Drømmen om det multikulturelle samfund er som kommunismen – ideen lyder god, men den fungerer ikke i virkeligheden. Der hvor jeg voksede op på Nørrebro, var der mange kommunister, og jeg kan stadig huske som barn, hvor voldsom debatten var, når det handlede om den kolde krig.
Mange af de kommunister, jeg kendte, mindede egentlig mere om religiøse forkyndere end om medlemmer af et politisk parti. Nu er der ikke mange kommunister tilbage, men deres måde at være på lever i bedste velgående blandt tilhængerne af det multikulturelle samfund. De holder lige så stædigt fast i illusionen om, at antallet af mennesker med en helt anden kultur end den danske slet ikke er noget problem. At alle kulturer er lige gode, og at det hele nok skal gå til sidst. Men kultur er afgørende for, hvordan vores samfund udvikler sig.
Når der er massive problemer med ligestilling i etniske minoritetsmiljøer, hvor imamer i ramme alvor fraråder kvinder at arbejde, og hvor vi kan se, at indvandrerkvinders beskæftigelsesgrad ligger milevidt under danske kvinders, ja, så er det et seriøst problem, især i et velfærdssamfund, hvor det er afgørende, at folk arbejder, hvis vi skal have råd til den omfordeling, som vores samfund bygger på.
Tarek Ziad Hussein: Vi har i muslimske kredse alvorlige problemer med antisemitismeNår undersøgelser viser, at mange herboende indvandrere, mener at Koranen er vigtigere end grundloven, ja, så underminerer det selvsagt et retssamfund på længere sigt, hvis vi ikke er enige om, hvorvidt vi ønsker en sekulær demokratisk stat, der er bygget på viden og demokrati, eller om vi ønsker et samfund bygget på en gammel bog.
Når vi oplever en stigning i antallet af forældre, der fravælger det danske samfund og sender deres børn i islamiske privatskoler, hvor de udelukkende møder børn med samme baggrund og tro som dem selv, ja, så skaber vi en ny generation af unge, der har meget lidt kendskab til de holdninger og værdier, som deles af majoriteten i Danmark.
Når vi blandt unge med minoritetsbaggrund oplever stor interesse for at lytte til hadprædikanter, der mener, at man må slå kvinder, dræbe jøder og stene homoseksuelle, ja, så er det klart, at de synspunkter er med til at skabe en stemning af intolerance og frygt, som kan have fatale konsekvenser. Så derfor er det enkelt at slå fast: Nej, alle kulturer er ikke lige gode.
En kvindeundertrykkende kultur er ikke lige så god som en ikkekvindeundertrykkende kultur. Og en intolerant kultur, er ikke lige så god som en tolerant kultur. Alligevel lever tilhængerne af det multikulturelle samfund i en drømmeverden. En verden, hvor statistik og fakta ikke spiller nogen rolle, og hvor de ofte selv lever langt væk fra de steder i Danmark, der er ramt af problemer med parallelsamfund.
Er jeg en dårlig forælder, hvis jeg giver mit barn et arabisk navn?De fortrækker i stedet at se sig selv som en slags overmennesker, der er mere humanistiske end alle andre, og hvor hovedfjenden for dem – ligesom det var for kommunisterne – er socialdemokraterne, som ifølge multikulturalisterne ikke længere er ’rigtige socialdemokrater’, en sætning der er urkomisk, da disse mennesker aldrig nogensinde har stemt på os.
fortsæt med at læse
