Beslutningen om ikke fremover at modtage de mest udsatte flygtninge var reelt blot én ud af mange stramninger på udlændingeområdet gennem de seneste år.
Men nu må det være nok. I lyset af den seneste udvikling på flygtningeområdet er det på tide, at Danmark genovervejer suspenderingen og rækker hånden ud mod internationale løsninger.
Med fribillet til paradis: Tak Danmark, fordi en enlig mor med seks børn kan spare op til et hus i Rødovre ved at arbejde som rengøringsassistentI september 2016 valgte regeringen at indføre en midlertidig suspendering af modtagelsen af kvoteflygtninge på ubestemt tid. Dengang lød regeringens argument, at eftersom der i 2015 var kommet 21.316 asylansøgere til Danmark, var man nødt til at gribe ind og bremse tilstrømningen.
Regeringens suspendering af den næsten 30-årige aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at modtage 500 kvoteflygtninge årligt underminerer fælles internationale beslutninger. Det rammer især de 162.500 kvoteflygtninge, der er på verdensplan.
Til Politiken sagde Inger Støjberg om muligheden for at ophæve suspenderingen:
»Jeg kan vitterlig ikke sætte årstal på, for det kommer helt an på, hvordan det ser ud, i forhold til hvor mange der kommer hertil, men også det generelle billede – hvor mange der får asyl, hvor mange vi får sendt ud af dem, der ikke har ret til at være her, og hvordan det ser ud med dem, der har ret til at være her i forhold til at bidrage til arbejdsmarkedet og blive en del af den helt almindelige danske hverdag«.
Det er hamrende usolidarisk, at Danmark ikke tager imod kvoteflygtningeLad os derfor se nærmere på den seneste udvikling.
For det første er antallet af asylansøgere ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets egne opgørelser faldet markant. Tal fra ministeriet viser, at mens der i 2016 kom 6.266 asylansøgere til Danmark, er tallet for de første 5 måneder af 2017 på blot 974. Samtidig er antallet af afviste asylansøgere også faldende, fra 646 i 2015 til 491 i 2016. I år har 201 ansøgere indtil videre fået afslag på deres anmodning om asyl.
Derudover viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at flere flygtninge kommer i arbejde. Fra 2015 til 2016 er antallet af flygtninge og familiesammenførte, der får arbejde, mere end tredoblet og ligger nu på 12,6 procent. Selv om det kan lyde lavt, kalder DA det et regulært gennembrud. Set i lyset af Inger Støjbergs udtalelse underbygger disse tal, at det er på tide at genoverveje suspenderingen for modtagelse af kvoteflygtninge.
I anledning af FN’s flygtningedag, i dag den 20. juni, er det oplagt at holde, hvad man lover. Danmarks internationale forpligtelser indebærer løfter til FN om at tage et større fælles ansvar på flygtningeområdet.
Til FN-topmødet i september 2016 var Danmark blandt de 193 medlemslande, der bakkede op om en mere human og koordineret håndtering af de store flygtninge- og migrantstrømme.
Som medlem af det internationale samfund vil det klæde Danmark at tage denne historiske resolution, der også indebærer modtagelse af kvoteflygtninge, alvorligt.
Inden suspenderingen var Danmark det land i Norden, der modtog færrest kvoteflygtninge i forhold til indbyggertal. På trods af at Norge og Sverige står over for de samme udfordringer som Danmark, tager de stadig en stor del af det internationale ansvar.
Khaterah Parwani: Ville vi afvise Malala ved grænsen?I 2016 modtog de henholdsvis 3.120 og 1.900 kvoteflygtninge, som de selv udvælger. Norge og Sverige har på den måde mere forudsigelighed på udlændingeområdet.
Især i disse tider, hvor det skaber forargelse, når nyvalgte præsidenter og andre magthavere løber fra internationale aftaler, burde Danmark trække i den anden retning og stå ved de løfter, man har givet. En oplagt mulighed er at genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge.
fortsæt med at læse
