»Må jeg lige forstå det for min egen skyld: Er det ikke lige meget, hvem der gør det, så længe det bliver gjort af dem, der gør det bedst?«.
Nilly Taheri sænker sin mikrofon med en næsten stoisk ro og kaster et afventende blik på sin modstander. Han løfter mikrofonen og sænker den igen. Skakmat. Hele salen ved det. En i publikum dækker munden med hænderne for at skjule et frydefuldt smil. Nilly Taheri hæver ikke mikrofonen igen. Der er ikke mere at sige. I stedet lader hun sin modstander syde i stilheden.
Det er syvende gang, DM i debat afholdes. I aften udspiller den første af to indledende runder sig, og finalisterne får adgangsbillet til at prøve deres argumenter af i et folkemødetelt på Bornholm til juni, hvor semifinalen og finalen skal stå.
Vred tømrerlærling afbrød LO-formand: Derfor kalder jeg Lizette Risgaard for klasseforræderGennem tre timer bliver 14 deltagere denne torsdag aften skåret ned til fire på ren X Factor-manér. Debatmusklerne varmes først op med en runde, hvor alle deltagerne får et minut til at fortælle publikum, hvad der er årets mest oversete politiske debat. De, der går videre til næste runde, bliver så sendt på scenen to og to, hvor de skal debattere emner, som deltagerne hver især har valgt.
»Den grundlæggende tanke bag arrangementet er at hylde den politiske debat og den politiske samtale krydret med et vist element af underholdning. Samtidig handler det i høj grad om at hylde uenighed«, siger Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, som arrangerer DM i debat sammen med Politiken. For DUF er formålet med konkurrencen både at fremme unge debatstemmer og at lære dem at tackle forskellige politiske ståsteder.
»Uenighed er et væsentligt element i vores demokrati. Så i stedet for at vi sidder i hvert sit hjørne, vil vi gerne bringe noget af den uenighed sammen og skabe en samtale på baggrund af den«.
Deltagerne har hver især inden aftenens arrangement udvalgt fire mærkesager, som de er klar til at diskutere. Aftenens vært, chefredaktør på Føljeton Lars Trier Mogensen, udvælger så et af de fire emner til dem på stedet. Et par af scenens to deltagere er Nilly Taheri, som er jurastuderende og medlem af Socialdemokratiet, og Bjarke Charlie Serritslev, som til daglig arbejder i Alternativet.
Nilly Taheri har fået rosende ord med fra dommerne hele aftenen. Så Bjarke Charlie Serritslev hiver sig nervøst i fingrene, da de to får præsenteret deres emner. Fadøllene sænkes, og roen falder i salen, mens deres mærkesager læses op. Nilly Taheri skal debattere Ubers exit fra Danmark, mens Bjarke Charlie Serritslev skal tale om kortere arbejdsuger. De sitrer begge to af parathed. Kigger fjernt ud fra scenen, mens de begyndende argumenter og debatstrategier formes. Så snart de sidste ord er læst op, hæver Bjarke mikrofonen, og de to tager plads over for hinanden. Bjarke leverer en dundertale om kortere arbejdsuger til salen, men i det sekund han sænker mikrofonen, modsvarer Nilly Taheri med sosu-assistenters kamp for nok arbejdstimer.
»Det er verdensfjernt at snakke om at forkorte arbejdsuger for alle, når nogle ikke engang kan få arbejde nok«, siger hun, og der lyder spredte klapsalver i salen, da Bjarke ser lettere overrumplet ud. Han genvinder dog fatningen, da Nilly Taheri siger:
»Det kan godt være, at Alternativet er et friskt pust ...« – mere hører publikum ikke, før Bjarke Charlie Serritslev falder ned på et knæ og puster ind i mikrofonen, som sendte han en rullende Alternativ-vind ud over publikum. Latteren drukner resten af Nilly Taheris ord, og hun må arbejde for at genvinde publikums opmærksomhed.
Nilly Taheri stiller i år op til DM i debat for anden gang. Ved sidste års konkurrence røg hun ud i semifinalen på Folkemødet. Siden da har hun især øvet sig på at lytte til sin modstander.
»Man kan blive så ivrig efter at få sagt sine egne pointer, at man glemmer at høre efter. Vi afbrød ikke hinanden i nogen af mine debatter i år, og det har været rigtig vigtigt for mig. Man er nødt til at høre efter og turde være stille. Men det hjælper også meget, at jeg er mindre nervøs i år. Det giver lidt mere overskud«, siger hun. Hun er vendt tilbage til konkurrencen for at gavne sine muligheder for at blive hørt i den offentlige debat.
»Jeg vil gerne debattere nogle ting, som måske ikke er kulørte, men som ikke desto mindre er vigtige. Som for eksempel sosu-assistenters kamp for mere arbejde. Debatstemmer, som tager den slags emner op, synes jeg, mangler«.
Ikke en råbekonkurrence
Det er vigtigt, at konkurrencen forbliver en hyldest til uenighed uden at blive en råbekonkurrence, siger Kasper Sand Kjær fra DUF: »For at det også skal være lidt underholdende, skal det også være lidt konfrontatorisk. Men det er vigtigt, at dommerne forholder sig til argumentationen og ikke honorerer dem, der råber sig til at få ordet«.
Da Bjarke Charlie Serritslev fra Alternativet var på scenen til sin første debat på aftenen, var han sat over for Kristoffer Gadeberg fra Dansk Folkepartis Ungdom. Her slog dommerne netop ned på det manglende argumentatoriske fokus.
Hella Joof: »Det værste ved vores samtid er, at man skal mene alting lidt mere voldsomt, mere aggressivt, mere sjovt«De to debattører cirklede om hinanden og sendte tankerne mod en capoeira-opvisning, mens de øsede oneliners ud til publikums store glæde.
»Altså det kan da hurtigt blive en dyr affære for mig, hvis jeg nu har en-to-tre bollevenner i en periode«, sagde Kristoffer Gadeberg, da de to debatterede støtte til kvinders menstruationsprodukter.
Bjarke Charlie Serritslev slog ud med armen, da han afbrød:
»Det skal jo betales over skatten, så det handler ikke om, hvor mange du boller«, sagde han, og salen fnes.
»Det kommer til at stikke lidt af for jer. I ejer scenen, men I er nødt til at lytte til hinanden og tage udgangspunkt i hinandens argumenter, ellers falder det fra hinanden«, sagde Mads Zacho Teglskov, opinionsredaktør på Politiken og en af aftenens dommere.
Bjarke Charlie Serritslev havde været i tvivl om, om han skulle melde sig, da han som medlem af Alternativet er kritisk over for den politiske debatkultur, som, han mener, netop kan antage konkurrencelignende karakter til daglig.
»Men det her var jo netop en rigtig konkurrence og ikke en politisk debat, hvor dem, der lytter, bagefter skal stemme på os. Så jeg tillod mig at lade mig rive mere med, end jeg gør normalt. Det var virkelig sjovt og en fed oplevelse«, siger han.
Gennem aftenen fik mange af debattørerne særlig ros fra dommerne, når de forsøgte at lytte til sine modstandere.
»Jeg respekterer det, du siger« og »det kan du have en pointe med, men ...« var sætninger, der i stigende grad indledte debatterne, efterhånden som aftenen skred frem, og den første scenenervøsitet var rystet af.
Søs Marie Serup, som til daglig er politisk kommentator, var en af aftenens dommere. Tidligere har hun været særlig rådgiver for både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen (V) og har brugt uendelige timer på at forberede og overvære politiske debatter. Hun synes netop, at evnen til at lytte til sin modstander er noget af det, aftenens unge debattører udmærker sig særligt ved.
»Det er tydeligt, at de gerne vil have en dialog på en ordentlig måde. De vil vinde, men først og fremmest vil de i dialog. Det er næsten gammeldags og derfor underligt moderne«.
Søs Marie Serup er »fuldstændig vild med konkurrencen«, siger hun, for hun synes, at de unge formår at skabe et tillidsfuldt rum, hvor de kan sætte sig selv på spil på den rå måde, der skal til for at have en god politisk debat. Christiansborgs politikere burde have siddet bænket i salen med notesblokken fremme, mener hun.
»De kunne lære sindssygt meget af at være med her i aften. De unge tillader sig selv at være i tvivl, og det åbner for, at man kan lytte til sin modstanders argumenter. Det ville være godt for vores politikere at se i aktion«.
Tilbage på scenen er det blevet Nilly Taheris tur til at udlægge sin glæde for Ubers exit fra de danske gader. Bjarke Charlie Serritslev høster flere grin fra salen, da han argumenterer for fordelene ved innovative alternativer. Men da Nilly Taheri cementerer problemet ved at kalde taxatjenesten for en »løntrykkermaskine«, der kører ned ad H.C. Andersens Boulevard, og understreger, at hun gerne ser innovation, men ikke fra virksomheder, »som hellere vil dreje nøglen om end at betale sin skat«, overbeviser hun dommerne om, at hun skal have den sidste af aftenens fire vinderpladser.
Selv om Bjarke Charlie Serritslev, ifølge dommerne, formår at ligne en, »der pludselig kunne finde på at jonglere, men uden at blive usaglig«, så er de ikke i tvivl om, at det er Nilly Taheri, der tager den argumentatoriske sejr. For hun er »the straight talk express fra Østerbro«, som det lyder fra Søs Marie Serup.
fortsæt med at læse
