For nylig udtalte Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, i et interview til Information et inderligt ønske om, at »kunstnerne igen fatter kærlighed til det folk, de udspringer af, i stedet for at bekrige det«.
Det er Ahrendtsens opfattelse, at dette lands kunstnere siden 1960’erne ikke har bestilt meget andet end at kritisere både Danmark og danskerne. Vi har jo hørt det mange gange før, Dansk Folkepartis kritik, hvis ikke ligefrem lede ved modernismen og alt, hvad der lugter af kulturradikalisme, men hvad er det da for en kunst, Ahrendtsen ønsker sig?
