskud til kontrol med de beløb, man tilbagebetaler til udenlandske virksomheder af deres udbytteskat, og forvandle folkets fælleskasse til en økonomisk buffet, som enhver idiot med en internetforbindelse kan sidde i ro og mag på den anden side af Jorden og lænse for et beløb, der svarer til halvdelen af det, man årligt bruger på at drive landets folkeskoler.

Det er ikke engang ærlig håndgribelig landsforræderi som at hjælpe tyskerne under Anden Verdenskrig

Det er landsforræderi, når man alle vegne skærer og barberer med fatale småtteribesparelser, der i et statsligt dansk budget må være at betragte som håndører, når man har in mente, at man samtidig beredvilligt åbner sluserne og lader milliarderne fosse ud (beløb mere end tusind gange så store som dem, man sparer sig til), når såkaldte allierede forlanger hjælp til deres invasioner og til at holde deres evighedskrige i gang.

Det er landsforræderi, fordi det også er disse ting, der udgør landet, der holder det sammen og gør, at det her land er netop det her land. Afskaffer man dem, sparer man dem væk, afskaffer man landet og sparer det væk.

ÖZLEM CEKIC

Fælles for eksemplerne er, at der, vores såkaldte vi-sammenholds-samfunds-fællesskabs udtørrede rødder taget i betragtning, ikke er nogen stilling at tage til dem. De er forræderier. De er angreb på os alle sammen, på, hvad der er vores, og de er angreb indefra. Terror.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke engang ærlig håndgribelig landsforræderi som at hjælpe tyskerne under Anden Verdenskrig, det er landsforræderi, hvor man bruger landet (og dets lovgivning) mod landet selv.

Det er landsforræderi så at gå ud og reklamere og rose sig selv for, hvor meget man gør for landet, her også fordi man tager det umælende lands navn i sin mund, som man netop har forlystet sig på bekostning af. Man siger: Dette land er min gudinde! Men i virkeligheden ligger landet spændt fast til en rusten seng i en kælder et ukendt sted i verden.

Men det, som er allermest landsforræderisk, er, at det system, som landet selv fungerer efter, tilsyneladende er indrettet efter et ønske om at skåne netop ovennævnte landsforræderiske gerninger for straf. Så man ligefrem skal se de skyldige hyldet i medier og inviteret på charmerunde i familieprogrammer på tv!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce