Lad Erhard Jakobsens 100-års fødselsdag være anledningen til at turde gå imod det hegemoniske, uanset om det er venstre- eller højrefløjen, der regerer. Erhard Jakobsen døde i 2002.  Arkivfoto: Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Lad Erhard Jakobsens 100-års fødselsdag være anledningen til at turde gå imod det hegemoniske, uanset om det er venstre- eller højrefløjen, der regerer. Erhard Jakobsen døde i 2002. Arkivfoto: Mik Eskestad

Debat

Ung S'er på 100 års-dagen: Erhard Jakobsen havde protesteret over socialdemokraternes blomstrende nationalisme

Den trussel, Erhard Jakobsen så i 70’ernes tidevandsbølge af socialisme, der ramte Socialdemokratiet, er i dag afløst af en spirende nationalisme.

Debat

Meget har ændret sig, siden Erhard Jakobsen i 1973 følte sig nødtvunget til at forlade det parti, han gennem 35 år havde kæmpet for: først som medlem af DSU og formand for og medstifter af Frit Forum og senere som folketingsmedlem og borgmester i Gladsaxe.

Dengang flirtede partiet med venstrefløjen. Og de højtsvungne tanker om øget boligbeskatning og økonomisk demokrati (ØD), der skulle sprede ejendoms- og dispositionsretten, så det også kom almindelige arbejdere og lønmodtagere til gode, dominerede partiets politiske debatter.

I dag er billedet et andet. Boligbeskatningen er fredet, ØD er lagt på hylden, og flirten med venstrefløjen er nu erstattet af en romance med højrefløjen.

På mange måder kan man derfor sige, at den bilentusiastiske ligusterfascist fra Gladsaxe til trods for sin udmeldelse alligevel fik sat sit præg på partiet og ikke mindst den økonomiske højredrejning, der de sidste 25 år har fundet sted.

Men lige så stor en inspiration han måtte have været for diverse socialdemokratiske finansministre i nyere tid, lige så mangelfuld har den været på de værdi- og EU-politiske spørgsmål.

Den trussel, Erhard Jakobsen så i 70’ernes tidevandsbølge af socialisme, der ramte Socialdemokratiet, er i dag afløst af en spirende nationalisme, der ikke bare blomstrer i Socialdemokratiet, men i hele den vestlige verden. Mange års omfavnelse af indvandring, frihandel, globalisering og EU er nu erstattet af skræmmebilleder, enerverende diskussioner om danskhed og en grundlæggende skepsis over for det meste syd for Kruså.

Mange års omfavnelse af indvandring, frihandel, globalisering og EU er nu erstattet af skræmmebilleder, enerverende diskussioner om danskhed og en grundlæggende skepsis over for det meste syd for Kruså

Fra Socialdemokratiets side kommer det bedst til udtryk i det ægteskabslignende forhold til Dansk Folkeparti, stoppet for kvoteflygtninge og de nyligt bebudede EU-skærpelser. Holdninger, der ikke bare strider imod dem, Erhard Jakobsen stod for, og som han gennem sin tid i Socialdemokratiet agiterede for, men som også afspejler en ny kurs for partiet, hvor følelser kommer før fornuft.

For så længe vælgerne tækkes, og skræmmebillederne identificeres, er den politiske konsistens og det rationelle argument overflødigt. Som når Socialdemokratiet i ugen, der gik, følte behov for at hoppe med på den politiske galej, der ’opfandt’ et problem omkring bederum på landets uddannelsesinstitutioner, som kun få uden for borgens tykke mure kunne genkende.

Dette kursskifte står i fuldkommen kontrast til den linje, Erhard Jakobsen kæmpede for. Her var det nemlig fornuften, der sejrede over følelserne, og den rationelle politik, der sejrede over symbolpolitikken.

Som Hans Hedtoft engang sagde, og som Erhard Jakobsen ofte reciterede: Vi skal altid appellere til kongen, aldrig pjalten i det enkelte menneske.

Med de mange skræmmebilleder, Socialdemokratiet efterhånden har opstillet – hvad end det drejer sig om kultureliten, speltsamfundet i København eller de humanistiske synspunkter på universiteterne – er svaret det samme: Socialdemokratiet taler efterhånden mere til pjalten end til kongen i det enkelte menneske.

Der er ingen tvivl om, at Erhard Jakobsen havde været bekymret og råbt op over for udviklingen af det parti, han selv har været med til at forme.

For nok udgjorde Erhard Jakobsen i 1970’erne den højrefløj i Socialdemokratiet, der i dag tegner partiet, men på spørgsmål om indvandrere og flygtninge var han altid positivt stemt, ligesom han heller aldrig var bleg for at udtrykke sin begejstring for EU-institutionen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ret skal naturligvis være ret: Erhard Jakobsen var siden sin udmeldelse af Socialdemokratiet ikke social-demokrat, han var centrum-demokrat.

Men det betyder ikke, at nutidige socialdemokrater ikke kan tage ved lære af ham.

Hans stærke holdninger, hans åbenmundethed over for partitoppen og ikke mindst hans parathed til at gå i rette med befolkningen var prisværdig. Og netop disse karaktertræk savnes nu fra den venstrefløj, han i sin tid selv foragtede og kæmpede imod internt i partiet.

For hvis ikke holdningerne til den højredrejede værdipolitiske udvikling kommer frem i offentligheden, risikerer menige medlemmer at blive ’hjemløse socialdemokrater i Socialdemokratiet’.

Lad derfor Erhard Jakobsens 100-års fødselsdag være anledningen til at turde gå imod det hegemoniske, uanset om det er venstre- eller højrefløjen, der regerer.

Også selvom det betyder, at man i givet fald må gå i rette med sit eget parti.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce