Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen
Debat

Kaare Dybvad forsvarer sig: Jeg angriber ikke akademikere. Jeg angriber, at akademiske uddannelser er det endelige højdepunkt i velfærdssamfundets historie

Vi har et ansvar for, at vi ikke uddanner flere unge, end der er meningsfyldte jobs til bagefter.

Debat

Den næste generation skal uddannes bedre end den forrige. Det har altid været Socialdemokratiets politik. Mit parti har de sidste hundrede år kæmpet for og været arkitekten bag så godt som alle de fremskridt, der er sket på uddannelsesområdet. Hver gang med det samme udgangspunkt: Næste generation skal uddannes bedre end den forrige.

Det er også budskabet i min bog ’De lærdes tyranni’: At flere unge skal have en uddannelse. At alle voksne skal have tilbuddet. At de, der ikke lærte at læse og regne i skolen, får en chance mere. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor Politikens skribenter de seneste uger har fremført det synspunkt, at jeg i min bog skulle være imod uddannelse. Intet kunne være mere forkert.

Men vi er nødt til at se på, om vi i dag bruger pengene på uddannelse rigtigt. Mange flere har fået universitetsuddannelser. Men mens vi har lagt vores fokus og penge der, er de brede tilbud blevet ringere. Hver sjette af vores unge får ikke en ungdomsuddannelse, og antallet ser ikke ud til at falde. Jeg tror, det skyldes, at vi har prioriteret forkert og fravalgt de steder, hvor vi bedst bryder den sociale arv.

Fejlprioriteringerne på uddannelsesområdet stammer fra ideen om den kreative klasse, der kom til Danmark i starten af 00’erne og hurtigt definerede tidsånden

Vi, der har børn i daginstitutioner, kan se, at personalet er presset. Grundskolens andel af uddannelsesmidlerne er faldet fra 48 pct. til 41 pct. de seneste ti år. Erhvervsskolerne kæmper mange steder for at holde skoler åbne under pres fra faldende budgetter og færre elever. Vi forventer i dag, at erhvervsskolerne uddanner lige så mange unge som det videregående uddannelsessystem, men med budgetter, der er mange gange mindre.

En central pointe i min bog er, at fejlprioriteringerne på uddannelsesområdet stammer fra ideen om den kreative klasse, der kom til Danmark i starten af 00’erne og hurtigt definerede tidsånden. Som blev hyldet af alle partier, ikke mindst på venstrefløjen.

Forestillingen var, at de kreative ville være de nye ledere i fremtidens økonomi, og at vores samfund skulle indrettes efter dem. Slut med håndværksuddannelser, slut med produktionserhverv, slut med stærke lokalsamfund.

Det står efterhånden klart, at det var store fejltagelser. Mit budskab med bogen er derfor først og fremmest at få ryddet op i den lovgivning, der blev skabt dengang i den kreative klasses billede. Mit eget parti har de seneste år taget vigtige skridt sammen med Radikale Venstre i dimensioneringsreformen og med friholdelsen af erhvervsskolerne for løbende besparelser under politiforhandlingerne. Men der er lang vej endnu, før vi kan tro på, at næste generation bliver bedre uddannet.

Det, jeg angriber i min bog, er derfor ikke akademikere. Men derimod forståelsen af de akademiske uddannelser som det endelige højdepunkt i velfærdssamfundets historie. Jeg mener, at vi har brug for akademikere i alle samfundets funktioner og erhverv. Vi har brug for både humanister og samfundsvidenskabere. Men vi har altså et ansvar for, at vi ikke uddanner flere unge, end der er meningsfyldte jobs til bagefter. I dag oplever vi det modsatte. Derfor mener jeg, at vi skal holde fast i SR-regeringens målsætning om, at en fjerdedel skal ind på et universitet. Den store udfordring fremadrettet er at sørge for, at alle får en uddannelse i et samfund, hvor de faglige krav på alle uddannelser bliver stadig højere, og hvor der er færre jobs, der ikke kræver en uddannelse.

Jeg håber Politikens skribenter også vil tage stilling til den udfordring i stedet for at opstille den falske modsætning, at jeg skulle være modstander af uddannelse, fordi jeg mener, vi skal prioritere anderledes. Det vil ikke kunne skabe de samme overskrifter og politiske polemik, men måske kunne det bringe os videre i forhold til det, der er vigtigt: at sikre, at næste generation bliver bedre uddannet end den forrige.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce